Vinter
I naturen er vinteren en kamp for overlevelse. De fleste planter er visnet ned, og afventer som enten frø eller rødder, at lyset og varmen skal komme igen. Mange dyr har enten forladt landet eller er gået i hi. De dyr, der er tilbage, bruger hovedsageligt energi på at finde føde. Men det kan være svært nok, især hvis vinteren er streng.
Småfuglene finder gerne frø fra de afblomstrede visne urter, og ved granskovene kan man opleve små flokke af blandede småfugle som mejser og spurve, der finder insektæg gemt i revner og sprækker på træerne. Af og til er der halemejser med i flokken, og andre gange er der fuglekonger. Fuglekongen er Danmarks mindste fugl og en af de få insektædere, der kan overvintre i landet, fordi den med sin lille størrelse og sit fine spidse næb er ekspert i at finde og æde netop æg og larver, der overvintrer i træernes bark.

De dyr, der prøver at klare vinteren i plantagen i vågen tilstand, lever i bogstaveligste forstand en farlig tilværelse. For i strenge vintre med meget frost dør både mange fugle og rådyr af sult og kulde. Men det er naturens orden, og det er som regel de svageste dyr, der går til. For arten betyder det, at der er bedre plads til de overlevende stærke individer, når foråret kommer. På den måde får de stærkes gener gode betingelser, og det er på langt sigt til gavn for arten.
Men selv den hårdeste vinter får en ende. Og i februar blomstrer hasselbuskene og man kan mærke, at dagene bliver længere, og at foråret igen er på vej.