Ulvegraven ved Gudensø

Alle metoder blev taget i brug for at bekæmpe ulvene

Af Jan Kjærgaard

_{Ulve færdedes ofte langs søbredder og vandløb, og derfor anbragte man ulvegraven tæt ved kanten af Gudensø. Her står Jan Kjærgaard og Inge Nørby fra Naturstyrelsen Søhøjlandet i graven.}

På nordsiden af det store overdrev ved Dalgård nær Gl. Rye ud mod bredden af Gudenå er der et cirka et meter dybt og fire meter bredt hul i jorden. Det ligger lige over skrænten, hvor der har været så fladt, at det var muligt at grave.
Hullet er i dag blot en trugformet lavning gemt ind bag et par enebuske. Det ser ikke ud af meget, men det er gammelt, og man kan sagtens forestille sig, hvordan tiden langsomt har jævnet det ud. Ifølge udsagn skulle det være resterne af en ulvegrav.
I gamle dage, hvor ressourcerne var små, kunne tabet af et får eller et kreatur være en alvorlig sag, og dengang var ulve et problem. Selvom de ikke var farlige for mennesker, kunne de godt være det for husdyrene.  Derfor var der også ansat kongelige ulvejægere, der afholdt storstilede ulvejagter, men også i »dagligdagen« forsøgte man at komme udyret til livs. Skydevåben var ikke udbredte, og et af midlerne var derfor fæl-der.
Man gravede et hul i jorden tre-fire meter dybt og lige så bredt: indvendig beklædtes hullet med træ så ulven ikke kunne grave sig ud. Derpå dækkedes det med enten et tyndt skrøbelig lag grene eller et låg, der kunne vippe. Det sidste kunne fange flere dyr samtidig.

Med lokkemad
Midt i graven placeredes en stav med et lokkemiddel, f.eks. et stykke kød eller endnu bedre et lam eller en lille hund tøjret og stående på en lille platform.  Et dyr kunne både med sin lugt og lyd lokke ulvene til, medens dødt lokkemad kun virkede via lugten. Ulve færdes ofte gennem landskabet langs naturlige ledelinjer som søbredder eller langs veje. Derfor anlagdes ulvegravene også ofte sådanne steder eller på bakketoppe, hvor dyrene også søger op.
Beliggenheden af ulvegraven ved Dalgård passer således fint ind i landskabet, så der er ikke grund til at tvivle på, at det er korrekt. Dengang, den virkede, var den bare meget dybere, men det er måske også over 150 år siden. Vil man vide hvordan, kan man jo læse om det i Astrid Lindgrens bog »Emil fra Lønneberg«, han fanger blot ikke en ulv i graven - men kommandusen.

_{I dag er resterne af ulvegraven kun omkring en meter dyb. Men oprindelig har den være tre-fire meter dyb.}

Sådan finder man ulvegraven
Dalgård ligger ved Emborgvej. Fra Gl. Rye køres over Gudenå og cirka en km længere frem, her er et skilt med parkering og offentligt område. Herfra skal vi gå mod nord ned til Gudensø, og følge søbredden opstrøms, til man er lige hvor kvæghegnet ender. Her skal man så lidt ud mellem træerne, lige over skrænten ned mod åen, og står så i et hul – en ulvegrav.

Gps-koordinater: 56.06092 N  9.73443 Ø