Svanninge Bakkers oldtid

Svanninge Bakker og Svanninge Bjerge blev skabt af isen. I slutningen af den sidste istid for ca. 20.000 år siden skød store ismasser fra sydøst gennem Østersøen og trængte op i bælterne.

Sand og grus hobede sig op mellem gletschere på Fyn og ismasser længere mod sydvest. Siden skar smelte- og regnvand kløfter i de bløde bakker. Derfor kan vi i dag opleve stejle skrænter og dybe kløfter i Svanninge Bakker og Svanninge Bjerge.

Området har været beboet siden stenalderen

Området har været beboet siden stenalderen. Jættestuen Skjerninghøj i landsbyen Svanninge er bygget af de første Svanninge-bønder. Dog har den primære bosættelse ligget omkring Arreskov Sø. Miljøet i bakkerne har formentlig været for tørt til, at mennesker ville slå sig ned her. Læs mere om jættestuen under seværdigheder.

Oprindelig var bakkerne dækket af skov. Men i takt med landbrugets udvikling og en stigende befolkningstal svandt skovene ind. Jorden i Svanninge Bakker og Svanninge Bjerge er sandet og mager og uegnet til dyrkning. En optegnelse fra 1681 beretter: "På mange steder var der aldeles intet uden blåurt og andet ukrudt. De enkelte rugaks, som fandtes, var uden kerner".

Kartofler og asparges dyrket i dalene

Indtil midten af 1800-tallet var bakkerne dækket af lyng og græssende får. Nede i dalene dyrkede bønderne kartofler og asparges. De mange jorddiger på kryds og tværs af bakkerne er levn fra den tid.

I Svanninge Bjerge er der stadig spor af den landbrugsdrift, der blev praktiseret indtil begyndelsen af 1800-tallet. De såkaldte højryggede agre er aflange marker, hvor oppløjede "rygge" veksler med fordybninger. Datidens bønder brugte tunge, hestetrukne plove, som var svære at vende. Derfor blev markerne så lange.

Læs mere om de højryggede agre på Svanningebjerge.dk .

Københavnske vildmarksturister rejste til Svanninge Bakker

Omkring 1800 blomstrede romantikken. Det københavnske borgerskab dyrkede "vildmarksturisme" bl.a. i Jylland og på Fyn. Mange besøgte Svanninge Bakker, som allerede omkring 1750 havde fået navnet De Fynske Alper. Få steder i Danmark havde man mulighed for at vandre i et lignende landskab mellem bakker, hvoraf enkelte når over de 100 meter.

Landskabet begejstrede ikke mindst kunstnere. Naturen i Svanninge Bakker trak i årene omkring 1900 mange malere til. De var fascineret af det bare og kuperede landskab bevokset med lyng, gyvel og krat.

I begyndelsen af 1900-tallet opkøbte konservesfabrikant Mads Rasmussen (1856-1916) 34 hektar af området. Han var kunstelsker og var især blevet fascineret af Fritz Sybergs berømte maleri "Aftenleg i Svanninge Bakker". Det hænger i dag på Faaborg Museum, som Mads Rasmussen grundlagde i 1910.

Konservesfabrikanten fik sin pavillion

Fabrikanten ville udlægge sin del af Svanninge Bakker som naturpark. Han fik maleren Peter Hansen til at tegne en pavillon, hvorfra han kunne nyde udsigten. Lysthuset fik søjler og stråtag, og møblerne blev designet af Fritz Syberg. Pavillonen blevet taget i brug med bål og festfyrværkeri Skt. Hans Aften 1914. Den stod på stedet til 1979.

Læs mere om pavillonen på Historiskatlas.dk

Sandflugt fra bakkerne lukkedes hovedvejene

Bakkerne med hedelyng og gyvel i det åbne landskab var plaget af sandflugt. Nogle gange så slemt, at hovedvejen mellem Faaborg og Odense lukkede. For at holde på jorden og skaffe træ til tømmer og brænde begyndte man at plante skov.

I Svanninge Bjerge var man begyndt at tilplante allerede i begyndelsen af 1800-tallet. Senere kom turen også til Svanninge Bakker. I 1883 plantede man gran og fyr på et område nord for Restaurant Skovlyst.

Skovrejsningen var ikke populær i alle lejre. Den kendte fynske maler Johannes Larsen blev slemt skuffet ved et besøg i 1920'erne. Og tegneren og forfatteren Achton Friis skrev: "Svanninge Bakker - ødelagt så det aldrig kan reddes."

Frem til 2000 var Svanninge Bakker et skovklædt område med lysninger, mens Svanninge Bjerge var domineret af nåletræer. Men allerede i 1953 blev de første 17 hektar af Svanninge Bakker fredet. Samtidig begyndte man at rydde skoven. Dermed tog man de første skridt til at genoprette den natur, der havde været med til at gøre bakkerne berømt.

Fra 1970 opkøbte det daværende Fyns Amt sammen med Miljøministeriet større arealer i Svanninge Bakker. I 1999 blev Danmark ramt af en naturkatastrofe, som for alvor satte fart i rydningen af bakkerne. Orkanen den 3. december slog især til mod de sydlige dele af landet. I Svanninge Bakker blev de fleste store nåletræer ødelagt.

Overdrevene skal tilbage til Svanninge Bakker

Formålet med jordopkøbene var - og er - at give publikum lettere adgang til området og genskabe det åbne landskab. Især naturtypen overdrev, som domineres af græs og urter. Overdrev er en særlig værdifuld naturtype, fordi mange arter af planter og dyr lever dér. Overdrev er en truet naturtype i hele Europa.

Siden 2005 har Naturstyrelsen på 70 hektar af Svanninge Bakker gennemført et projekt, som finansieres af EU LIFE-midler og af den danske stat. Projektet skal skaffe overdrevet tilbage til Svanninge Bakker. De fleste træer og buske blevet fjernet fra området, som nu afgræsses af galloway-kvæg. Ca. 40 kreaturer går ude i bakkerne året rundt.

Læs mere om projektet

Svanninge Bjerge blev plantet til med skov allerede tidligt i 1800-tallet. I 1801 besluttede stifteren af grevskabet Brahesminde, grev Preben Bille Brahe, at udstykke ca. 180 tdr. land til skovbrug.

Det lykkedes dog ikke lige med det samme. Træerne trivedes ikke i de forblæste bjerge med den magre jord. Sidst i 1800-tallet var det meste af Svanninge Bjerge dog blevet dækket af nåletræer. Dér blev de stående indtil decemberorkanen i 1999. På få timer lagde stormen 75 procent af træerne ned. En blanding af eg og bøg blev plantet i stedet for de faldne nåletræer.

I årene 2005-08 blev Svanninge Bjerge opkøbt af Bikubenfonden. Formålet er skabe et "natur- og landskabshistorisk monument". Skoven er rig på spor, der fortæller, hvordan det danske landskab har udviklet sig siden istiden. Samtidig arbejdes der for at sikre og fremme et spændende og varieret dyreliv. I Svanninge Bjerge er der sket store skovrydninger for at sikre moser, kær og overdrev.