1. Ørnbjerg Mølle

Ørnbjerg Mølle ligger i Nationalpark Mols Bjerge og er en Djurslands få bevarede vandmøller. Møllens placering er et decideret smørhul og byder med sin idylliske placering ved Ulstrup Å og de stråtækte nabobygninger virkelig velkommen, når man ankommer ad den lille grusvej, der fører den besøgende ned fra landevejen mellem Feldballe og Ebeltoft.

Møllehjulet drives af vand fra Ulstrup Å, som munder ud i den vestlige ende af Stubbe Sø.

Tæt på møllen ligger Skolehuset, der er let at kende på sin gule farve. Huset fungerer som klubhus for mølleentusiaster, som også driver den udstilling, som findes i Svinehuset. Det er et kombineret madpakkehus og udstillingslokale med masser af informationsmateriale om både møllen og naturen, den ligger i.

Der er mulighed for at overnatte tæt ved møllen og den rislende bæk på en primitiv teltplads, som Naturstyrelsen har anlagt. Der er også opsat to shelters samt multtoilet tæt ved Møllen.

Der kommer en del til området på cykel eller hest. Ankommer man med bus, er der omtrent 500 meter fra landevejen og ned til møllen. Der er ikke noget stoppested i nærheden af stikvejen ned til møllen, men spørg chaufføren, om han vil holde ind til siden, når I kommer nær vejen. Det kan oftest lade sig gøre.

2. Molsruten

På stien langs Ulstrup Å passerer man både skovarealer, der er privatejet samt arealer, der er ejet af Naturstyrelsen. Langs åen kan man blandt andet se rødel. Der let kendes ved, at dens hunrakler ligner små kogler. Rødellens navn kommer til sin ret, når den bliver fældet. Farven rød hentyder nemlig til træets farve kort tid efter, det er fældet og er blevet udsat for luftpåvirkningen. Rødel klarer sig udmærket i fugtige egne langs søer og vandløb. Man siger, at rødel står på stylter. Det, der i virkeligheden er tale om, er, at træerne danner side- eller birødder fra stammen. Disse rødder er med til at støtte træet på en ustabil jordbund.

Når man efter omkring en halv kilometers gang fra møllen kommer ud af skoven, møder man på sin venstre hånd en eng. Det er et meget fredfyldt areal, hvor man kun kan høre åen og fuglene.

I skovkanten ned mod stien og den åbne eng står en del enebærbuske. Det vidner om en høj grad af lysåbenhed og viser, at der her tidligere var  overdrev og lyngheder. En stille aften kan man sætte sig på skråningen med en kop kaffe og se masser af rådyr og strejfere – blandt andet krondyr – på engen.

Skoven drives efter naturnære principper, og det skyldes et ønske om at sikre biologisk mangfoldighed. Der skal f.eks efterlades et antal træer på alle arealer efter hugst til naturlig død og henfald.  Et væltet træ kan da også udgøre et levested for et mylder af dyr, planter og svampe – prøv at gå tæt på en væltet og mørnet træstamme og se, hvordan svampe, insekter og fugle nyder godt af herlighederne.

3. Stubbe Sø

Mellem Ørnbjerg Mølle og Hyllested Bjerge ligger Stubbe Sø som et enestående naturområde. Søen og dens omgivelser har været fredet siden 1963. Stubbe Søs natur er også beskyttet i og med, at området er udpeget som ét af i alt 261 EU-habitatområder i Danmark. Hvert enkelt område er udpeget for at beskytte bestemte arter og naturtyper. Søen er udpeget, fordi man vil sikre dens tilstand som en naturlig næringsrig sø med store flydeplanter og som levested for odderen samt et meget stort og varieret fugleliv.

For ca. 3000 år siden lå Stubbe Sø for enden af en fjordarm, der strakte sig fra kysten ved Jernhatten og vestpå ind i landet. De gamle kystskrænter kan endnu ses i landskabet langs søens bredder, og flere steder kan man finde skaller fra saltvandsmuslinger.

Søen er ikke mere end 3-4 meter dyb, men med sit areal på 376 ha er den Djurslands største  sø. De fleste omkringliggende arealer er private, men staten ejer et lille område på 6,7 ha i den østlige del af søen. Her findes et fugletårn med udsigt over søen.

4. Gravlev Natursti

Det er ikke mange generationer siden, at Danmark var dækket af adskillige mindre jernbanestrækninger, men med tiden er langt de fleste forsvundet fra landskabet – erstattet af veje og i de fleste tilfælde pløjet op og brugt som landbrugsjord. Sådan er det også gået for omkring hovedparten af den tidligere jernbane mellem Trustrup og Ebeltoft, som oprindeligt var 22,5 km. lang. Den eksisterede fra 1901 til 1968, men den otte kilometer lange strækning mellem Ebeltoft og Gravlev er sluppet for ploven og er i dag udlagt som natursti til både gående og cyklende.

Banearealet mellem Vibæk uden for Ebeltoft og Gravlev blev i 1972 købt af Kulturministeriet med henblik på, at etablere en rekreativ sti gennem det naturskønne landskab. Den passerer bl.a. herregårdslandskabet omkring det gamle gods Skærsø. Desuden passeres tæt på Stubbe Sø, Ebeltoft Zoo og Dråby. Efter banens nedlæggelse blev stationsbygningerne langs strækningen solgt til private, mens stationsbygningen i Ebeltoft og banens arealer i Ebeltoft blev solgt til kommunen, der et par år senere lod stationsbygningen nedrive og erstatte af en særskilt rutebilstation og posthus, lige som en del af banearealet senere blev bebygget med det nye hotel Ebeltoft Strand.

5. Hyllested Bjerge

Danmark har som bekendt ingen bjerge, og sammenlignet med naboen Mols Bjerge kan Hyllested Bjerge heller ikke følge med. Men man kommer alligevel godt 50 meter over havet, og udsigten er i dén grad værd at gå efter. Mod syd kan man se øen Hjelm ude i Kattegat, og mod vest er der udsyn til kystskrænterne ved Elsegårde. Mod syd kan man ligeledes se ud over Ebeltoft-halvøen, ligesom der er udsigt til toppen af Ellemandsbjerget på Helgenæs mod sydvest og Stubbe Sø mod vest.

Flere steder i udkanten af de små skovholme er der store brombærkrat, og man er velkommen til at plukke alle de bær, man lyster. Bærrene er naturligvis økologiske.

Det samme gælder de mange kokasser, man risikerer at træde i på de store bakkearealer, som bliver holdt nede af græssende kreaturer. Kokasser kan efterhånden være et særsyn, eftersom langt hovedparten af de danske kreaturer går inden døre det meste af året. Kokasserne spiller en væsentlig rolle for økosystemet i Hyllested Bjerge. Kokasserne er nemlig næringskilde for en lang række insekter, som området da også er overmåde rig på.