1. Klitplantagen

Svinkløv Klitplantage er anlagt i årene mellem 1884 og 1910 som led i kampen mod sandfygning, der plagede mange egne på den jyske vestkyst, også her ved Jammerbugten.

Undergrunden består derfor af flere lag. Nederst er skrivekridt, som du kan se flere steder blandt andet ved Svinklovene og ved Slette Å. Oven på kridtet ligger istidens aflejringer, og oven på dem igen et lag af flyvesand. Sandet er føget ind over land fra kysten gennem århundredes sandfygning og har lagt sig over landet i flere forskellige tykkelser.

Det højdedrag, som både Svinkløv og det meste af Kollerup Plantage ligger på, var – ligesom f.eks. Bulbjerg og Hanstholm - en ø i Stenalderhavet. Stenalderhavet var fem-seks meter højere, end havet er i dag. Du kan stadig se datidens markante kystskrænter flere steder i landskabet, særligt markante er de på nordsiden af Svinkløv Plantage, ved Svinklovene og ved Kollerup Plantage. Og fra toppen af disse skrænter har du en formidabel udsigt over Slettestrand.

2. Svinklovene

Svinklovene er navnet på et specielt landskab ved det nordvestlige hjørne af Svinkløv Plantage. Landskabet er bølget og smukt og grønt – og enkelte steder lysende lyst. Den kammede profil skyldes, at regnvandet har taget sig rigtig god tid til at opløse det bløde skriveskridt, som de bølgende bakker består af. Tidligere stod kløfterne som kridhvide skår i skrænten – nogle steder er kridtet stadig blottet, men i dag er størstedelen af arealet tilgroet og derfor blødt at se på.

Fra toppen af Svinklovene er en smuk udsigt, der viser direkte tilbage i historien. Mod syd fandtes århundreder tilbage et åbent sund, der blev kaldt "Sløjen", og en kanal, som var farbar for både handelsflåder og vikingeskibe, der sejlede frem og tilbage mellem Limfjorden og Vesterhavet. Fra Aggersborg kunne man overvåge strækningen. Man mener, at kanalen var sejlbar frem til 1200-tallet.

3. Sankt Olavs Kilde

500 meter øst for Svinkløv Badehotel går en sti op ad skrænten mod Sankt Olavs Kilde. Stien følger bækken, og på et tidspunkt når man udspringet, godt gemt i krattet. Kilden var en helligkilde, viet til Olav den Hellige - Norges skytshelgen. At det netop er Norges skytshelgen hænger sammen med egnens nære tilknytning til Norge gennem århundreders skudefart fra kysten. Danske landbrugsvarer blev udvekslet med norsk træ og jern. Den norske forbindelse har smittet af på flere stednavne langs Jammerkysten, f.eks. Lien og Fosdalen.

Som andre helligekilder blev også Sankt Olavs kilde i århundrede – fra middelalderen til 1890’erne - besøgt af syge, der håbede på helbredelse. Ifølge folketroen havde kildevandet særlig kræfter især ved Sankt Hans og på Sankt Olavs dødsdag 29. juli. At helbrede dyr i kilderne skulle man dog holde sig fra. Og de mennesker, som alligevel gjorde forsøget – og dermed misbrugte kildens kraft - risikerede at få overført dyrets sygdomme til sig selv.

4. Faldet

Faldet er navnet på en smuk og frodig løvskovsbevokset slugt i Svinkløv Plantages nordlige del. Her går du blandt rødel, hyld og ask og kan på en lun dag få fornemmelsen af, at du er i det østlige og mindre barske Danmark. I bunden af Faldet løber en lille bæk, som har skåret sig ned i undergrunden, efterladt huller og med mellemrum forsvinder helt ned i sprækker i kridtundergrunden for efter et stykke tid igen at løbe i overjorden. Fænomenet skyldes vandets påvirkning af kalksprækker, som efterhånden fyldes op af grene, og blade og pludselig løber vandet igen i det gamle forløb over jorden.

5. Kaprifoliedalen

Kaprifoliedalen er som Faldet en grøn og frodig slugt. Men går du gennem denne slugt om sommeren, vil duften af kaprifolier være den helt store oplevelse. Her vokser massevis af vilde kaprifolier gennem slugten og helt hen til den lille sø ved Maries Hus.

6. Hjortdal Kirke

Det er gåturen værd at trave gennem plantagen for at besøge Hjortdal Kirke. Den lille hvide romanske kirke med det påfaldende lave tårn står smukt i randen af plantagen. Tårnet var tidligere højere, men dets øvre del blev taget ned tilbage i begyndelsen af 1800-tallet. Da Englandskrigene bragede fra 1807-1814 frygtede man nemlig, at fjenden ville bruge tårnet som landkending, og for at undgå det, tog man dele af tårnet ned.

