Praktisk

Kort -digital -guide -web -ølgryde

Find vej til Ølgryde Plantage

Ølgryde Plantager ligger vest for Skjernvej (Primærrute 11) omkring ti kilometer syd for Holstebro. Da plantagen ligger så tæt på Holstebro, er den velbesøgt – specielt af hundeejere, der bruger plantagens hundeskov.

Har du ikke bil, kan du fra Holstebro tage Midttrafiks bus 26 i retning mod Skjern. Bed chaufføren om at standse ved Ølgryde Plantage.

Læs mere om Midttrafik

P-pladsen ved hundeskoven på Mikkelborgvej er et godt udgangspunkt, hvis du vil længere ind i plantagen. Du må ikke parkere på skovvejene.

Handicapfaciliteter

Kørestolsbrugere vil ikke – så længe man bliver på skovvejene – have svært ved at komme rundt i plantagen. Der er et offentligt toilet i plantagen – ved shelterpladsen ved Ølgrydevej – og det er ikke handicapvenligt. Shelterpladsen ligger på en lille bakke, men handicappede vil sagtens kunne færdes der.

Vis hensyn – færdsel i skoven

Der er ingen officielle vandre, cykel og rideruter i Ølgryde Plantage. Det betyder, at du gerne må cykle og ride på hest på alle skovveje i plantagen. Det er ikke tilladt at cykle og ride mellem træerne. Du må til gengæld gerne vandre på trampestierne, hvis du tager hensyn til naturen. Det er kun tilladt at lade hunden løbe frit i hundeskoven – alle andre steder skal den være i snor

Læs mere om færdsel i naturen

Overnatning

Der er fri teltning i Ølgryde Plantage – I skal blot huske reglen: 3-2-1. Det vil sige højst tre personer i hvert telt, maksimum to telte og kun en overnatning på samme sted. Der er også et shelter, man kan overnatte i. Sheltret skal reserveres på forhånd.

Book Ølgryde Shelterplads 

Book en skov

Til særlige arrangementer kan du booke en del af området omkring Ølgryde Plantage.

Se, hvilke skove du kan booke, og hvordan du gør

Badning

Søen ved Ølgryde Shelterplads er ikke velegnet til badning. Brug badesøen i den nærliggende Stråsø Plantage i stedet.