Planter

I Nordlangelands skove kan du opleve nogle af Danmarks flotteste bevoksninger af gamle bøgetræer. Også krogede, eventyragtige ege vokser her. På strandvolden uden for skovbrynet lever planter, der er tilpasset det ekstreme, salte miljø. I skovene vokser også mange velkendte haveplanter, der har fundet vej hertil fra haverne omkring skovene.

Langelands bøge gav inspirationen til Danmarks nationalsang

Bøgen gror godt på Nordlangeland. Her kan man opleve nogle af Danmarks ældste og flotteste bevoksninger af bøg. Flere steder vokser bøgen helt ned til kysten og ”spejler sin top i bølgen blå”, som digteren Oehlenschläger skrev i ”Der er et yndigt land”. Inspirationen fik han fra de langelandske bøgeskove.

Skovbrynet i Vestre Stigtehave blev i 1994 udlagt som urørt skov og har lige siden passet sig selv. Her vokser bøgen sammen med eg – nogle steder så tæt, at træerne er flettet ind i hinanden. De ældste træer er mere end 150 år gamle. Nogle af bøgene ser ud, som om de har mange stammer. Men faktisk er der tale om flere træer, der vokser tæt sammen i en klynge. En sådan bøg kaldes ”musebøg”, fordi den er spiret ud af en samling bog, en mus har gemt til vinterforråd.

Link til Seværdigheder

Strandvoldens planter næres af tang

På strandvolden uden for skovbrynet vokser planter, som kan gro i sand i det barske, salte miljø, hvor de får deres næring fra tang. Det er bl.a. strand-mælde, spyd-mælde, hjælme og sandkryb, som får fine, rosarøde blomster.

Nåletræer i Bræmlevænge og Mørkholm Skov

Også i Østre Stigtehave og i Vestrevænge dominerer bøg og eg blandet med ahorn, ask og el. I Bræmlevænge og i Mørkholm Skov findes desuden større partier med nåletræer, bl.a. sitka-, nobilis- og douglasgran. I Bræmlevænge kan du endda støde på ægte kastanje, og den østlige del af skoven rummer en usædvanlig bevoksning af tuja.

Haveplanter har forvildet sig ind i skoven

Flere af Nordlangelands skove ligger tæt på byområder, og i skovene kan man møde mange forvildede haveplanter. Det gælder både træer og buske som valnød og liguster, men også løgplanter som vintergæk, skilla og påskelilje og sommerblomster som solsikke og blomsterkarse. Også tomat, havejordbær og græskar er dukket op i Vestre Stigtehave.

Flere orkidéarter vokser i skovene

Mere autentiske, vilde planter er orkideerne tyndakset gøgeurt og skov-hullæbe. Den sidste trives især i unge skove.

Oplev sjældne arter i Kronens Have

Randhåret vinterkarse er ret sjælden. Men den lille plante med de gule blomster vokser i Bræmlevænge. I området Kronens Have syd for Vøjremosevej findes bølgekronet storkenæb med sortlilla blomster på høje, oprette stilke. Også den vilde, gule tulipan kan ses her. I Pebermosen kan du opleve vandplanten krebseklo. Den overvintrer på bunden af søen, men om sommeren stiger den op mod overfladen.

God svampeskov i Bræmlevænge

Bræmlevænge er et godt sted at gå på svampejagt. Her kan du finde både de mere almindelige spisesvampe og sjældne og anderledes svampe som elastik-foldhat og oksetunge. Den sidste findes på skovens gamle egetræer og bærer sit navn med rette.

Vintergrøn fortidsplante i Mørkholm Skov

I Mørkholm Skov vokser skavgræs. Skavgræs hører til padderokfamilien og er dermed blandt planterigets dinosaurer. De hule stængler bliver op til 90 cm høje og er grønne året rundt.

Smukke skærmblomster ved Hov Østerstrand

Ved Hov Østerstrand findes den ret sjældne strand-kvan med de smukke, hvide blomsterskærme. Planten kan blive mere end én meter høj. Den har en fin, aromatisk duft, men smager mere bittert end sin slægtning fjeld-kvan. Begge kan bruges til kryddersnaps.

Langeland skal have mere skov

De nordlangelandske skove var alle en del af Tranekær Gods, indtil de blev købt af Miljøministeriet i 1980. I årene siden da har Naturstyrelsen købt flere tilgrænsende områder og plantet dem til med skov. Målet er skabe større sammenhængende områder med skov på Nordlangeland – til gavn for både dyr og planter og for publikum.

Læs mere om planter i artsleksikonet

Mere om Nordlangeland:

Kort med seværdigheder Aktiviteter Året rundt Historie Praktisk