Til ikke-skiløbere
Undlad at ride, cykle eller gå i selve skisporet. Du ødelægger oplevelsen for skiløberne, fordi sporet bliver ujævnt. Hvor sporet er etableret uden for de almindelige veje er ridning og cykling ikke tilladt, året rundt.
Aktuelle skimeldinger og annoncering af aktiviteter
Bliver annonceret her på siden og på facebook se Naturstyrelsen Himmerland Facebookside og Rold Skov Skiklub Facebookside.
Skilaugsaktiviteter
Skilauget har normalt en arbejdsdag i november med klargøring af skiruten, og der ud over arrangeres der forskellige aktiviteter som skitræning, orienteringsløb, aftenløb med pandelampe m.m.
Skiløjpen i praksis
Skiruten er 16 km lang og består af en række rundture, så turlængden frit kan varieres. Turen går forbi en lang række smukke lokaliteter herunder lysninger, moser, søer og udsigter, samt faciliteter som bålplads, skovlegeplads, madpakkehus og for de mere hårdkogte en primitiv overnatningsplads.
Som noget unikt i Danmark går store dele af løjpen i sit helt eget permanente tracé. Desuden er der ruteforbindelse til boldbanerne ved Skørpinghallen, som kan bruges ved selv meget lille snefald. Præparering af løjpen foregår med en motorcykel (ATV) med larvebånd, en spormaskine der både kan lave spor til både klassisk stil og skøjteteknik
Yderligere information kan fås hos Naturstyrelsen Himmerland på tlf 7254 3900, e-mail Obfuscated Email