Kristtornene kan vente 200 år på deres chance
I de gamle bøge-skove ved Silkeborg er kristtorn naturligt forekommende - og langt mere almindelig end de fleste andre steder i landet
Af naturvejleder Jan Kjærgaard, Silkeborg Statsskovdistrikt
Rundt i Silkeborgskoven står der mange steder kristtorn, enten som enkelte buske eller som hele krat. Rigtig flotte planter findes bl.a. i Velling Skov omkring Velling Kalv og Hundsø, i Vesterskoven ved Knagerne midt i skoven og ved Slåensø ved Kongestolen.
Det er et almindeligt spørgsmål, om de er plantet, for i folks bevidsthed er kristtorn så decideret en haveplante. Kristtornene i skoven er nu ikke plantede, men det er korrekt, at den ikke er nogen almindelig skovplante i det meste af landet, men det er de her, og det skyldes flere ting.
En skovplante
Kristtornen trives ikke i åbent land; den er stedsegrøn, og i en hård vinter med blæst tørrer bladene ud og busken dør. Inde i skoven er der læ, og det bliver aldrig så koldt som på frit land. Kristtornen er derfor indikator på gamle vedvarende skove i et område, som der har været i Midtjylland.
Kristtorn er han- og hun-planter. Blomsterne er små og hvide, ikke særligt iøjnefaldende, men bærrene er smukt røde og står sådan vinteren over. Hvis de da ikke bliver spist af fugle. Det er nemlig det, der er ideen med dem. De røde lækre bær spises af drosler og silkehaler. Når fuglene så klatter, spredes frøene.
Nye kristtorn spirer, hvor fuglene har nattesæde, ofte i yngre og tættere skov. Her er der meget lidt lys om sommeren, og kristtornen får kun lige nok lys til at overleve. Men fordi den er stedsegrøn, har den en kort vækstsæson om foråret samtidig med anemoner og andre af skovbundens planter, inden bøgen springer ud, og det samme kan gøre sig gældende i efteråret, hvis der er mildt.
Tålmodig
På den måde overlever de små kristtorn som lave noget forkrøblede buske under de store træer.
De står og venter på deres chance, og de er tålmodige. Chancen kommer, når bøgene bliver gamle, sådan 2-300 år gamle, så begynder de at ældes, grene falder af, eller hele træer vælter, og pludselig er der lys i vor skov.
Det er det, kristtornen har ventet på. I løbet af få år skyder den op til anseelig højde, op mod 8-10 m og bliver tæt i løvet. Den blomstrer, og hunnerne sætter bær, der igen spredes i den unge skov, og så venter de igen i 200 år!
Navnet kristtorn har den i øvrigt fået, fordi sagnet vil vide, at det var den, som kristi tornekrone blev lavet af; de røde bær er så Jesus bloddråber. Det er nu tvivlsomt, idet kristtorn ikke gror i Mellemøsten - men historien er god nok.
Stifinder
Kristtorn findes mange steder i vores skove. Nogle af de flotteste findes i Vesterskoven og Velling Skov.
I Vesterskoven kan man følge skovvejen fra Østre Søbad ved Almindsø og ned gennem skoven. Her krydses naturstien Horsens - Silkeborg og fortsættes mod syd. Efter ca. en kilometer er man kommet ind i mellemaldrende bøge. Her ligger langs vejen til venstre en gammel bevoksning med bøg, hvorunder kristtornene er særlig veludviklede.
I Velling Skov er kristtornen særlig flot omkring Velling Kalv i vestenden og lige vest for Hundsø i østenden.
I Sønderskoven er kristtornene nok flottest udviklede omkring Åsen og H. C. Andersens Bænk.
GPS koordinater:
56° 07.808N 009°31.154Ø
Kort over Velling Skov og området ved Slåensø kan findes i Naturstyrelsens vandretursfoldere: