Masser af aktivitetsmulgheder
Sydamagers kystlandskab rummer en bred vifte af rekreative tilbud, som eksempelvis fugletårne, kystnære stier og badestrande. Det uregulerede kystlandskab er et af de få sidste langs Øresund, og beboerne i Dragør benytter således stranden hele året til naturvandring, hundeluftning, løbeture og som udflugtssted, da det er muligt at opleve en forunderlig fauna.
Kongelundsfortet udgør et vigtigt støttepunkt for friluftlivet i området. Fra Dragør til Søvang løber en kyststi, der fortsætter gennem Kongelunden og videre til Kalvebod Fælled.
Bademuligheder
Dragør Søbad og badeanlægget ved Dragør fort syd for Dragør by tilbyder fine badefaciliteter både for beboere og turister. Langs Dragør Sydstrand og ved Sydvestpynten er der to badestrande, der begge har let tilgængelighed. De bynære strande er kendetegnet ved sandbund og frisk badevand.