Moserne - fortidens »oliekilder«

Sporene af tidligere tiders tørvegravning ses stadig tydeligt i landskabet

Sporene af tidligere tiders tørvegravning ses stadig tydeligt i landskabet

Af Jan Kjærgaard

VELLING: Hvor der lever mennesker, skal der også bruges energi. I dag bruger vi i stor udstrækning olie. Olie er gamle, døde organismer, der under tryk og varme er omdannet til olie i jorden.
Den ligger dybt nede, og det er derfor kun de sidste godt 100 år, man har brugt det systematisk. Inden da brugte man træ eller, hvor der ikke var træ nok, tørv.
Tørv er planter, der gennem årtusinder er ophobet i søer og moser. En energikilde, som man allerede i jernalderen begyndte at udnytte.
Romeren Plinius Den Ældre, der levede i første århundrede af vores tidsregning og havde gjort tjeneste i hæren ved grænsen til Germanium, fortæller:
»….med hænderne samler de mudder op, som de tørrer mere ved vind end sol. Med dette varmer de deres mad og deres af nordenvinde stivnede indvolde«.

^{Pludselige spring i niveauet på overfladen og i plantevæksten i en mose fortæller, at man står ved gamle tørvegrave. Her i Langkær vest for Velling Igelsø.}

Vokser til igen
I dag graver vi ikke længere tørv i moserne, og de gamle tørvegrave er ved at vokse til, men når man går tur langs moserne, kan man tydeligt se, at plantevæksten og jordoverfladen varierer.  Der sker pludselige spring i overfladen, og lige så pludseligt forandres plantevæksten. Det er kanterne af de gamle tørvegrave, der kan ses, og de findes i stort set alle vores moser.
Når der er gravet tørv, og man forlader stedet igen, vil det straks begynde at gro til. Hvor lang tid, det tager om at gro til, afhænger af hvor store og især dybe, gravene er. Det kan derfor være svært at se, hvor gamle bestemte tørvegrave er.

^{I mosen i Velling Skov kan man også støde på en gammel grube, hvor tørv er blevet omdannet til kul, så de kunne bruges i smedearbejde. Her er det artiklens forfatter, Jan Kjærgaard, og Mette Lynegaard Klenum fra Naturstyrelsen Søhøjlandet på kanten af gruben.}
Knokkelarbejde
De fleste af de tørvegrave, vi ser nu, er nok gravet inden for de sidste par hundrede år, og de fleste er gravet med håndkraft.  En almindelig gård skulle bruge ca. 10.000 tørv om året. De blev normalt gravet i perioden mellem høhøsten og kornhøst. Det er den varmeste del af året og dermed nok også den rareste del, når man skulle arbejde i vand og mudder, men det har været et knokkelarbejde i »de gode gamle dage«.
Mange af vores moser er i dag vokset til med træer, så det kan være svært at se gravene, men hvor moserne er åbne, f. eks. Langkær i Velling Skov, ses tørvegravene tydeligt. Her har vi oven i købet den tillægsgevinst, at der ligger en gammel grube, hvor man har omdannet nogle af tørvene til kul, så de også kunne bruges i smedearbejde.
Det kan dog være tricky at finde stedet. Fra sydsiden er der ligesom en halvø ud i mosen med lidt højere land. På spidsen af denne ligger kulgruben, men hvem ved, måske har der været flere?

Sådan finder du tørvegravene i Langkær:
Med vandretursfolderen Velling Skovene , finder man let Langkær lige vest for Velling Igelsø. Men gamle tørvegrave kan stort set findes i alle moser.

Gps-koordinater: 56.04350N 9.51516Ø