Knudetræet i Vesterskoven

"Kræft" i træer slår ikke træerne ihjel

Af naturvejleder Jan Kjærgaard, Silkeborg Statsskovdistrikt

Lige vest for Sortemilemosen i Vesterskoven er der en bevoksning af gamle bøge. Ifølge skovkortet er de fra 1758, men de er selvsåede, og reelt er der ingen, der kender deres alder. Flere træer er faldet sammen, og andre er fulde af svampe. I nordenden står der en bøg med et stort hul i, hvor ugler flere år har ynglet.

Det mest specielle træ står dog ned mod sydøst i området. Det er en bøg af moderat størrelse. Den ser stadig rimelig frisk ud, selvom den nu er død og er angrebet af svampe. På den nederste del af stammen er der en kæmpestor knude. Knuden er vel godt en meter tyk og når ca. 1,5 meter op ad stammen. Den når næsten hele vejen rundt, så det ser ud, som om træet står på en stor klumpfod eller har dannet et løg for neden. Årerne inde i sådan en knude går på kryds og tværs, og sjældne gange, når sådanne knuder bliver skåret af træer, er de efterspurgte af trædrejere til at lave skåle og lignende af.

Virus-angreb
Årsagen til, at nogle enkelte bøge danner knuder, er vistnok et angreb af en virus, der får træets celler til at vokse vildt, altså en slags kræftknude. I modsætning til kræft hos dyr slår kræftknuden ikke træet ihjel, og knuderne kan derfor blive meget store, som det ses på dette træ.

Bøgebevoksningen her har ikke været rørt forsætligt i mange år og er nu udlagt til urørt skov. Det ses tydeligt, at døde træer får lov at stå eller vælte, som det passer dem. Det gør, at bevoksningen er god at gæste om vinteren, her er næsten altid østershatvampe på nogle af træerne.

I nordøstsiden af bevoksningen er der ved tilfældigheder og held bevaret et ret specielt fortidsminde: En række flade gruber i skovbunden, hvori der under bladlaget ligger rester af kul. Lige øst for gruberne ligger Sortemilemosen, hvis navn afslører, hvad gruberne har været brugt til. Her er blevet brændt kul.

Kul af tørv
I 1700-tallet forsøgte man at udnytte alt det myremalm, der var i Midtjylland. Til det formål prøvede man samtidig at brænde kul af tørv fra alle de moser, der var. Kulresterne i gruberne er tydeligvis tørvekul - mon ikke gruberne stammer fra den tid?

Stifinder
Fra parkeringspladsen ved naturskovsudstillingen ved Gjessøvej følger man skovvejen. Cirka 200 meter inde deler vejen sig, og man følger venstre gren. Her går man langs en lærkebevoksning på venstre side. Når den holder, står der en stor, gammel bøg, og her følges sporet til venstre. Man kommer så hurtigt ind i en bevoksning med gamle bøge. Her står knudebøgen i sydøsthjørnet af området.

GPS koordinater: 56° 08.922N  009°31.845Ø