Seværdigheder

Seværdigheder ved Teglstrup Hegn

Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov byder på minder fra dengang, der blev produceret kanoner og geværer i skoven. Du kan opleve en sjælden højmose, se fantastiske fugletræk og måske møde en helt særlig eremit. Numrene herunder refererer til numre på kortet over Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov .

1. Hammermøllen

Hammermøllen der blev opført i 1765 var en del at det store fabriksanlæg som omfattede hele Hellebæk med arbejderboliger, værksteder og hele syv vandmøller. Produktionen var geværer, pistoler og blankvåben til den danske hær. Fabrikken hed Kronborg geværfabrik.

Vandkraften fra Hellebækken havde været udnyttet siden 1576, hvor Frederik II lod en kornmølle opfører. Christian IV igangsatte i slutningen af 1500’tallet store dæmnings og kanalarbejder for at forøge vandkraften og skabe muligheden for anlæggelse af en hammermølle og en kobbermølle. På hammermøllen blev kanonerne, der var støbt i Helsingør Gethus, udboret og indskudt. Et af kobbermøllens produkter er kobberkummen til Caritas-springvandet på Gl. Torv i København.

I 1735 kom Kronborg Geværfabrik i privat eje, og i 1768 var det baron Schimmelmann, der købte virksomheden. I Hammermøllen blev smedet løb til geværer og pistoler. Løbene blev boret og slebet på andre møller og til sidst afprøvet i Proberhuset. I 1870 lukkede Kronborg geværfabrik og alle fabriksanlæg blev derefter brugt til beboelse.

I 1960’erne var Hammermøllen nedrivningstruet, men Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening gik i gang med at rekonstruere hammerværk og vandhjul, hvoraf kun fundamenterne var tilbage af. Ved hjælp af gamle tegninger og billeder lykkedes det at genopføre møllen med sine to vandhjul og hammerværk. I 1982 blev Hammermøllen genindviet. I dag bruges Hammermøllen til udstilling og café, og indimellem bliver der stadig smedet i den genopførte smedje. I Turbinehuset ved Bondedam leverer den gamle turbine fra 1944 strøm og i overetagen findes en model af Hellebæk år 1823.

Læs mere om Hammermøllen

2. Skidendam

Skidendam er en 5 hektar stor højmose. Det er en af de få uberørte højmoser i Danmark. En højmose er typisk et tilgroet vådområde, hvor tørvemos – kendt af haveejere som sphagnum – har fået lov til at vokse. Efterhånden som mosserne vokser, bliver de nederste lag så sammenpressede, at grundvandet ikke længere kan trænge igennem. Planterne kan kun få næring via luften og regnvand, og mosen danner sit eget grundvandspejl. En højmose vil efter hundreder af år ende med at være 1-2 meter højere end det omkringliggende landskab.
På overfladen af højmosen dannes en mosaik af tuer og små våde lavninger. På de tørre tuer kan der vokse hedelyng, klokkelyng og tyttebær. I hulningerne vokser den levende tørvemos.

Der findes mange tørvemoser i Danmark, men de allerfleste er der blevet gravet tørv i, som man helt op til efterkrigstiden brugte som brændsel. Af en eller anden grund – måske fordi Skidendam er så lille – har der aldrig været gravet tørv i mosen, og det har ført til, at mosen med det lidet flatterende navn er forblevet en højmose.
Ved sydenden af Skidendam er der to lidt skrøbelige og fedtede gangbroer over den såkaldte lagg-zone ud til højmosen, hvor du kan gå ud og kigge. Men vær forsigtig. Dels kan du skade de sårbare planter, og dels kan du risikere at synke ned i mosen!

