Stenhovedet i Gl. Rye

Historien bag det lidt sørgmodige ansigt er ukendt

Historien bag det lidt sørgmodige ansigt er ukendt

Af Jan Kjærgaard

^{Hvilke hemmeligheder gemmer ansigtet i kampestensmuren i Gl. Rye på? Og har det tidligere siddet et andet sted, måske i kirkemuren? Den gamle gut kender svaret, men han røber det ikke, heller ikke til Mette Lynegaard Klenum fra Naturstyrelsen – Søhøjlandet, der her iagttager ham.}
En rundtur i Gammel Rye er som at gå en tur i historien. Der er så mange spændende bygninger og detaljer, der er værd at undres på.
En af disse små spøjse ting sidder i en stenmur på vestsiden af Jægergårdsvej. Her sidder et groft tilhugget stenhoved i muren lige ved siden af trappen op til huset.
Hovedet rager ud af muren, nærmest som en knyst, og er tegnet med lidt sørgelige øjne og et tilknappet ansigtsudtryk. På stedet er der en fint opmuret kampestensmur, men hvorfor lige et hoved her midt i muren?
Det er der nok ikke nogen endelig forklaring på, men det giver jo netop plads til tanker og fantasien.

Fra en kirke?
Jeg gætter på, at hovedet oprindelig har siddet et andet sted, nemlig oppe i kirken, eller måske snarere i den romanske kirke, der stod på stedet forud for den nuværende kirke.
Engang var Gl. Rye en af hovedbyerne i Midtjylland med tingsted, rettersted, marked og helligkilder med valfart og dermed også omsætning og fortjeneste til byen. Det var en stor by med en stor kirke med både tårn og tværskibe.
Senere sank byen stille ned i sin tornerosesøvn, og indtægtskilderne tørrede ud som helligkilderne. For bønderne, der skulle stå for vedligeholdelsen af kirken, var den nu alt for stor og dyr at holde. Kirken forfaldt, dele blev vel revet ordentligt ned, medens andet blev så brøstfældigt, at det selv faldt ned. På et tidspunkt var der kun skib tilbage.
Det nuværende tårn er først opført i 1912, men på det oprindelige tårns plads.
De sten, der ved nedbrydningen af kirken er blevet til overs, er i sagens natur genbrugt i nyt byggeri, så der er nok ikke tvivl om, at mange af de gamle gårde i Gl. Rye har del i kirken.

Findes flere steder
Tilbage til hovedet, så er det kendt fra adskillige kirker, at der i kor-rundingen er indmuret ansigter, der ser ud mod øst. Bedst kendt er nok Tømmerby Kirke i Hanherred, der har flere ansigter.
Formålet og tankerne med sådanne stenansigter har været diskuteret. Det har været foreslået, at ansigterne skulle værne kirken mod vætterne (overnaturlige væsener), og i så tilfælde giver det jo god mening, at det ser noget barsk ud.
Et andet forslag har været, at kirken om natten var overladt til de underjordiske, det giver måske mening i forbindelse med, at mange stadig er lidt utrygge ved at komme i kirke og på kirkegård om natten. Ansigtet skulle så være en slags vagt, der kunne varsle de underjordiske, når solen stod op, og det var tid at forsvinde.
Hvilken forklaring der er den rigtige, eller måske en hel tredje, får vi nok aldrig opklaret.
Men her er i hvert fald en mulighed for, at stå ansigt til ansigt med én, der ved det - så må man se, om man kan få ham til at svare.

Sådan finder du Stenhovedet i Gl. Rye:
Stenansigtet kan findes oppe i Jægergårdsvej næsten over for kirken. Det sidder indmuret i en stenmur lige neden for en trappeopgang til et hus.
Når man er her alligevel, bør man benytte lejligheden til en rundtur i byen, forbi kirken, Skt. Sørens Kilde, Torvet og Galgebakken.

Gps-koordinater: 56.07882N 9.70140Ø