Bøgetræerne ved højen

Træerne på Frederik den Syvendes Høj  - som det ses -  krogede og har mange stammer. Foto. Torben Larsen På Frederik den Syvendes Høj gror de mest sammen-krøllede bøgetræer  i hele Silkeborg-området

Af naturvejleder Jan Kjærgaard, Silkeborg Statsskovdistrikt

På skrænterne af Frederik den Syvendes Høj og Tyveryggen i  Vesterskoven gror noget af den mest sammenkrøllede bøgeskov i hele Silkeborg-området. Træerne er små, krogede og har mange stammer. De fleste bærer præg af ærværdig alder, og mange er angrebne af svampe. Ifølge skovkortet stammer de fra 1788, men der er en god del af gæt i den aldersvurdering.

Skovtræer med mange stammer opstår som regel ved "stævningsdrift". Træerne fældes, men skyder igen fra stubben, herved kommer der mange stammer på den enkelte rod. Spøjst nok ser det ud til, at jyske bøge kan stævnes, men sjællandske kan ikke. Om det så skyldes jordbund eller afstamning, får stå hen i det uvisse.

Det krogede udseende kan yderlig fremmes, hvis der har gået dyr på græs i skoven, hvad der godt kunne tyde på, at der har her, idet der på selve Frederik den Syvendes Høj står enkelte ener, der netop fremmes ved kreaturgræsning. Forkrøblingen af bøg her kan også være fremmet en del af stedets beliggenhed med en stejl skrænt mod vest. Man skal ikke stå her ret længe en blæsende dag for at opdage, hvordan vinden rammer skrænten op presses op.

Forkrøblingen af bøgen fremmes ved, at der har gået dyr på græs på stedet. Og meget tyder på, at dyr har græsset netop her. Foto: Torben Larsen Skoven er en typisk troldeskov, og man skal ikke bruge ret meget fantasi for at se trolde og andre skabninger i deres form. De krogede grene er slanger, knuder og brækkede grene giver ansigter, og kun fantasien sætter grænser for, hvilke skabninger der færdes her. Måske har der også færdes nogle sære skabninger her, for hvis man går ca. 20 meter ned ad skrænten lige ved siden af den grævlingegrav, der ligger på toppen, så finder man noget, der ligner en tomt fra en hytte.

Et lille areal er gravet ind i skrænten og planeret ud, der er opbygget en jordmur udad, og en stor sten danner dørtærskel ind til et "hus" på højest 1,5 m på hver led. Hvem der har boet her eller hvornår, er der øjensynligt ikke nogen, der ved. Måske en hyrde i skoven, måske en tater eller en røver fra dengang, da vejene gik op gennem skoven.

Stifinder
Midt i Silkeborg Vesterskov ligger skovfogedstedet Kongshus. Fra dette går man ud til det sydvestlige hjørne af det store åbne areal ved huset. Herovre giver skovbrynet et tydeligt knæk ind på marken, og i hjørnet af marken i knækket går en sti ind i skoven mod vest. Her står et skilt til Frederik den Syvendes Høj.

GPS koordinater: 56°  08.014N 009°30.192Ø