 

3. Kohaven

Kohaven er et ca. 300 hektar stort område med overdrev, naturskov, moser, og ferske enge mellem Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov. En stor del af området er så kuperet, at opdyrkning var umulig, og derfor udvikledes den særlige naturtype, der kaldes overdrev. Overdrev er en truet naturtype og er i dag fredet overalt i landet. Det er kendetegnet af en stor variation af plante- og dyreliv. I dag er 88 truede plantearter knyttet til overdrevet. Det svarer til 38 procent af samtlige truede plantearter i Danmark. I Hellebæk Kohave græsser omkring 300 kreaturer. Det er både malke- og kødkvæg, der går frit omkring. Hele området er indhegnet, men der er fri adgang for alle gennem de mange låger. Køer er fredelige dyr, hvis bare du er en smule forsigtig. Du skal fx ikke gå hen til en kalv eller gå imellem en ko og dens kalv. Hold mindst 15 meters afstand, lad være med at fodre køerne og husk, at hunden skal være i snor. Her kan du også læse om de mange ture og arrangementer, som foreningen holder. Det kan være alt fra traneture til tegneworkshops og svampeture.

Læs mere om Kohaven

 

4. Pernillesøen og fugleskjulet

Pernille Sø er en ny sø. Den opstod sidst i 1990erne, da de gamle drænrør ikke længere kunne lede vandet ned i Fandens Mose, der ligger nord for søen. Søen har eksisteret tidligere, inden man i 1800-tallet begyndte at dræne for at kunne plante mere skov. Pernillesøen er opkaldt efter Pernille Vang græsarealet lige syd for søen.

Med Pernillesøen har fuglene fået et yndet opholdssted. I ynglesæsonen kan du se grågås, blishøne og både lille og gråstrubet lappedykker. I maj og juni kan du høre nattergalens karakteristiske sang. I 2012 blev der bygget et nyt fugleskjul ved søen, hvor du kan iagttage fuglene – også de store fugletræk, der forår og efterår flyver over Kohaven. Tusindvis af rovfugle. Og hvis vinden er i sydøst er der også rigtig mange traner, der lægger vejen over Pernillesøen.

5. Anes Hus

Anes Hus ved Bøgeholm Sø er en velbevaret landarbejderbolig fra1800’tallet. Man ved ikke bestemt, hvornår huset er opført, men det var en del af det gods, som baron H.C. Schimmelmann købte af Kongen i 1768. Huset har i tidens løb haft flere navne, men når det nu er kendt som Anes Hus, skyldes det 1800’tallets største kvindelige skuespiller Johanne Luise Heiberg. Sommeren 1847 tilbragte hun og hendes mand, digteren Johan Ludvig Heiberg, på kroen i Hellebæk. I sine erindringer fortæller fru Heiberg om, hvordan hun mødte og kom i snak med Gamle Ane. Over sommeren opstod et venskab mellem de to. Et venskab, der har været med til at sikre, at det er Ane, der har lagt navn til huset. Anes Hus tilhører i dag Naturstyrelsen, men drift og vedligeholdelse står Selskabet til ”Anes Hus Bevarelse” for.

Læs mere om Anes Hus

6. Eremitten og de gamle egetræer

Ikke langt fra Hammermølles parkeringsplads står et ældgammelt egetræ. Det er i sig selv værd at kigge på. Det er op mod 500 år gammelt. Men træet bebos også af en af de mest beskyttede dyrearter i skoven – eremitten.
Store dele af Hellebæk Kohave, Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov er nemlig udpeget til Natura 2000-område. Det betyder, at området indeholder særlige arter og naturtyper, som EU har besluttet skal beskyttes. Eremitten, der er en af de største danske biller, er netop en af disse arter. Den lever i meget gamle fritstående og solbelyste træer – ofte egetræer – hvor den lægger æg og udklækkes i formuldede dele højt oppe i træet. Eremitten er en truet art, og det kan man måske godt forstå. Den lever som larve i træet i 3-4 år, indtil den endelig forvandles til en fuldvoksen bille i begyndelsen af juli. Derefter har den ca. halvanden måned til at finde en mage, parre sig og finde et passende træ til at lægge sine æg. Derefter dør billen.
I Danmark har vi ikke så mange rigtig gamle egetræer tilbage. Men i Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov er der flere 500-600 år gamle egetræer, som Naturstyrelsen værner om. Flere steder kan man se, at der er fældet rundt omkring de gamle træer, så det får mere lys og dermed kan tiltrække nye generationer af eremitter.