Dyr

Mægtige fugletræk med traner, tusinder af rovfugle og ål i Kobberdammen. Der er masser at se og opleve i dyreriget i Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov.

Der er rådyr, harer, ræv, egern, grævling og indimellem et par enkelte omstrejfende kronhjorte i Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov. Men selv om skovens dyr er velrepræsenteret i området, så er det måske alligevel fuglelivet, der tiltrækker sig mest opmærksomhed. Hele området og især Hellebæk Kohave er et veritabelt eldorado for fuglekiggere.

Tusindvis af rovfugle

Det er først og fremmest de mange søer og vådområder, der får fuglene til at slå sig ned. Men også nærheden til Øresund og trækruterne nordpå mod Kullen og sydpå mod Rügen sikrer, at der er masser af trækfugle at se i forårs- og efterårsmånederne. Fx trækker tusindevis af rovfugle over Hellebæk Kohave og Julebæk strand hvert forår og efterår. Det er først og fremmest musvåger – på gode år op mod 20.000 på et træk – men også spurvehøge, den røde og sorte glente, rørhøg, lærkefalk, vandrefalk og blå kærhøg lader sin vej gå forbi. Også havørn, fiskeørn og til og med en enkelt kongeørn er observeret over Hellebæk Kohave.

Når tranerne trækker

En helt særlig oplevelse er at se de store tranetræk, der hvis vinden er i sydøst, finder vej hen over området på vej fra Rügen i Tyskland til Kullen og Hornborgasjön i de sydvestlige Sverige. I foråret 2013, der var et godt traneår, blev der fx observeret ikke mindre end 4136 traner over Hellebæk Kohave. Tranerne er lette at kende i flugten på de brede vinger, den strakte hals og de lange bagudrettede ben. Samt på deres dybe, trompetagtige kontaktkald under flugten.

Fugleskjulet ved Pernille Sø

Tranerne og de fleste af rovfuglene flyver videre, men der er også mange fugle, der yngler i området. Den mest iøjnefaldende ynglefugl er grågåsen, som bygger rede på den rørbevoksede bred ved Pernille Sø. I det hele taget er fugleskjulet ved Pernille Sø, hvor der er plancher med udvalgte fugle, et oplagt sted at se på fuglelivet i læ for vejr og vind. Ved Pernille Sø kan du høre nattergalen, når den i slutningen af maj lader sin karakteristiske sang lyde. Har du én gang hørt en nattergal, vil du aldrig mere være i tvivl. Selv om fuglen er grå, undseelig og svær at få øjne på, så kan dens sang høres kilometer væk på en stille aften. 
Ved Hvideløkke Dam yngler rørhøgen, og hvis du er rigtig heldig, kan du se en af de gamle fugle komme flyvende med en mus eller mosegris og aflevere byttet i luften til en af de unge fugle.

Planter

Dansk bøgeskov, 500 år gamle egetræer, en fascinerende højmose med kødædende planter, orkideer i vejkanten og et overdrev med sjældne planter. Planteriget er rigt repræsenteret i Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov.

Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov udgør sammen med Hellebæk Kohave et ca. 1000 hektar stort, sammenhængede område med både skov, overdrev, moser og søer. Der er alt fra typisk dansk bøgeskov til mørkere partier med rødgran i de lavereliggende våde områder. Der er ahorn, el, thuja, birk, skovfyr, lærk, douglasgran og mange egetræer – nogle af dem op mod 500 år gamle.

Megen gran, der tidligere er plantet i mose- og vådområder bliver i dag erstattet af birk, der dukker op på de lidt højere liggende områder, når grantræerne bliver fjernet. Vådområderne genetablerer sig helt af sig selv, når Naturstyrelsen lukker grøfter og fjerner dræn.

Natura 2000 og urørt skov

Hellebæk Skov, Teglstrup Hegn og Hellebæk Kohave er udpeget til Natura 2000-habitatområde. Det vil sige, at visse typer natur og visse arter er ekstra beskyttet.

Væsentlige dele af skoven er desuden udpeget som urørt skov. Den får lov til at forynge sig selv ved frøspredning fra de modne træer.  I en del af skoven bliver der således slet ikke fældet træer. I andre dele græsser kreaturer. Ved at kvæget græsser og færdes i skovbunden, skabes der mange lysninger til gavn for planter, der lever i overgangszonen mellem lys og mørke.

Skarven

Skarven har slået sig ned i området. I 2008 opstod den første skarvkoloni på Schimmelmans Ø i Bondedam i Hellebæk Skov, og i 2011 etablerede skarverne en ny koloni på en ø i Bøgeholm Sø. I 2013 blev der registreret 50 skarvereder i Bondedammen og 350 reder i Bøgeholm Sø. I 2019 var der 71 reder i Bondammen og tallet var vokset til 611 ved Bøgeholm Sø. tallenen svinger fra år til år, men er generelt steget i Hellebæk.

Skarven fisker i søerne og i Øresund, og de er sjove at iagttage med kikkert fx fra området ved Anes Hus ved Bøgeholm Sø. Til gengæld er de skyld i, at vandkvaliteten i Bøgeholm Sø og Bondedammen er blevet dårligere.

Flere sjældenheder

I ellekrattet kan du også være heldig at få et glimt af den sjældne Lille flagspætte. Den måler kun 15 cm og er klædt i sort og hvid fjerdragt. Hannens isse er knaldrød, mens hunnens er hvid.

