Dyr

Mariehøne-edderkoppen

På Randbøl Hede kan du se den sjældne Mariehøne-edderkop Eresus sandaliatus, som i Danmark, kun kan findes på de jyske heder og i lyngbakkerne. 
Det kan være svært at finde Danmarks smukkeste edderkop, da den tilbringer det meste af sit liv nede i jorden i et rørformet spind.

Om foråret kan du dog være heldig at se hannen kravle rundt i søgen efter hunner på sydvendte skråninger, hvor der er læ og mere sol. 
Det er hannens smukke røde og sorte farver der har været med til at navngive Mariehøne-edderkoppen. Hunnen er sort.

Rådyr

Der har været rådyr på Randbøl Hede i godt 100 år. De kom samtidig med, at plantagerne voksede sig sunde, og nu lever mange rådyr døgnet rundt på den åbne hede, hvor der er rigeligt med føde. Rådyr går ofte for sig selv.

Krondyr

Krondyr befinder sig godt på de store hede- og skovstrækninger. Siden 1960 har der været faste bestande af krondyr i Frederikshåb Plantage. De er mere sky end rådyr, og ses bedst på hedestrækninger, hvor der sjældent kommer mennesker - og gerne tidligt på morgenen eller i skumringen. Krondyr ses mest i flokke.

Hugorme

Der er mange hugorme på heden, men alligevel ses de sjældent. De forsvinder så snart, de hører mennesker nærme sig. 
Hvis du gerne vil se hugorme, så kom i det tidlige forår, hvor de forsøger at finde en solbeskinnet plet for at suge lidt varme til sig. 
De lever af mus og firben, som bliver slugt hele. Hugormen bliver op til 80 cm lang og kan kendes på sine siksak-striber på ryggen. 
Bliver man bidt af en hugorm, skal man søge læge. Ofte vælger lægen ikke at behandle bidet, fordi der kun er lidt gift i et skræmmebid fra en hugorm.

Læs mere om hugormen i Miljøstyrelsens artsleksikon

Storspove

Den store fugl,som også kaldes stor regnspove, ynglede første gang i Danmark i 1934 - netop på Randbøl Hede. 
Storspoven som er på størrelse med en krage og er Danmarks største vadefugl, kan genkendes på sit lange, krumme næb. 
Storspoven kan blive op mod 37 år gammel, og den har som en af verdens største vadefugle et vingefang på ca. en meter. Om foråret i morgentimerne spreder den sine melodiske fløjt over hele heden. Den bygger sin rede direkte på hedejorden.

Læs mere om storspoven på dofbasen.dk

Planter

Hedelyng

Superstjernen på Randbøl Hede er selvfølgelig hedelyngen. Den blomstrer i august, hvor store områder bliver dækket af et violet tæppe. I de lidt mere fugtige dele af hederne ses klokkelyng, som blomstrer med store, lyserøde og klokkeformede blomster.

Læs mere om hedelyng på fugleognatur.dk

Det er ikke kun lyngen, som blomstrer på heden. Der er også en forholdsvis rig flora af fx guldblomme, den kødædende soldug, den fredede vår-kobjælde og den sjældne klokke-ensian. Men heden har også mange bærplanter som tranebær, tyttebær, blåbær, mosebølle og sortebær (revling).

Hedelærken

Er lidt mindre end sanglærker, og de ses af og til i den sydlige del af Randbøl Hede.

Læs mere om hedelærken i Miljøstyrelsens artsleksikon

Stor- og rødrygget tornskade

Den forholdsvis sjældne Store tornskade kaldes også for "den vagtsomme slagter", fordi den spidder nogle af sine byttedyr på torne for at samle forråd. Fuglen sidder typisk i toppen af en busk eller et træ på udkig efter føde. Den kan kendes på sin grå fjerdragt med sorte vinger, sort øjenmaske og en lang hale.

Også den mere almindelige rødryggede tornskade findes her.

Læs mere om tornskaden på dofbasen.dk

Natravne

Natravnen trives i Frederikshåb Plantage. Fuglen har gråbrun fjerdragt og er på størrelse med en solsort. I yngletiden maj-juni kan du høre hannens snurrende, spinderok-sang og klappe-lyde, når hannen slår vingerne sammen i flugten. Du kan lokke natravnen til ved at efterligne lyden ved at klappe i hænderne. Som navnet antyder, er natravnen kun aktiv om natten. I gamle dage kaldte man fuglen for gedemalker, fordi man troede, at den brugte sit store næb til at malke gederne om natten.

Traner

Traner kommer i stadig større tal på besøg på Randbøl Hede, og det formodes at der er ynglende par. De største traner kan veje syv kilo og med et vingefang på over to meter. 
Måske bliver det muligt at høre mere trompeteren og se tranernes parringsdans i fremtiden på Randbøl Hede.

Læs mere om tranen i Miljøstyrelsens artsleksikon

Hedens fjende nr. 1 - Blåtop

På grund af den store favorisering af lyngen er Randbøl Hede også et naturområde, hvor nogle planter bliver aktivt bekæmpet. 
Fjende nummer et er græsarten blåtop, som har været tæt på at forvandle lyngheden til en græshede. Så snart blåtop får lov at brede sig, giver den ikke andre planter mulighed for at etablere sig, og dermed forsvinder de dyr, som lever af lyngen. Det har været uhyre svært at bekæmpe blåtop med slåning, græsning og afbrænding. Det mest effektive middel har været at skrælle det øverste organiske jordlag af - lyngtørven - præcist som hedebønderne gjorde.

Læs mere om blåtop på fugleognatur.dk

Læs mere om planter i Miljøstyrelsens artsleksikon