Danmarks højeste træ og andre store douglas-graner

Den største af douglasgranerne i Sønderskoven har passeret 50 meter

Af naturvejleder Jan Kjærgaard. Silkeborg Statsskovdistrikt

Ved sydsiden af Slåensø står en blandingsbevoksning af bøg og lærk og douglasgran.

Douglasgran kan kendes på, at de store træer har meget tyk og furet bark. Den er velegnet til at modstå brand, en mindre brand der kun rammer skovbunden, vil ikke skade douglas, barken brænder dårligt, men isolerer mod varmen.

De små douglas, og dem er der mange af her, da den gerne sår sig selv, kan kendes på, at nålene lugter citronagtig. Endelig kan douglas også kendes på koglerne. De er frække og rækker tunge, frem under hver kogleskæl stikker en tredelt tunge frem, og især på tørre kogler stritter de ud til alle sider.

Danmarks højeste
Midt i denne bevoksning står Danmarks højeste træ. En douglasgran der nu er 51,6 m høj (målt i 2007) og rummer godt 20 kubikmeter træ. Douglasgranen stammer oprindeligt fra det vestlige Nordamerika. Her er den vidt udbredt i Vestkyststaterne i USA og i sydlige dele af British Colombia. I sit hjemland kan den blive betydelig højere, og endnu ved vi ikke, hvor høje vores douglasgraner bliver i Danmark. Vi er oppe på en bakketop, og man kan tydeligt se, at toppen af træerne slides af vinden, så måske bliver de ikke så meget større her. Men de er kun 110 år gamle, og hvad de kan drive den til med yderligere 100 år ved vi ikke.

Nu er det ikke helt tilfældigt at de store douglas står netop her hvis man ser på trævæksten i underskoven bemærker man, at der er et stort indslag af ær og spidsløn. De foretrækker begge god og leret jord. Bakken, vi står på, består i sin kerne af glimmerler, der blev aflejret for 15 millioner år siden, samtidig med, at brunkullene under Jylland blev dannet. Der har da også været gravet brunkul i skrænterne ned mod Slåensø. Glimmerleret er rimelig næringsrig, og det nyder træer som douglas, der sender sine rødder dybt ned i jorden, godt af.

Et vellykket forsøg
Douglasgranen blev plantet her for at supplere en delvis mislykket bevoksning. Den bøgebevoksning, der stod her, var ufuldkommen, og skal træer udvikle sig til at producere godt tømmer, skal de helst stå tæt. Derfor plantede man mellem bøgene både douglas og lærk.

På det tidspunkt vidste man ikke, hvordan den ville trives her til lands, men det viste sig, at den trivedes endda overordentlig godt. Den vokser hurtigt, men laver alligevel noget udmærket og stærk tømmer, så i alle de yngre nåletræsområder i Silkeborg, udgør douglas et væsentlig indslag.

Stifinder
Brug eventuelt vandretursfolderen Slåensø, Silkeborg (nr 12) som vejviser.

Fra rastepladsen ved Sønderskovvej nær skovfogedstedet følges den gule rute mod NØ ind i skoven mod Slåensø. Ca 500 meter inde rammer man en tværvej. Lidt til venstre ligger Kongestolen, men går man til højre og følger vejen ca 60 meter frem, står den største douglas cirka 20 meter fra vejen inde til højre. Den står i en lille lysning ligesom på en svag forhøjning af landskabet.

GPS koordinater: 56°07'13.1"N 9°36'57.7"E