3 skove 

Først Fovslet Skov, hvis aner går langt tilbage i tiden til den store Farrisskov. En flot løvskov domineret af eg og bøg og med mange hyggelige små skovsøer, der åbner for lyset.

Dernæst Svanemosen, der føres tilbage fra en skovbevokset mose til en højmose. Her vil den 3-5 meter høje mose de næste årtier fortsætte opad med nye lag af sphagnum og danne et perfekt levested for mange sjældne arter af planter og dyr.

Til sidst Hoppes Skov, der endnu ikke har fundet sine egne ben. Et skovrejsningsområde hvor unge træer nogle steder kæmper med tidsler og ukrudt om at nå op i lyset, og hvor rådyr og mus stadig er en trussel mod træernes overlevelse. Og andre steder er Hoppes Skov ved at ligne en rigtig skov.

Dyr

Svanemosen er det letteste sted at observere dyr, og her er mange forskellige arter. Fra fugletårnet er man i skjul og med en kikkert – på det rette tidspunkt - er det muligt at se trane, bynkefugl, jernspurv, gulspurv, skovpiber, dompap, løvsanger, gransanger, tornsanger, munk, rødrygget tornskade, hvid vipstjert, fyrremejse, lærkefalk, tårnfalk m.fl. Også pattedyr som rådyr, dådyr, krondyr, grævling, ræv, hare, ilder og mår vover sig ud på Svanemosens åbne områder.

Krybdyr og padder

Går man selv ud på Svanemosens stier er det lettere at få øje på de mange krybdyr og padder, der også lever i og nær den fugtige højmose. Hugorme, snoge og stålorme er et almindeligt syn, og der er også firben og frøer i mosen – både spidssnudet og butsnudet frø.

Planter

Især Svanemosen har rigtig mange plantearter, som ikke ses så mange andre steder. Højmosen gør ikke noget væsen af sig, men et nærmere kig på de mange tuer og høljer (våde lavninger) vil hurtigt afsløre et farverigt skue af hvid kæruld og rødviolet klokkelyng, hvid næbfrø og den gule lilje benbræk, røde tranebær og sort revling, samt den insektædende soldug, der med røde kirtelhår tiltrækker insekter, som fanges på de klæbrige blade, der langsomt lukker sig om dem.

En upåvirket højmose skal være uden træer og græs, og den får kun næring og væde ovenfra. En højmose opbygges af lag af døde sphagnummosser med et levende, svampet lag øverst. Sådan bliver mosen langsomt højere end det omgivende terræn – heraf navnet.

Læs mere om højmoser her

Svanemosen har lige som andre danske højmoser været truet af afvanding og tørvegravning. Det kan ses i området ved søerne, som er blevet til skov. Når vandstanden kunstigt sænkes med grøfter og dræning, vinder træerne frem, og de skygger for højmosevegetationen, øger fordampningen, mindsker den nedbørsmængde, der når overfladen af højmosen og forhindrer væksten af tørveformende plantearter.

Den mest levende del af højmosen skal gerne sprede sig de kommende årtier, efter at man i 2007 fældede 70 ha skov, samt lukkede grøfter og dræn.

Birkemusen

Blandt de mere sjældne dyr i Danmark lever birkemusen i Svanemosen. Birkemusen hører til familien af hoppemus, som birkemusen er den eneste repræsentant for i Danmark. Den kun 5-8 cm lange mus kan kendes på sin gulbrune pels med en lang, sort rygstribe. Den lever kun i det vestlige Limfjordsområde og i Sydjylland og får derfor særlig beskyttelse.

Læs mere om birkemusen i Miljøstyrelsens artsleksikon

Insekter

I Svanemosen ses mange guldsmede og sommerfugle som fx blåfugle, perlemorsommerfugle og lyngmålere, der gemmer sine larver i lyngen.

Hvad der er observeret af dyr og planter i Svanemosen og i Fovslet Skov registreres bl.a. hos Danmarks Fugle og Natur.

Læs mere om observationer i Svanemosen hos Danmarks Fugle og Natur

Læs mere om observationer i Fovslet Skov hos Danmarks Fugle og Natur

Læs mere om insekter i Miljøstyrelsens artsleksikon

Fugleinteresserede kan også gå ind på Dansk Ornitologisk Forenings Database, hvor der ofte indrapporteres fugleobservationer i området.

Læs mer på DOFbasen

Skovdrift

Fovslet Skov bliver drevet naturnært, ligesom de øvrige statsskove. Det betyder bl.a., at en bevoksning ikke længere fældes på én gang, men at træerne fældes enkeltvis eller i grupper. Der bliver heller ikke plantet så mange nye træer. I stedet skal skovene forynge sig selv. Det betyder, at frø fra de eksisterende træer sår sig selv. I det nordvestlige hjørne af Fovslet Skov er der 6 ha med urørt skov.

Sådan laver man en skov

I Hoppes Skov står træerne stadig i meget lige rækker. De er plantet med maskine, fordi det er billigst, når man skal plante flere hundrede tusinde træer. Der skal plantes 3-4000 træer pr. hektar. De lige rækker gør det også muligt at luge med maskiner mellem træerne, så de ikke bliver kvalt af markens ukrudt i deres første spæde leveår. I 2015 blev der plantet endnu 50 ha ny skov.

Det er ikke helt enkelt at få især bøgetræer til at vokse op fra bar mark. For at nyplantede træer som eg, bøg og ædelgran kan vokse sig store, benyttes en række mere hurtigt voksende træer – såkaldte ammetræer – der skaber et godt mikroklima. I Hoppes Skov er der næsten kun brugt lærk som ammetræ, og lærk er med til at tvinge ege- og bøgetræer til at følge med op i lyset. En del ammetræer fældes og bruges til flis og brænde, når de blivende træer har overlevet de første, svære år.

Der bliver løbende tyndet ud blandt træerne, så skoven får et mere naturligt udseende. Nogle steder går træer også ud af sig selv og skaber mere luft i rækkerne.