Volden ved Fåresø

Volden ses tydeligt, men det er ikke lykkedes at finde en god forklaring på, hvorfor den er anlagt

Af Jan Kjærgaard

Der har gennem generationerne levet op mod 100 millioner danskere, og de har alle efterladt spor i deres samtid, og mange af disse spor er med til at få vores landskab til at se ud, som det gør.
Får man først øjnene op for alle de spor, der er i naturen efter vores gøren og laden, er en spadseretur som at gå tur i en historiebog. Det er ganske vist en gammel og meget slidt bog. Siderne hænger ikke længere sammen, og en del er gået tabt. Men ligesom med Dødehavsrullerne er selv ufuldkomne tekster alligevel spændende. Noget af det, der mangler, kan arkæologer nu og da finde under jorden og måske fortolke. Det må vi så bare lytte til og tage med, når vi skal læse de øvrige sider.  De kulturspor, vi har omtalt i disse artikler, er langt fra de eneste, stort set er der nogle overalt.

Søg selv videre
Vi har valgt mellem sporene. Især har vi udvalgt spor, der har mistet deres betydning, og hvor man tydeligt kan se, at her er sket noget, men hvad? Desuden har vi lagt vægt på, at stederne var værd at besøge, så det ikke kun blev stedet, men hele turen derud, der kunne blive en oplevelse.  Vi har også lagt vægt på, at vi med rimelig grad af sandsynlighed har kunnet redegøre for, hvad det var vi besøgte.
Det betyder, at vi har udeladt masser af kulturspor, og jeg kan kun opfordre alle til at gå ud og se, de er der.
Nogle spor ville vi gerne have haft med, men var usikker på, hvad vi egentlig så, at de kunne være vanskelige at forklare. Det er måske dumt, det kunne jo være, at nye øjne kunne afsløre, hvad det var, så her et eksempel på det sidste til fælles almen forundring.

En lille U-formet vold
På sydsiden af Fåresø ved Grønskovvej ligger en U-formet jordvold. Den ligger halvt ned ad skrænten mod søen.  Volden er ca. en halv meter bred og i dag nok 30-40 cm høj, ned mod søsiden højere end op mod land, da terrænet skråner. Rummet mellem de to ben i U-et er ca 70 cm bredt og næsten 2 meter dybt.
Det ser ud til, at der er skåret tørv af inde i volden og med sikkerhed op ad skrænten. Mundingen af U-et vender mod øst og foran denne ligger i kort afstand en jordtue, der nok også hører med til anlægget. Jorden i området er næringsfattig med lyng, blåbær og sortbær, og intet tyder på, at jorden lige omkring volden er mere næringsrig end resten. Det ser ud til, at man har gravet tørv og stablet op som vold. Vi kan ikke vide, om volden oprindelig har været højere, men det er sandsynligt. Men hvad er det egentlig, vi står ved?

Fårehold på stedet
Det fortælles, at bakkerne omkring Fåresø var græsningsområde for får, og man samlede dem ved søen, hvor de blev vasket, før man klippede dem. Flere gange har vi derfor forsøgt at forbinde volden med fåreavlen.  Det kunne være et sted, hvor fårene blev klippet. Rummet inde mellem benene i U-et kunne så være, hvor man kunne have et par får stående i venteposition til klipning. Det forklarer bare ikke, hvorfor den så skal være åben i den ene side, og heller ikke »bollen« over U-et.
Desuden skulle man vente, at hvis der havde stået våde og forskrækkede får her, ville de have lettet sig, og det skulle kunne ses i plantevæksten. Planterne er imidlertid ikke anderledes, og det gør også, at man må forkaste ideen om, at volden har været højere med et tag hen over, så det har været en hule, hvor fårene kunne søge skjul i dårligt vejr, for så ville jorden også være gødet.
Fangfold til får kan på lignende vis forkastes igen, ikke stor nok og ikke overgødet.
Det har også været foreslået, at volden var en såkaldt Pinsebod, et slags udendørs festbord hvor man kunne samles til pinsefesten. Dem, vi kender af sådanne, er nu normalt en U-formet grøft, hvor man kunne sidde bekvemt med benene ned i og så have grønsværen som bord imellem sig. Det giver ikke mening, man ville ikke sidde særlig mageligt ved dette bord, især ikke på siden ned mod søen.
Bådehus har også været oppe at vende, noget lignende kendes om end i større format fra vikingetiden, men bådehus ved så lille en sø som Fåresø lyder ikke rimeligt, og man måtte så også vente, at åbningen vendte ned mod søen.

Ikke kun for sjov!
Tilbage står vi med en tydelig vold og ingen rigtig god forklaring. Med menneskers legendariske dovenskab er den helt givet ikke lavet for sjov, men hvorfor så?
Jeg kan kun opfordre folk til at besøge området. Det er smukt, og hvis nogen har forslag til en forklaring, så hører jeg det gerne.
God tur.

_{Vi slutter serien med et spørgsmål, for mange af de kulturspor, vi finder i naturen, er det svært at give en forklaring på. Hvad mon den lille U-formede vold fed Fåresø syd for Gl. Rye har været brugt til? I U-et ses Jan Kjærgaard og bag ham Else Marie Nielsen fra Naturstyrelsen Søhøjlandet.}

Sådan finder du volden ved Fåresø
Fra Klostermøllevej mellem Gl. Rye og Voerladegård køres ind på begyndelsen af Grønskovvej. Her er en p-plads, hvor man med fordel kan gå fra.
Følg grusvejen indad. Kort efter deler den sig i to ved nogle gamle flerstammede, stævnede bøgetræer. Den højre gren fører op til Sukkertoppen, vi følger den venstre forbi næste sidevej, der går ned mod et stort velholdt hus, og vælger så næste sidevej til højre, lige efter en svag dal med en dam.
Her går vi forbi huset og ind til Fåresø på højre side.  Her ligger volden ned mod søbredden ca. midt for vandet. Den afmærkede rute fortsætter rundt i Pinddal Mose, en gammel tørvemose fuld af grave og krat. Har man tid, er det turen værd.

Gps-koordinater: 56.02796N  9.70044Ø