Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter i Østerild Klitplantage

Variationen er stor – både når det gælder planter og dyr: Natugle, natravn, havørn, krondyr og rådyr – insekter, flagermus og padder, og en lang række særlige planter, blandt andet Thy-gøgeurt, rundbladet soldug og engtroldurt.

Dyr

Krondyr

Der er en pæn bestand af krondyr i Østerild Klitplantage, om end ikke i så store flokke, som du kan se ude mod sydvest i Hanstholm Vildtreservat. Du har størst chance for at se dyrene, hvis du er stille og tålmodig og opholder dig i området en tidlig morgen eller en aften ved skumringstid. Hvis du kommer i brunstsæsonen en vindstille aften omkring solnedgang eller en tidlig morgenstund ved solopgang, kan du opleve, at pladshjortene brøler for at markere deres revir. Husk kikkert, og husk at holde dig på afstand, så du ikke forstyrrer dyrene.

Disse Danmarks største landlevende pattedyr lever i såkaldte rudler (flokke). De store hjorte samler hver sin rudel af hinder (hunner) og kalve, som de nidkært vogter over. Dyrene finder føden både på klitheder, på landbrugsjord og i plantagerne, og hvor de oftest søger skjul i plantagerne.

Krondyret er forholdsvis nyt i Thy. I de sene 1970’ere satte man enkelte dyr ud i naturen i Thy og Hanherred, og de er siden blevet til en stor bestand på op mod 1.000 dyr.

Læs mere om krondyr i artsleksikonet

Rådyr

Der er også en forholdsvis stor bestand af rådyr i klitplantagen. Derfor er det slet ikke utænkeligt, at du ser dem græsse langs skovvejene eller måske stå helt stille i en lysning, fordi de har fornemmet, at du er der.

Du kan læse mere om rådyr i artsleksikonet

COLOURBOX6538219_traner.jpg

Trane

Du kan opleve den særprægede trane i Østerild Klitplantage. Du kan ikke undgå at lægge mærke til den, hvis du er så heldig at krydse dens vej. Den er langbenet, langhalset og foretager en meget sprælsk parringsdans.

Fra ca. 1850 og 100 år frem var tranen forsvundet fra Danmark. Men i 1952 vendte det første ynglende tranepar tilbage. Thy rummer en forholdsmæssig stor andel af den danske ynglebestand, og de karakteristiske hedemosefugle indgår i logoet for det nærliggende Nationalpark Thy.

Læs mere om tranen i artsleksikonet

Grævling

Du kan – hvis du er heldig - se en grævling i Østerild Klitplantage. Når det kræver lidt held, skyldes det, at grævlingen er et nattedyr og ret reserveret. Men alene tanken om, at et af Danmarks største landrovdyr gemmer sig et sted inde mellem træerne, er fascinerende. Du kan også lede efter dens spor i sneen om vinteren og efter dens hule, som uhyggeligt nok kaldes ’graven’. Grævlingens hule har typisk flere indgange.

Læs mere om grævlingen i artsleksikonet

Flagermus

Der er registreret ni flagermusarter ved det nationale testcenter for store vindmøller: damflagermus, vandflagermus, troldflagermus, dværgflagermus, sydflagermus, skimmelflagermus, brunflagermus, Leislers flagermus og langøret flagermus. Damflagermus, vandflagermus og troldflagermus var de almindeligste arter i testcentret.

Det er Aarhus Universitet, der registrer både de forskellige arter, antallet af flagermus og aktiviteten af dem i arbejdet med at vurdere, om vindmøllerne påvirker flagermusene i området. Universitetet undersøger også flagermusenes adfærd ved vindmøllerne og kigger på, om der er noget ved møllerne, som potentielt er i konflikt med beskyttelsen af flagermus.

Universitetets undersøgelser har vist, at flagermusaktiviteten ved søer og damme i og omkring testcentret var signifikant højere i 2013 end i 2011. Søerne og dammene er formentlig vigtige fourageringssteder (de steder, flagermusene søger føde) for de lokale bestande af damflagermus og vandflagermus gennem sommeren og efteråret. Der var højere aktivitet af flagermus ved vindmølletårnene end langs nærliggende skovbryn og ved meteorologiske master. Disse forskelle i flagermusaktiviteten indikerer, at vindmølletårnene er attraktive for flagermusene, formentlig som fourageringssteder.

Naturstyrelsen passer ekstra godt på de skovområder i Østerild Klitplantage, som er egnede til levesteder for flagermusene. Styrelsen sørger også for, at der er lysninger, hvor de kan jage føde. I 2015 blev der udgivet en rapport, som viser, at flagermusene ikke har lidt det mindste overlast på grund af testcentret.

Læs mere om flagermus i artsleksikonet

Natravn

Natravnen er en sjælden ynglefugl i Danmark. Men den trives rigtig godt i sandede, våde nåletræsplantager med store åbne flader som her i Østerild Klitplantage. Derfor er her en ganske stor bestand af fuglen med den snurrende sang. Natravnen lever af bl.a. af natsværmere og søger føde, som navnet antyder, om natten. Dagene sover den væk – enten på jorden eller i træer. Dens fjerdragt er brun/grå med mørke pletter, hvilket er perfekt kamuflage. Derfor er det ikke så sandsynligt, at du ser den, når du vandrer rundt i Østerild Klitplantage i dagtimerne. Men hvis du er på aften- eller nattetur i plantagen, kan du være heldig at se natravnen i et glidende dyk mod et byttedyr, typisk et insekt, eller du kan høre dens karakteristiske snurren.

Læs mere om natravnen i artsleksikonet


Planter

undefined

Nål og løv

Østerild Klitplantage er en skøn blanding af nåle- og løvtræer. Da plantagen blev anlagt fra 1889, brugte man især bjergfyr, men også blandt andet skovfyr og sitkagran. I dag kan du også finde birk, rødel, eg og bøg. Nåletræerne udgør dog fortsat størstedelen af plantagen, mens løvtræerne mest kanter veje og større stier, kranser huse og p-pladser og enkelte større arealer i plantagen.

De åbne områder i klitplantagen

De åbne enge i Østerild Klitplantage bliver slået. Det betyder, at en meget rig og varieret flora får plads her. Blandt andet lever den fredede orkide plettet gøgeurt her. Den blomstrer smukt i juni og juli.

Nye arter, hvor der før var nåleskov

Da testcentret skulle etableres, måtte man rydde dele af skoven. Nu genindvandrer klithedens arter, og udviklingen følges de næste år af Århus Universitet.

Læs mere om planter i artsleksikonet


Mere om Østerild Klitplantage:

Kort med seværdigheder Aktiviteter Året rundt Historie Praktisk