Teglstrup Hegn huser også en anden sjældenhed. Det er den korttåede træløber, der yngler i de store krogede, gamle egetræer. Den korttåede træløber lever hovedsageligt af insektlarver, pupper og edderkopper, som den piller ud af barken med sit spidse, tynde næb.

Også blandt smådyrene findes der sjældenheder. To af dem blev fundet ved et bioblitzarrangement i 2016. Her blev der fundet en blå flue, som ikke var registreret før i Danmark. På samme dag blev der fundet en jagtedderkop med 3 rækker øjne, der kun er fundet nogle få gange før i Danmark. Så kigger man godt efter findes der mange flere arter end man tror.

Eremitten

En af dem, der skal vogte sig for skovens langnæbbede spætter, er eremitten. Det er en af Danmarks største bille-arter. Den er en yderst truet art og er særligt beskyttet i Teglstrup Hegn, der sammen med store dele af Kohaven og Hellebæk Skov af EU er udpeget til Natura 2000-område.

Eremittens voksne liv er kort. Den lever i 3-4 år som larve i formuldede dele af gamle egetræer, før den ved midsommer forvandler sig til en voksen bille. Derefter har den ca. halvanden måned, hvor den skal nå at finde en mage, parre sig og lægge æg i et gammelt træ. Derefter dør billen. På grund af intensiv skovdrift er rigtig gamle egetræer blevet en mangelvare, men i Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov findes der flere af slagsen, som Naturstyrelsen værner om for at sikre kommende eremit-generationer. Men måske er det for sent for arten er ikke registreret i de senere år.

Læs mere om eremitten i artsleksikonet

Guldsmed og salamandre

Også stor kærguldsmed og stor vandsalamander er udpeget som beskyttede arter. Det betyder, at Naturstyrelsen er forpligtet til at opretholde og helst forbedre leveforholdene for disse dyr. Stor kærguldsmed er en af vore store guldsmede. Den måler 38-45 mm og har et vingefang på 60-68 mm. Hannen er let at kende på den citrongule tegning på bagkroppen. Et godt sted at se efter kærguldsmeden er ved Pernille Søen. Se også Året rundt i Teglstrup Hegn. Link. Der er også mange sommerfugle. Fx kan du være heldig at se moseperlemorsommerfugl i Skidendam.

Den store vandsalamander er 10-16 cm lang og den største af de tre danske salamander-arter. Hannen kan i yngletiden kendes på en høj savtakket rygkam. Begge køn har en orange bug. Hunnen lægger 200-400 æg i vandet. De voksne går på land i juli, men larverne bliver i vandet til de fuldt udvokset sidst på sommeren. Alle overvintrer på land gravet ned under sten og i andre hulninger. Der er også rigtig mange frøer og skrubtudser i området.

Ålen får hjælp

Der har i mange år været ål i Kobberdammen. Før i tiden fandt åleynglen selv ind til Kobberdam, men i dag skal de have hjælp for at kunne passere. I sommerhalvåret er der opsat et såkaldt ålepas ved Hellebæk Klædefabrik. Åleynglen indfanges og transporteres til skovens søer. De finder selv tilbage til Øresund via ålepasset.

Læs mere om de forskellige dyr i artsleksikonet

Sjældne planter på overdrevet

I Hellebæk Kohave græsser omkring 200 køer i det smukt kuperede landskab, der kaldes et overdrev. Overdrev er typisk næringsfattige, bevokset med græs og urter på tør bund. Og selv om det lyder en lille smule mærkeligt, er det faktisk sådan, at jo mindre næring i overdrevet, desto flere arter vil man finde i vegetationen. Ved at fjerne næringsstoffer mindsker man konkurrencen og giver sjældne og langsomt voksende arter en større chance for at vinde frem. Det gælder fx arter som knoldranunkel, nikkende kobjælde og bredbladet timian, som alle kan findes i Kohaven.

Orkideer i vejkanten

Forlader man kohaven og går ind i skoven, vil man typisk finde et bredt udvalg af de planter, der findes i en løvskov i Østdanmark. Det er alt fra skovmærke, skovsyre, liden balsamin til dunet steffensurt, febernellikerod, knoldet brunrod og fuglegræs. I juli vil man også kunne finde orkideen skovhullæbe, der tit står i vejkanterne.

Kærmysse og soldug i mosen

Moser og vådområder sikrer også variationen af arter. Ved og i søerne vokser der ofte tagrør, dunhammer, søkogleaks og vandpileurt samt nøkkeroser og åkander. Og nærmer man sig Skidendam vil man bl.a. finde kærmysse, alm. fredløs og duskfredløs i det vandfyldte randområde omkring højmosen. På selve mosen vokser der først og fremmest tørvemos – sphagnum – og der findes over ti forskellige arter. Dertil kommer en række starplanter, fx dyndstar, næb-star og forlænget star. Du kan også være heldig at finde soldug, en af Danmarks tre kødædende planter.

Find flere arter og observationer på fugleognatur.dk

På svampetur

Er du svampeentusiast er der også mange muligheder for at finde spændende svampe i området. Af spisesvampe kan bl.a. nævnes alm. kantarel og tragtkantarel, blæksvampe samt et stor udvalg af rørhatte, hvoraf næsten alle er gode at tage med hjem og forvandle til en gastronomisk delikatesse. Men der er også en meget sjælden art. Den blev fundet i Skidendam på et bioblitz arrangement i 2016. Her blev sæksvampen Tørvemos-Sortbæger fundet og registreret som en ny art for Danmark.

Læs mere om svampejagt

Læs mere om svampe i artsleksikonet