Arreskov Sø byder på enestående natur
Masser af fugle lever i skovområder, i moser og på enge. Arreskov Sø og de mindre vandhuller trækker vandfugle som svaner og blishøns til. Også havørnen yngler i området. Den nordlige del af Arreskov Sø er udlagt som fuglereservat. Her jagt og sejlads forbudt.
På Arreskov Sø kan der ligge flere hundrede svaner og tusindvis af blishøns. Fuglene æder af søens vandplanter. Søens fisk tiltrækker mange skarver.
De mange vandfugle udgør et spisekammer for en række arter af rovfugle. Havørnen yngler i området. Også musvåge, tårnfalk, fjeldvåge, blå kærhøg, rørhøg og ravn ses med jævne mellemrum.
I maj kan du høre nattergalen synge fra træerne ved søen. Også tranen kan lægge vejen forbi i løbet af sommeren. Fra fugletårnet ved Gl. Sollerup Voldsted har du et godt overblik over søen og fuglene.
Læs mere om Arreskov Sø på www.dofbasen.dk