Et mislykket forsøg på midtjysk jernproduktion

I Sortemilemosen i Vesterskoven finder man rester af tørvekulsmiler

I Sortemilemosen i Vesterskoven finder man rester af tørvekulsmiler

Af Jan Kjærgaard

SILKEBORG: I den nordvestre del af Vesterskoven ligger et mindre parti med gamle, forfaldne bøgetræer. Lige øst for denne ligger Sortemilemosen. Den er i dag delvis drænet og beplantet med sitka-gran, men har engang været en regulær tørvemose. På kanten af den, op mod det tørre land, ligger fire skålformede udgravninger i skovbunden. Man undres, hvad skulle man grave for her?
Undersøgelser i gruberne afslører smuler af kul, og sammenkædet med navnet har vi nok forklaringen. Det er kulmiler fra brænding af tørvekul.
Rundt i Silkeborgskovene er der altid blevet brændt kul, men mest trækul, der op mod nutiden er blevet brændt i miler oven på jorden, og som stort set ikke efterlader spor udover en plet med trækulstumper, som er umulige at skelne fra en tidligere bålplads.
Brændt i gruber
Tørvekul laves på samme måde som trækul, men er øjensynligt mere blevet brændt i gruber.
En metode, der også er brugt til trækul. Kvaliteten er generelt ringere end trækul, så hvor der er træ nok, har det ikke været meget brugt. Produktionen af tørvekul her på egnen har sandsynligvis én bestemt årsag.
Omkring 1840’erne arbejdede man også med at udvikle Midtjylland og så på ressourcerne, og hvad der var, og fandt bl.a. tilbage til de store mængder af jernmalm i moserne. Kvaliteten var hæderlig, og det var let at bryde, kunne egentlig bare skovles op. Produktion af jern kræver imidlertid kul. Nok årsagen til, at den oprindelige jernproduktion var forsvundet, idet skovene efterhånden var forhuggede. Der fik man nu øje på tørvemoserne, og et forsøg blev sat i værk med lokal kulproduktion og lokal jernmalm.
Kul og jernmalm blev til forsøget sendt til Tyskland for at udsmelte i en højovn. Kullene var dog af for ringe kvalitet og måtte opgives, og man brugte i stedet stenkul. Uden ordentlig kul – ingen jern, og hermed heller intet midtjysk jerneventyr. Tilbage står bare navnet og kulmilerne i skovbunden både her og hist og pist andre steder i skovene.

^{Fire skålformede fordybninger i skovbunden ved Sortemilemosen i Vesterskoven er sandsynligvis rester af miler, hvor der er lavet kul af tørv. Her tager Else Marie Nielsen (forrest) fra Naturstyrelsen, Søhøjlandet, området i øjesyn sammen med erhvervspraktikant Anne Sofie Rasmussen.}

Sådan finder du tørvekulsmiler i Vesterskoven

Med udgangspunkt fra informationshytten over for Kunstcentret Silkeborg Bad følges skovvejen skråt op gennem skoven cirka 200 meter ind i skoven forbi en lærkebevoksning.
Hvor den slutter, går man ind i skoven til venstre og kommer så til de gamle bøge. Her ligger gruberne i skovbunden i østsiden ned mod lavningen.

Gps-koordinater: 56.14923N  - 9.53075Ø