Skovfyrrene standsede sandflugten

I Hårup Sanden kan man føle sig hensat til de store svenske og norske skove

Af naturvejleder Jan Kjærgaard, Silkeborg Statsskovdistrikt

Hårup Sande er opstået i slutningen istiden. Store mængder af smeltevand skyllede ind over landet og efterlod en mager sandslette. Her har det altid været vanskeligt at få noget til at gro, og flere gange har sandet føget og dannet klitter, endog vandreklitter som Råbjerg Mile på Skagens Odde.

I løbet af 1800-tallet lykkedes det med megen møje at få skov til at vokse op her. Det var først og fremmest birk, skovfyr og bjergfyr, der blev brugt.

I 1921 lagde en stor brand store dele af området øde, og man måtte starte forfra. På nogle af de gamle klitter fik branden dog ikke ordentligt fat, og her overlevede skovfyrrene, og står her endnu.

Skovfyr kan kendes på de flotte røde stammer og blågrønne nåle. I ungdommen kan de vokse pænt til og danner så et slankt, højstammet træ meget lig graner. Når fyrren når skelsår og alder begynder toppen imidlertid at flade ud, og gamle skovfyr blive meget flotte, når de står med deres brede kroner og røde stammer. Sådan kan de stå længe, skovfyr kan blive ret gammel, mindst 250 år, og den bliver faktisk flottere med alderen. Samtidig er den et lystræ, der tillader mange andre planter at gro i skovbunden.

I skoven her under fyrrene finder vi alle hedens dværgbuske som lyng, blåbær og revling. Men også enebær og opvækst af vinterege er med til at give områderne karakter.

I gamle dage brugte man skovfyr fra Pommern, når man skulle opføre slotte og store kirker. Så store er vores fyrre ikke endnu. Det er nok også tvivlsomt, om de nogen sinde bliver så store med den jordbund, de står på, men mindre kan også gøre det.
En tur herude gør, at man føler sig helt hensat til fyrreskovene i Sverige og Norge. Her mangler blot elg og bjørn, men selv uden dem er skovene ret unikke, og vi har fundet både svampe og insekter, der ellers er sjældne i Danmark herude.

Stifinder
Brug eventuelt vandretursfolderen til Nordskoven Silkeborg , der også omfatter Hårup Sande.

De flotteste bevoksninger af skovfyr findes nok ved at følge skovvejen, der går fra p-pladsen ved A 15 og nordpå forbi Schoubyes Sø (den kunstig sø). Her er der midt mellem landevejen og søen en vandreklit, hvor træerne overlevede branden, de er ret flotte. Fortsæt endvidere forbi søen. Her nord for søen op mod Skærbæk har vi nok det flotteste område.

GPS koordinater: 56 °09.950N 009°36.807Ø