Dyr

Det er en overlevelseskamp for træerne i de første 10 år i unge skove som Højbjerg Skov, Bakkely Skov og Kobæk Skov. Ukrudt, musenes gnaven og rådyrenes og harernes bid af træernes friske skud truer, men nu har træerne vokset sig store og stærke og er i balance med de mange dyr, som er flyttet ind i deres nye bolig.

De første år efter skovene blev plantet, var det primært hare, agerhøne og fasan, der levede i området. De hører typisk til det åbne land, og de lever stadig langs engene og skovbrynene.  Nu har også skovdyrene indfundet sig. I de tætte bevoksninger er der gode skjul for de mange rådyr. På skrænter og langs grøfterne har ræven lavet sine huler.

Fuglelivet har også ændret sig. I dag høres sangdrossel, løvsanger og skovskade fra tykningerne. Derimod er hulrugende fugle som mejser, spætter og rødstjert stadig sjældne, fordi der endnu ikke er gamle, hule træer med redepladser. Der er ellers ikke mangel på føde i de unge beplantninger. Skovene er anlagt med det sigte at skabe stor variation og gode muligheder for dyrene til at skaffe føde. Derfor har skovene 10-20 meter brede løvtræsbryn med hassel, tjørn, slåen, hyldebær, æblerose m.fl., samt åbne arealer med græsning og sol og varme for dyrene.

På de salte strandenge ved Vasebro ud mod Skælskør Yderfjord dominerer vadefuglene, fx strandskade, rødben, stor regnspove og klyde. I det ferske vand ved Kobæk sø kan man opleve andre fugle på søen og engene. Medbring en kikkert og besøg fugletårnet, så skulle der være mulighed for at få øje på ænder, gæs, vadefugle og rovfugle.

Læs mere om fuglearterne i artsleksikonet. Fugleinteresserede kan også gå ind på dofbasen.dk, hvor der indrapporteres fugle-observationer i området.

Planter

De mest dominerende træarter i skovene er eg og bøg, men der er også plantet andre løvtræer som lind, ahorn og fuglekirsebær. På de fugtige steder ses rødel og ask, og i de brede skovbryn er der bær og frugttræer til gavn og glæde for både skovgæster og skovens dyr.

Nåletræer ses også hist og pist for at give variation i skoven og skjul for fugle og andre dyr om vinteren, når løvtræerne står nøgne. En del af de åbne arealer afgræsses af får eller kreaturer, og her kommer der mange vilde urter samtidig med, at spredte hunderoser og hvidtjørn får lov at blive stående. Halskov Overdrev og de åbne græsarealer i Højbjerg Skov er et forsøg på at genskabe den flora og fauna, som normalt kendes fra overdrev.

Skovene ved Storebælt er plantet på marker, og der er ikke gamle skove i nærheden. Planterne i skovbunden er derfor typisk nogle, der findes i grøftekanter og levende hegn. Det er arter, der kan klare lidt af hvert f.eks. græsarter, brændenælde, mælkebøtte og tidsel, som de nyplantede skovtræer skal konkurrere med i de første år efter plantningen. Gederams er en af de skovplanter, der har indfundet sig, fordi den spredes let med vinden. Skovbundens øvrige urter spredes ofte med dyr og er langsommere til at indfinde sig. Derfor bliver det spændende af følge indvandringen af skovbundsplanter over de næste årtier.