Dyr

I Fjordmosen i Nørreskoven kan du høre den imponerede lyd fra en af landets største bestande af løvfrøer. I skoven kan du møde både krondyr, dådyr og rådyr, og de hule træer er hjemsted for mange flagermus.

Undslupne dådyr breder sig i hele skoven

Nørreskoven har op gennem historien været kendt for sit rige dyreliv. Engang gik hertugerne på jagt her, og jagtretten tilhører fortsat kongehuset. Blandt vildtet er især dådyr, som i de senere år har bredt sig i hele skoven. Dådyr holdes ofte i hjortefarme, og mange dådyr i de danske skove er undsluppet fra sådanne farme. I Nørreskoven lever desuden bestande af krondyr og rådyr.

Guldsmed foretrækker vandhuller med krebseklo

I nogle af skovens små søer vokser en vandplante, der minder om en agave. Det er krebseklo, som ikke ligner nogen anden dansk plante. Den smukke og sjældne, grønne mosaikguldsmed er knyttet til vandhuller med krebseklo. Guldsmeden lægger kun sine æg i denne plante.

Snegle blev importeret fra Sjælland

Vinbjergsneglene og de røde skovsnegle, man kan støde på, er udsat i Nørreskoven. En historie fortæller, at en tidligere skovfoged har taget begge arter med hertil fra Sjælland.

Løvfrøerne larmer i Fjordmosen

I Fjordmosen – det store fugtige landskab mellem skoven og strandvolden – lever en af Danmarks største bestande af løvfrøer. Den lille, lysegrønne frø er truet, fordi mange af de vandhuller, den lever i, gror til. Andre steder ædes dens yngel af fisk. Men her på Als stortrives den, og bestanden er i fremgang. Kommer du om foråret, kan du opleve den imponerende larm af op til 1.000 kvækkende hanner. Løvfrøen er nem at få øje på, når den klatrer i buske. Den holder sig fast ved hjælp af sugeskiver på tæerne.

Læs mere om løvfrøen i Miljøstyrelsens artsleksikon

I mosen lever også skrubtudse og butsnudet frø, lille og stor vandsalamander, snog, stålorm og alm. firben.

Sjælden snegl spredes med vinden

Troldsmose og Lilleskov er udpeget som Natura 2000-område og beskyttet efter særlige EU-regler. Her i det våde landskab med salte og ferske enge og sumpskove lever bl.a. den sjældne sumpvindelsnegl, som bruger birkens frø til bevæge sig rundt. Den få millimeter store snegl hæfter sig fast til frøet og lader vinden gøre resten.

Læs mere om sneglen i Miljøstyrelsens artsleksikon

Ænder og vadefugle flokkes i de våde områder

Mange fugle holder til ved kysten og i moserne og de våde enge. Sjældnere vand- og vadefugle som spidsand, atlingand, svaleklire, tinksmed og rødben opholder sig her i kortere eller længere perioder. Også mere almindelige arter af svaner, ænder og vadefugle som ryle og klyde kan opleves her.

Musvåge og rørhøg yngler ved Troldsmose

Af rovfugle yngler både musvåge og rørhøg i og omkring Troldsmose. Er man heldig, kan man også møde rød glente og fiskeørn her. Husk kikkert!

Læs mere på fugleognatur.dk

Flagermus elsker urørt skov

I områderne med urørt skov er der mange hule træer. Dér elsker flagermus at slå sig ned, og mindst fire arter lever i skoven. Det er dværgflagermus, brunflagermus, sydflagermus og langøret flagermus.

Alle danske flagermus er totalfredet. Men mange arter trues af menneskers aktivitet i de områder, hvor flagermusene yngler eller sover vintersøvn. Urørte skovområder med mange hule træer er med til at sikre deres overlevelse.

Nogle af skovens træer er markeret med en trekant. Det betyder, at de indgår i et projekt med at kortlægge flagermusenes levesteder. Bag projektet står Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde med Naturstyrelsen og Sønderborg Kommune.

Læs mere om projektet på dn.dk

Planter

I Nørreskoven vokser nogle af Danmarks højeste og flotteste bøgetræer – visse steder helt ned til kysten ved Lillebælt. Du kan også se egetræer fra 1770, som unge mænd fra egnen skulle plante, før de fik lov at gifte sig. På engene ved Fjordmosen blomstrer orkideer, og den stenede strandvold har sin helt egen flora.

Nørreskovens bøge har høj kvalitet

Bøg er Nørreskovens mest udbredte og betydningsfulde træart – omkring 70 pct. af skoven er bøg. Træerne på den næringsrige jord bliver omkring 30 m høje, ranke og af meget fin kvalitet. De fældes typisk, når de er mellem 90 og 110 år gamle. Når et modent træ fældes, vil lyset få de små træer til at vokse stærkt og blive til ny højskov.

Kærestepar mødtes ved Den lodne bøg

Et ganske særligt bøgetræ i Nørreskoven er Den lodne bøg. Ved det har generationer af unge fra egnen holdt stævnemøder og ridset deres navne i træets bark. Bøgen med de sære gevækster står dog ikke længere oprejst. Den blev fældet i 2011, fordi den var  i fare for at vælte ud over Nørreskovvej. Den lodne bøg var da ca. 250 år.

Giftermål kostede egetræer

Ud over bøg er eg og ahorn de mest almindelige træarter i skoven. Nogle steder vokser der også kirsebær, el og birk. Nogle af Nørreskovens egebevoksninger har en helt speciel historie. Brudgomsegene ved Havrekobbelhus er plantet af unge mænd fra egnen som en betingelse for at blive gift. Træerne er plantet ca. 1770.

Tyrkisk eg med frynser

I skovens sydligste del og i Lilleskoven findes adskillige flotte eksemplarer af tyrkisk eg. Arten kaldes også frynse-eg på grund af de frynsede knopper og agernskåle. Tyrkisk eg hører hjemme i Sydeuropa og Mellemøsten, men trives også fint længere mod nord. Den er hårdfør, og i modsætning til andre egearter angribes den ikke af svampesygdommen ege-meldug. De tyrkiske ege i Nørreskoven er ca. 100 år gamle.

Orkideer i skovbunden

Spredt i skoven kan man støde på orkideer som ægbladet fliglæbe med de undselige, lysegrønne blomster, den purpurrøde tyndakset gøgeurt og den duftende, hvide skovgøgelilje. Den sjældne, lillarosa skov-fladbælg er en ærteblomst og lige så flot som dem, vi dyrker i haverne.

Blomsterenge i Fjordmosen

Midt i skoven ligger Fjordmosen, som deler Nørreskoven i to. Her på de våde enge, hvor græsset holdes nede af kvæg og heste, kan man om foråret og sommeren opleve et mylder af blomster. Typiske engplanter som den rødlilla orkidé maj-gøgeurt, hjertegræs og smalbladet kæruld er nogle af de urter, man kan møde.

Spiselige urter vokser på strandvolden

På strandvolden vokser planter, som har tilpasset sig livet blandt rullesten og med ”fødderne” i saltvand. Mange af dem kan spises – f.eks. strandkål, som er en af stamformerne til de kålsorter, vi bruger i køkkenet.

Andre spiselige planter på strandvolden er strandkarse – også kaldet vild peberrod, bredbladet timian, sankthansurt med blade, der smager som ærtebælge, og sød astragel med smag af lakrids.

Hulrodet lærkespore med de smukke lilla blomster er sjælden på Als. Men den vokser ved den sydlige indkørsel til Nørreskoven.

Læs mere om fugleognatur.dk