Spor efter stenalderbopladser langs Gudenå

I områder, hvor der har været bopladser, kan man sagtens finde spor af vore forfædre. Først og fremmest affaldet fra flintesmedens arbejde

I områder, hvor der har været bopladser, kan man sagtens finde spor af vore forfædre. Først og fremmest affaldet fra flintesmedens arbejde

Af Jan Kjærgaard

Vand giver liv, er der et gammel ordsprog, der siger. Det gælder også i Søhøjlandet. Langs åen har der altid boet mennesker. I stenalderen bosatte folk sig langs åen, og gennem årtusinder har der boet folk snart sagt ethvert muligt sted ned mod åen og søerne.
I en periode snakkede man ligefrem om »Gudenåkulturen« som en særlig periode af stenalderen, bl.a. kendetegnet ved sin meget variable redskabssammensætning. I dag har man igen afskaffet begrebet, det viste sig, at baggrunden mest var, at midtjyderne gennem årtusinderne har boet de samme steder igen og igen, og når jorden så i nyere tid dyrkes, blandes redskaber fra forskellige perioder sammen.

^{En hurtig søgning efter afhuggede flinterester ved Ny Vissing Kloster på nordsiden af Klosterkær syd for Gl. Rye gav hurtigt resultat. De to tilhuggede flækker (øverst og nederst), er dog fundet ved en tidligere lejlighed samme sted. Det er flækker til at skære eller skrabe med.}

Let at finde spor
Gudenådalen er således fuld af oldsager, og det er faktisk ikke så svært at finde noget, som man umiddelbart forestiller sig.
Man går ud i landskabet og ser rundt. Fortidens mennesker er grundlæggende ikke forskellige fra os. Hvis jeg skulle bo her, hvor skulle det så være? I nærheden af vand, både til at drikke, til at hente meget mad fra og en god transportvej. Dernæst skulle det gerne være rimeligt tørt - på en sandbanke ud mod åen eller en søbred, og så selvfølgelig helst på nordsiden så solen kan skinne direkte på huset.
Perioden vi samler oldsager fra, kaldes stenalderen, og det er da også især flintesten der findes. Jeg genkender det bearbejdede flint på, at det får ligesom et muslingeskallignende bule, hvor flintesmeden har slået, en såkaldt slagbule. Når det er flinten, vi finder, er det fordi stenene har overlevet. Man brugte nok mere træ og andre materialer til redskaber, men det er for længst rådnet bort, og man får derfor et skævt billede af tidens håndværk.
Se efter muldvarpeskud
Det næste problem er så, hvis der er plantevækst, der skjuler tingene, men der har vi heldigvis muldvarpe, der nok kan rode op i jorden. Muldvarpene skyder frisk jord op, og når det har regnet en gang eller to, skylles stenene fri og kan ses.
Drømmen for mange er så at finde den store flotte slebne stenøkse. Det sker ikke så ofte, for bopladserne her er mest fra jægerstenalderen, før man lavede de slebne økser. Derimod findes flækker, skrabere, skiveøkser og især affald fra flintehugning. Hver gang, der er lavet et redskab, er der måske lavet 50 afslag, der ligger tilbage. Derfor er afslag det hyppigste at finde. Nogen synes, at det da er lidt kedeligt, og naturligvis er et redskab mere spændende, men det kan være flyttet med.
Affaldet er der derimod ingen, der løber med, så når jeg finder det, ved jeg, at her, netop her, boede der mennesker for 6-8-10.000 år siden.

^{Det er slet ikke så svært at finde spor fra stenalderen, som mange måske forestiller sig. Se især godt efter i muldvarpeskud, her kan man ofte finde affald fra flintehugning, de såkaldte afslag.}

Sådan finder du stenalderbopladsen ved Ny Vissing Kloster:
Stenalderbopladser kan findes rigtigt mange steder langs Gudenå og tilliggende søer. Det er blot et spørgsmål om færdselsret på stederne. Et af de lovlige områder er Ny Vissing Kloster på nordsiden af Klosterkær.
Her går vandreruten Ry–Klostermølle ind over området, og på skråningerne ned mod kæret kan man adskillige steder i muldskuddene være heldige at finde bearbejdet flint.

Gps-koordinater: 56.04863N 9.69825Ø