Der vrimler med spor fra forfædrene i naturen
Har man blikket for det, kan man finde masser af spor fra fortiden i skov og landskab.
Har man blikket for det, kan man finde masser af spor fra fortiden i skov og landskab.
Optakt til artikelserie af Bent Nørgaard, 6. juni 2010
I de cirka 12.000 år, der er gået siden der efter sidste istid indvandrede mennesker til Danmark, har der med et groft overslag levet et sted mellem 100 og 150 millioner mennesker i Danmark. De har alle efterladt sig spor. Nogle spor forsvinder hurtigt igen, men andre bliver der i århundreder eller årtusinder.
"Hvis man gør det til en vane at se efter disse spor, så kan man finde masser af dem",
"Rigtig mange af disse kulturspor finder vi i vores skove. På en mark, der pløjes hvert eneste år, forsvinder sporene hurtigt. Det samme på en strand, hvor de vaskes væk af bølgerne. Men i skovene bliver der jo så at sige kun pløjet med 100 års mellemrum. Derfor er der mange flere kulturspor, som er bevaret her",
siger naturvejleder Jan Kjærgaard, fra Naturstyrelsen, Søhøjlandet.
I det næste halve års tid vil han en gang om ugen fortælle om et af disse spor i serien »Kulturhistorier«.
Sammen med hver af artiklerne bringes der en »Stifinder«, en lille vejbeskrivelse om, hvordan man finder frem til sporet. Under »Stifinder« finder man også gps-koordinater, så man ved hjælp af gps kan finde frem til sporet - med en usikkerhed på ganske få meter.
Lidt kedeligt
Selvom Jan Kjærgaard er klar til at fortælle 30-40 spændende historier om kulturspor i skov og landskab, så har han alligevel en tilståelse:
"I sig selv er de fleste af kultursporene egentlig ikke specielt spændende. Det er en sten eller en samling sten, et hul i jorden eller en bule på jordoverfladen. Spændende bliver det først, når man finder frem til historien bag, og det bliver fascinerende, hvis man kan finde frem til de mennesker, der står bag kultursporet."
"Det kan være svært. Når ting er blot 50 til 100 år gamle, så er der ikke længere nogen, der har erindringer om dem. Men heldigvis er der da fagfolk, der kan hjælpe en på vej, først og fremmest rundt om på museerne."
"Når vi snakker om menneskene bag, så kommer vi ofte ud i gætterier og formodninger. Men det gør heller ikke noget, en god fortælling må gerne rundes af med noget, der ikke er kendsgerninger",
siger Jan Kjærgaard.
SporjægerSelv er Jan Kjærgaard en ivrig sporjæger, og han modtager meget gerne tip om kulturspor, som han så ved lejlighed ser nærmere på.
"Hold øje med ting, der ikke ser naturlige ud, og overvej så, hvad der kan være sket her",
opfordrer Jan Kjærgaard.
"Oftest er det jo sådan, at det, der er skabt af mennesker, er kantet og skarpt, mens det, der er naturligt, er afrundet. Men der er selvfølgelig undtagelser, gravhøje har f.eks. bløde former, men de er alligevel karakteristiske i landskabet."
Apropos gravhøje, så er det faktisk en af de ting, Jan Kjærgaard har meget skarpt øje for. Ikke alle gravhøje er markante. Nogle er kun ganske små buler i landskabet. Men i de år, Jan Kjærgaard har færdedes i Silkeborg-skovene, har han fået øje på og fået registreret så mange små - og enkelte lidt større - gravhøje, at antallet af registrerede gravhøje på skovdistriktets område er vokset med 50 procent.
"Det mest spektakulære, jeg har været med til at få registreret, er dog vikingeborgen på Sukkertoppen nær Klostermølle. Jeg var nu ikke den eneste, der var overbevist om, at der var et gammelt borganlæg her. Det var vi flere, der vidste. Men fagfolkene vidste det ikke, og de var ret afvisende, men en dag fik jeg en medarbejder fra Horsens Museum med ud og se på området, og så blev borganlægget registreret."
"Det er i øvrigt fra omkring Harald Blåtands tid. I Sønder Vissing står der en runesten for Harald Blåtands svigermor, så noget meget tyder på, at han har haft interesser i området. Måske havde han en lille garnison på Sukkertoppen. Indrømmet - det er rene gætterier, men det er da spændende at forestille sig sådan nogle muligheder",
siger Jan Kjærgaard.
Hyrdens hytte?Der er andre spor, som Jan Kjærgaard fortsat må nøjes med at gætte forklaringer på. F.eks. er der et sted på Frederik den 7. Høj i Vesterskoven, hvor han har fået øje på svage rester af et fundament til en ganske lille hytte. Hvem kunne dog finde på at bygge en hytte midt oppe på en stejl bakke i en skov?
Ja, sandsynligvis var der slet ikke skov på stedet, da hytten blev bygget. Måske var det åbne lyngbakker. Og måske var der for 5-6-700 år siden en hyrde, der byggede sig et lille skjul her. Der er mange måske’er, når man skal finde svar på svage kulturspor.
VildsporNår man går ivrigt på jagt efter kulturspor, så sker det også en gang imellem, at man ryger på et vildspor.
F.eks. kan Jan Kjærgaard, fortælle om dengang, han blev bedt om at se nærmere på en sten med en hestesko og nogle mærkelige inskriptioner, der var fundet ved et hus. Da han fik vendt stenen rigtigt og renset den af, blev tingene tydeligere. Der var ikke runer fra en fjern fortid på stenen, men almindelige bogstaver. Frem kom ganske svagt ordet »LAREDO« - og ejeren kom i tanke om, at den forrige ejer havde kaldt stedet sådan - den inskription var ikke mange årtier gammel.