Tørvefabrikken i Vejlbo Mose

Michael Drewsen stod bag tørve-produktionen

Michael Drewsen stod bag tørve-produktionen

Af Jan Kjærgaard

FOTO: Jens Anker Tvedebrink
Tørvegraven blev til en sø i mosen. Michael Drewsen sørgede for at anskaffe redskaber af en type, så der kunne graves tørv meget dybt, og derfor er der stadig en sø. De fleste andre steder er tørvegrave ret hurtigt vokset til igen.

Vejlbo Mose er et søgt udflugtsmål. Bynær, en god sti og en varieret natur. De fleste overser nok, at her også har ligget en fabrik. Efter Michael Drewsen havde anlagt Silkeborg Papirfabrik, steg behovet for brændsel voldsomt. Som den entreprenør, han var, løste han problemet. Drewsen lejede i 1858 tørveretten i Vejlbo Mose for en periode på 30 år, og fik her anlagt en veritabel tørvefabrik efter fransk forbillede.

Tørv har i århundreder været brugt som brænde og er normalt gravet i moserne med håndkraft og spade. Normalt i ret overfladiske grave. Jo dybere man kan grave, jo bedre er tørven imidlertid, og Drewsen fik lavet en speciel tørvespade, en såkaldt fransk tørvestikke, så man nu kunne grave favnedybt, og at man virkelig gravede dybt, ses bedst ved at tørvegraven ikke er groet til, men eksisterer den dag i dag som søen i mosen.
FOTO: Jens Anker Tvedebrink
Der er masser af små diger eller volde i området. De er rester af de tørvebede, hvor vandet blev drænet af tørvene.

På nordøstsiden af mosen blev et område planeret ud, det ses stadig som en stejl kant ned mod mosefladen og op mod baglandet under skovfyrrene. Midt på området blev der bygget et halvtag, og her stod maskinerne. Området er stadig kendelig på, at jorden her er bedre end gennemsnittet. Her gror nælder, mælkebøtte og vejbred – tydelige tegn på gødning fra menneskelig aktivitet. FOTO: Jens Anker Tvedebrink
Tørven blev gravet og fragtet over til »fabrikken« i pramme. Her blev tørven revet op mellem to pigvalser. Grovere rødder og grene blev frasorteret og tørvemassen blev slemmet for sand og omhyggeligt æltet. Tørvevællingen blev så hældt ud i tørvebede, der stadigvæk tydeligt ses som voldomkransede områder både mod syd og nord i fabriksområdet. Her blev vandet drænet af, og den således forbedrede tørvemasse kunne derpå skæres ud i tørv og tørres.
Processen gav en ensartet kvalitetstørv, som Drewsen selv kunne bruge, men produktionen var så stor, at han også kunne sælge. Alene i 1867, hvor produktionen nok toppede, blev der lavet næsten 1,7 millioner tørv her.
Produktionen var en god forretning, indtil jernbanen kom til Silkeborg i 1871. Derpå faldt prisen på stenkul sandsynligvis, og tørveproduktion i den store stil ophørte.
Små forhøjninger i landskabet vidner om menneskelig aktivitet, og tørvefabrikationen har sat store spor i landskabet. Den har æren for den smukke sø midt i mosen. Et andet sted er der et fladt område, fordi jorden blev planeret ud, så der kunne opstilles maskiner under et halvtag. Desuden fortæller de mange små volde og forhøjninger om gravearbejdet og de tørvebede, der blev brugt i forbindelse med, at tørvene blev drænet og tørret. Her er det arkitekt Randi Nørgaard fra Naturstyrelsen – Søhøjlandet, ved en af forhøjningerne.

Sådan finder du Tørvefabrikken i Vejlbo Mose:
Tørvefabrikken ligger i Vejlbo Mose på nordøstsiden af søen (tørvegraven).
Her flyder hele området under fyrreskoven med diger fra tørvebede både i nord og syd, og selve fabrikken midt i, kendelig på den lidt bedre jord med bl.a. brændenælder.

Gps-koordinater: UTM: 56.09.295 N – 9.33.272 Ø