Platan er fremtidens bytræ

Plataner, som vi kender dem i Danmark, er et lykkeligt "ægteskab" mellem træer fra Orienten og Amerika

Af naturvejleder Jan Kjærgaard, Silkeborg Statsskovdistrikt

Omkring p-pladserne på sygehuset er der plantet træer. Det er forståeligt: Grønt er godt for øjnene og træer giver læ og renser luften for støv og møg. Ser man på bladene, kommer man nok til at tænke på ahorn. De ligner, men er noget tykkere. Ser man herefter på stammen, opdager man, at barken skæller af, som om træet var sygt. Det forstår man måske godt, når man ser på de elendige vækstbetingelser i små jordbede mellem asfalt og brosten, hvor der konstant kører biler, der klemmer rødderne.

Men det er ikke ahorn, det er platan, som er plantet. Træet kan netop kendes på afstand på den afskallende bark og på nærmere hold på frugtstandene, der ligner små brune kugler, der hænger i en snor fra grenene. Træerne er således ved god helse på trods af vækstbetingelserne.

En krydsning
Platan hører ikke hjemme i Danmark, og den art vi planter i Danmark, hører slet ikke hjemme nogen steder. Den er sandsynligvis opstået som en krydsning mellem orientalsk platan, der er udbredt fra Indien til Østeuropa, og så en amerikansk platan. Sandsynligvis har forfædrene mødt hinanden i Spanien tilbage i 1600-tallet.

Træet er således det bedste bud vi har på en repræsentant for globaliseringen og det moderne samfund. Som en ægte repræsentant for dette samfund har platanen vist sig at være meget hårdfør overfor miljøpåvirkninger. Den er hårdfør overfor stress og kan gro under asfalt og brosten, luftforurening renser den bare, og så gror den videre. Klimatisk kan den både gro i Sydeuropas byer og her i nord. Skulle klimaet ændre sig, er den således forberedt.

Stor og gammel
Omkring sygehuset er der plantet 14 plataner. De er endnu ikke særlig store, og de bliver regelmæssigt beskåret, så det er vel også tvivlsomt, om de rigtig får lov til at blive det - egentlig synd for fritvoksende udvikler en platan sig til et smukt og storkronet træ med god og sval skygge.

Platan kan blive ret gamle og store. Af gode grunde har man ikke træer af den krydsning, der plantes i Danmark, meget over 300 år, men de er stadig i fuld vigør, og ser ud til at udvikle sig til rigtige kæmpetræer. Hvis man gerne vil se nogle pænt store plataner, står der også tre i "Bagerens gård" på nordsiden af Bindslevs Plads.

Skal vi finde noget ilde at sige om platanen, er det nok, at den som fremmed træart er hjemsted for meget få dyr, men den er et direkte svar på vores bysamfund, og viser hvordan naturen kan tilpasse sig næsten alt hvad vi finder på.

Slut med serien
Det var sådan set den sidste træ, jeg havde lyst til at præsentere jer for, og som jeg håber nogle af læserne vil gøre den umage at besøge. Til dem, der har villet læse historierne, takker jeg for Jeres tålmodighed med mig. Jeg elsker træer og kan lide at fortælle om dem.

Serien slutter her, men det er ikke ens betydende med, at dette er de eneste træer, der er værd at besøge og at se på - tværtimod. Spændende træer findes overalt i vores landskab, i skove, i haver og i hegn.

Undervejs har jeg fået oplysninger om mange andre træer, der er seværdige. Nogle af dem har jeg omtalt, men ofte har træerne stået på privat grund, hvor der ikke var offentlig adgang, og dem har jeg ikke kunnet få med, selvom de fortjente det, men tak for oplysningerne alligevel.

Jeg kan kun anbefale folk at gå ud, sommer som vinter, og se på træerne som individer med deres egen personlighed.

Samtidig synes jeg, at platantræet er et godt eksempel til at vise, hvordan naturen er i stand til at klare al vores skalten og valten. Den finder altid en løsning selv på de vanskeligste problemer.
Det kan godt være, at arter forsvinder, men naturen som sådan skal nok klare sig, også selvom vi i vores visdom gør det umuligt for os selv at klare os.

Man erindrer den gamle seje:
"Naturam furca pelles ex. - Hun kommer dog igen den heks". Af J. Baggesen fra "En sandfærdig historie", 1786.
Oprindelig lød den: Naturam expellas furca, tamen usque recurret.- Driv naturen ud med en greb, den kommer dog igen. Greben var i Rom et gaffelformet strafferedskab brugt mod slaver.

Stifinder
Besøg p-pladsen ved sygehuset. På pladsen foran står 10 plataner og bagved yderligere fire lidt større.

Når I alligevel er der, så gå eventuelt en tur på sygehusskrænten ned mod Smedebakken. Her er mange og flotte træer i så lille en stump skov.

GPS koordinater: 56° 10.220N  009.33492Ø