Et træ - syv stammer

Når den naturlige mekanisme, der afgør, hvad der skal være topskud, og hvad der skal være sideskud på et grantræ, sættes ud af kraft, kan der ska forunderlige ting. Det er den syv-stammede rødgran i Sønderskoven et flot eksempel på. Foto: Torben Larsen En rødgran i Sønderskoven voksede videre, selvom den var blæst omkuld, og nu har træet syv stammer

Af naturvejleder Jan Kjærgaard, Silkeborg Statsskovdistrikt

Træer, der egentlig skulle være døde, men alligevel på forunderlig vis overlever, opnår ofte sære former, eller speciel vækst.
Når man kører fra Virklund ad Paradisvej ind i Sønderskoven, ligger der på højre side af vejen en række enge. Den inderste af disse tilhører statsskovvæsenet. På det tidspunkt, hvor statsskovvæsenet købte engen, så det ud til, at der langs en grøft i vestsiden stod en lille gruppe rødgraner. Men da vi skulle se nærmere på dem, viste det sig, at det kun var et træ.

Der havde stået en stor rødgran, sandsynligvis selvsået, lige på kanten af en grøft. Kronen var stor og grøn helt ned, men rødderne havde ikke for godt fæste, da der var vand i jorden. En kold og stormfuld nat væltede træet. Rødderne i østsiden var imidlertid ikke rykket op, og med dem som fæste har træet fortsat sin vækst.
Når et grantræ vokser opad, danner topskuddet hele tiden et hormon, der siver nedad i træet og forhindrer sidegrene i at blive topskud. Hvis topskuddet dør, ophører virkningen, og pr. omgående vil sideskud gå opad som nye topskud, der så begynder at lave hormonet. Det samme sker, hvis træet vælter, så topskuddet kommer under nogle af sideskuddene. På vores gran voksede det rigtige topskud videre og bøjede sig opad, men samtidig dannede alle sidegrene på træets overside også topskud. I dag står der syv stammer på række og geled ud af den gamle stamme.
En senere storm har fået alle stammerne til at hælde lidt mod nord. Det er de nu ved at rette op i toppen, men det har gjort, at to af sidegrenene på sydssiden nu er udenfor hormonets påvirkning, og de er nu også ved at gro opad som nye stammer, så hvad der oprindelig var ét træ, er nu blevet en hel lille lund. Træet trives endda udmærket, selvom der nok må være et skævt forhold mellem rod og top. Det ses bl.a. af, at det er frisk grønt med tæt og god nålesætning.

Engen hvor 7-masteren står, afgræsses i dag af kreaturer, men ved selve træet er hegnet ført udenom. For en årrække siden blev Sugebækken, som løber over engen frilagt og lagt tilbage i sit eget løb. Det har betydet, at der nu er en god bestand af ørreder deri, men samtidig at engen er meget våd, så vil man ud og se træet, og det er det værd, vil jeg anbefale gummistøvler.

Stifinder
Følg Paradisvej fra Virklund og mod øst. Mellem de sidste to huse i Virklund (Kastaniehuset og Borresøhus) er det muligt at parkere. Herfra følges asfaltvejen videre mod øst ca. 200 m.

Her kommer engen med ´Syvmasteren´ ude til højre. Har man gummistøvler, kan man gå ud til den fra denne side, ellers må man fortsætte yderligere ca. 100 meter frem og så følge skovvejen rundt til højre og højre om på sydsiden af engen. Her krydses Sugebæk, og kort derefter er der adgang næsten tørskoet ud på engene.

GPS koordinater: 56° 07.242N 009°35.113Ø