1. Dragør fort
Fortet er 100 år gammelt, og har forlængst udspillet sin rolle som forsvarsværk. Oprindeligt lå det 400 meter ude i vandet, men mellemrummet ind til land er nu næsten blevet helt fyldt med jord til den nye lystbådehavn. Der er dog stadig en voldgrav af en vis størrelse.
Fortets kanoner er væk, men man har stadig en klar fornemmelse af at være på militært område. Det er spændende og samtidigt lidt forbudt.