Stolpesten eller gruttekværn fra jernalderen?

Der er slidt en stor fordybning i en af de sten, der i dag sidder i et dige i Vesterskov

Der er slidt en stor fordybning i en af de sten, der i dag sidder i et dige i Vesterskov

Af Jan Kjærgaard

Midt i Vesterskov ligger Silkeborgskovenes smukkeste stendige rundt omkring den gamle Bomskole ved Kongshus. I midten af 1950’erne omsatte skovløber Frode Madsen diget sammen med en kollega, og undervejs stødte de på en sten med et smukt skålformet hul.
Stenen vendte hullet indad, men Frode, der havde sans for detaljer, vendte stenen, så hullet nu kan ses. En sten på cirka en halv meter i diameter og med et hul, cirka 15 cm bred og 5 cm dyb, fuldstændig glatslebet i bunden. Når man ser på hullet, er det tydeligt, at det ikke er naturligt, men spørgsmålet er så, hvorfor har man så lavet det?
En kværnsten?
Den mest gængse forklaring på disse ret store gruber er, at det er en kværnsten. I en periode af ældre jernalder brugte man denne type kværne, der har virket ved, at man drejede en rund sten rundt ned i en grube. Herved slibes hullet hel glat og skålformet.
Den forklaring på fordybningen kunne fint passe med alle de øvrige spor, man har fundet efter beboelse og landbrug fra jernalderen netop i Vesterskov. Stenen er jo desværre flyttet adskillige gange, men nok ikke ret langt, og den viser således, at folkene må have boet lige i nabolaget for godt 2000 år siden.
Porten til Kongshus?
En anden forklaring på fordybningen er, at det er en »stolpesten«. Når man havde en stor gård eller borg, var der naturligvis også porte. For at portstolperne ikke skulle grave sig ned, fandt man en passende flad sten, og gerne med en lille fordybning i, og satte stolpen herpå. Der vil automatisk drysse lidt sand ind omkring stolpen, og hver gang porten åbnes og lukkes, slides der lidt dybere ned i stenen. Efter få årtier vil stenen være slidt med en rund blankslebet fordybning.
Sådan en forklaring passer jo fint med vores beretning om et tidligere »Kongshus«, der skulle have været en hel lille herregård og ligget ude i det, der nu er mark. Det kunne jo så være fra den port, der har været i borgen. En borg, hvorfra egnen har været styret og måske ikke med tinder og spir, men dog noget bundsolidt og jysk.
Sikkert en kværnsten
Hvilken af de to forklaringer, der er den bedste her, kan man naturligvis diskutere.
Formen på stolpesten skulle ifølge udsagn ofte være ret flad i bunden med mere lodrette sider. Som slid af sand i bunden af en stolpe vil slide nedad. Det taler for gruttekværnen. Hvis man måler efter, viser det sig også, at hullet er en anelse ovalt, også det tyder på kværnstenen, så lad det være forklaringen i øjeblikket.

^{Hulningen fortæller, at stenen tidligere har haft en anden funktion end at være en sten i et dige. Det kan have været en kværnsten fra en gruttekværn, men måske også en stolpesten under stolpen i en stor port.}

Stifinder
Sådan finder du stendiget

Stendiget ligger lige vest for skovfogedstedet Kongshus. Følger man diget fra skovfogedstedet cirka 20 meter hen, sidder stenen med gruben i overkanten af diget med hullet ud mod stien.
En bøg har lænet sig ud over digekronen og sænker et par grene ned for at skjule stenen, men lad jer ikke narre. Bare løft lidt op i skørterne.

Gps-koordinater: Ca. 56.13421N - 9.51271Ø