7. Slette Å

Hvis du parkerer bilen ved p-pladsen på Sletteåvej, kan du allerede efter få skridt nyde lyden af Slette Ås ridslen. Mange steder i plantagen akkompagneres din gåtur af denne lyd. Slette Å udspringer syd for Hjortdal og slynger sig ureguleret i vilde slyng gennem skoven, skærer sig nogle steder ned i undergrundens kridt og har et fald på omkring 25 meter.

Slette Å er måske det tætteste Danmark kommer på en bjergbæk, og derfor giver den en særlig velklingende lyd af vand til traveturen. Langs åen kan du finde spor og efterladenskaber fra odderen, og hvis du er på vandring en vinterdag, kan du møde vandstæren.

8. Svinkløv Badehotel

Ikke mange hører stednavnet ’Svinkløv’ uden at tænke ’Badehotel’. For det legendariske grå træhotel har ligget her siden 1925 og påkaldt sig opmærksomhed. Hotellet er et af de få tilbageblevne badehoteller fra dengang, badeturismen holdt sit indtog, – og lige siden har det været et yndet ferie- og spisested. Det blev bygget i 1925 efter tegning af kgl. bygningsinspektør Ejnar Packness og er stadig en af Danmarks største træbygninger.

Læs mere på svinkloev-badehotel.dk

9. Vesterhavet

Når man besøger Svinkløv Plantage, kan man ikke komme uden om den store nabo – Vesterhavet. Gennem århundreder har havet bidraget til at brødføde den lokale befolkning og trukket masser af turister til. Fiskersamfundene langs kysten har lige så længe levet med og mod havets styrke, og mange familier bærer historier med sig om fiskerbådes forlis og havets uhyggelige magt.

Det er også Vesterhavet, der med tusindvis af bølgeslag hver eneste dag – og godt hjulpet på vej af vestenvinden - har blæst bunker af sand ind over land. Så meget sand, at sandfygning i flere perioder fordrev både mennesker og dyr, dækkede egnens frugtbare landbrugsjord og skabte alle de klitter og sanddyner, som stadig er en fryd for øjet og en læ-giver på en blæsende dag.

Du kan læse meget mere om kysten og dens kræfter på kyst.dk

10. Bunkere på stranden

Som mange andre steder langs den jyske vestkyst er der også på kyststrækningen i Jammerbugt efterladenskaber fra Anden Verdenskrig.

Den gamle betonvej, som fører ud til Svinklovene, er omdannet til grusvej. Den blev dengang anlagt sammen med tyskernes luftmeldestillinger på Svinklovene. Du kan køre derud i bil.

Dels er der betonbunkere på og tæt på stranden. Ved Slettestrand oprettede tyskerne i sommeren 1942 et kanonbatteri. Året efter – i begyndelsen af 1943 – flyttede man kanonerne til et højdedrag en lille kilometer inde i landet og byggede på batteriet helt frem til befrielsen i maj 1945.

Bunkerne langs den jyske vestkyst var alle en del af Hitlers Atlantvold fra Norge til Spanien. Du kan besøge dem, kravle op på dem og mange af dem, kan du også komme ind i – på eget ansvar. Husk sko, der kan tåle vand, og en god lommelygte.

11. Naboplantagen Kollerup

Kollerup Plantage er Fjerritslevs nærmeste større skov. Plantagen er anlagt i årene mellem 1897 og 1909. Den nordlige del er dog tilplantet langt senere i 1950’erne og 1960’erne. Stenalderhavets kystskrænt, som fra Svinklovene går sydpå, skærer midt igennem plantagen. Mod nord er skrænten meget markant, mens den mod syd er mere sløret af sandflugten. Kystskrænten deler plantagen i to meget forskellige dele. På morænen mod øst er der flere steder frodig skov, mens området mod nordvest ligger på hævet havbund neden for kystskrænten og derfor ser helt anderledes ud. Her er åbne heder og sletter med skovfyr og enebær. Denne del af plantagen er fredet sammen med arealerne ved Grønne Strand. Fra udsigtspunktet Toppen har man en fin fornemmelse af landskabet og en vid udsigt mod Bulbjerg i vest og Svinklovene i nordøst.

12. Hederne

De store heder mod nord binder Kollerup og Svinkløv Plantager sammen. Hederne er karakteristiske, fordi der er usædvanlig mange enebærbuske i alle former og størrelser. Gennem en årrække har Naturstyrelsen og – på de private arealer – kommunen ryddet hederne for at komme fyr og gran fra de omgivende plantager til livs.

13. Jættestuer på Søbakke

På heden ved Søbakke kan du se to jættestuer fra bondestenalderen, omkring 3500 f. Kr. Jættestuerne er dog kun delvist bevarede. De ligger lige oven for den gamle kystlinje fra stenalderen. Når du går en tur i området, kan du forestille dig, at de lå meget tæt på datidens hav. Senere hævede landet sig og skabte det flade land mod vest. Og senere igen ændrede den voldsomme sandflugt områdets udseende. Nogle mener, at der kan være endnu flere levn fra oldtiden under sandet.