Dyr

I plantagen lever blandt andet odder, dådyr og krondyr.

Krondyr

Kronvildtet har et af sine kerneområder i Tvorup Plantage. Det skyldes den relative ro og uforstyrrethed, kombineret med gode fødemuligheder på sletter, heder og omgivende marker. Derfor er Tvorup Plantage et udmærket udgangspunkt, hvis du er på udkig efter disse smukke og store – i øvrigt Danmarks største – landlevende pattedyr. Formentlig vil du dog ikke se så store flokke, som du kan se ved Hanstholm Vildtreservat.

I brunsttiden samler hver store hjort sin egen rudel, flok, af hinder og kalve, som de nidkært vogter over. Hvis du kommer i brunstsæsonen en vindstille aften omkring solnedgang eller en tidlig morgenstund ved solopgang, kan du opleve, at pladshjortene brøler for at svare hinanden og markere revir.  Husk kikkert, og husk at holde dig på afstand, så du ikke forstyrrer dyrene.

Krondyret er forholdsvis nyt i Thy. I de sene 1970’ere satte man enkelte dyr ud i naturen i Thy og Hanherred, og de er siden blevet til store flokke på op mod 1000 dyr.

Læs mere om krondyr i Miljøstyrelsens artsleksikon

Rådyr og dådyr

Der er både rådyr og dådyr i Tvorup Klitplantage. Og begge lader sig forholdsvis gerne beskue af mennesker på visit, hvis I ellers er stille og tålmodige.

Læs mere om rådyr i Miljøstyrelsens artsleksikon

Læs mere om dådyr i Miljøstyrelsens artsleksikon

Odder

Der er en forholdsvis stor bestand af oddere i Thy. Nogle af dem lever i søerne i Tvorup Klitplantage. Selvom odderen blev fredet i 1967, faldt bestanden, så der sidst i 1980’erne kun var omkring 500 tilbage i hele landet. Siden blev der indført regler om, at ålefiskere skulle lave stopriste i deres åleruser, så odderne ikke blev fanget i ruserne og led druknedøden. Den regel hjalp på odderbestanden, der siden er vokset støt både på landsplan og i Thy. Det betyder imidlertid ikke, at det sky dyr at nemt at få øje på.

Læs mere om odderen i Miljøstyrelsens artsleksikon

Natravn

Natravnen er, som navnet antyder, en fugl, der foretrækker at være i vigør om natten. Dagene sover den væk – enten på jorden eller i træer. Dens fjerdrag er brun/grå med mørke pletter, hvilket er perfekt kamuflage. Derfor er det ikke så sandsynligt, at du ser den, når du vandrer rundt i klitplantagen i dagtimerne. Er du derimod på aften- eller nattetur, kan du være heldig at se natravnen i et glidende dyk mod et byttedyr, typisk et insekt, eller høre dens karakteristiske ”snurren”. Natravne holder mest til på åbne arealer i skoven.

Læs mere om natravnen i Miljøstyrelsens artsleksikon

Planter

I Thagaard Plantage, som er en del af Tvorup Klitplantage, giver gamle og forkrøblede, mosdækkede krat af rødgran, birk og skovfyr en urskovsagtig fornemmelse.

Klitplantagens planter

Tvorup Klitplantage er den ældste klitplantage i Thy, og du kan stadig se træer, som blev plantet helt tilbage, da man forsøgte sig med de allerførste træer i begyndelsen og midten af 1800-tallet i henholdsvis områderne Thagaards Plantage og Gryden. I Thagaards Plantage kan du se krøllede birk og rødgran, som har stået her og kæmpet mod vind og vejr i næsten 200 år. Og i Gryden kan du se bjergfyr østrigsk fyr, sitkagran, ædelgran, bøg, eg og bævreasp plantet i 1850’erne. Mange steder i den vestlige del af plantagen har man i de senere år ryddet arealer med bjergfyr for at genskabe dele af den oprindelige klithede. Samtidig opblødes plantagens rette linjer, og der opstår en del nye skovbryn og større variation i landskabet. Naturstyrelsen har desuden gennem en årrække arbejdet på at forynge en del arealer med løvtræ, især med eg, som giver et godt grundlag for naturnær skovdrift.

Læs mere om naturnær skovdrift på Miljøstyrelsens hjemmeside

Klitsøens planter

I Tvorup Hul, som er en klitsø i den østlige del af Tvorup Klitplantage ikke langt fra Tvorup Kirkeruin, er plantelivet rigt og spændende. Her er tvepibet lobelie, strandbo, gulgrøn brasenføde, sortgrå brasenføde og hårfin tusindblad. Du kan også være heldig at se den meget sjældne sylblad. Tvorup Vestersø, som er søens rette navn, er fredet netop på grund af de sjældne planter som lever i søen.

Nøddekrige

Den forholdsvis sjældne kragefugl, nøddekrige, er set flere gange i Tvorup Klitplantage. Fuglen er godt 30 cm og brun- og hvidplettet. Det specielle navn kommer af det norske nøtteskrike, som betyder ’nød’ og ’skrige’. Man mener, at det skulle hænge sammen med, at fuglen skriger på nødder (frugter), som den lever af. En ældre version af navnet lød ’nøddekrage’.

Grågæs

Grågæssene flyver hen over Thy, når de er på vej sydover eller nordover fra og til ynglepladserne i nord. Inden for de senere år er flokkene blevet større og større – og et imponerende syn. Om efteråret raster op mod ti tusind gæs i Ålvand, syd for Tvorup Klitplantage. Grågåsen er da også hovedsageligt trækfugl her til lands, men dog man mener, at ca. 4.000 par bliver og yngler i Danmark. Nogle af dem yngler i Nationalpark Thy.

Læs mere om grågæs i Miljøstyrelsens artsleksikon

Trane

Aalvand Klithede er en af Thys vigtigste ynglepladser for tranen. Og selvom Ålvand Klithede er fuglebeskyttelsesområder og derfor har adgangsforbud i fuglenes yngletid fra 1. april til 15. juli, kan du sagtens være heldig at opleve den særprægede trane, f.eks. fra fugletårnet i sydkanten af Tvorup Plantage. Du kan ikke undgå at lægge mærke til den, hvis du er så heldig at krydse dens vej. Den er langbenet, langhalset og foretager en meget sprælsk parringsdans. En del traner bruger alene Nationalpark Thy som rasteplads på deres vej fra syd mod nord eller omvendt.

Fra ca. 1850 og 100 år frem var tranen forsvundet fra Danmark. Men i 1952 vendte det første ynglende tranepar tilbage. Thy rummer en forholdsmæssig stor andel af den danske ynglebestand, og de karakteristiske hedemosefugle indgår i logoet for Nationalpark Thy.

Læs mere om tranen i Miljøstyrelsens artsleksikon

Stor regnspove

Du kan være heldig at se Danmarks største vadefugl, stor regnspove, på og omkring Aalvand Klithede. Den bliver ofte bare kaldt regnspoven. Den er meget genkendelig med det lange nedadbuede næb og et vingefang på op mod en meter. Flyvende er den så stor som en sølvmåge.

To gange årligt raster op mod 3000 store regnspover i Danmark, når de er på vej mellem yngleområderne i bl.a. Norge, Sverige og Finland og vinterkvartererne langs Vesteuropas kyster. Fuglene ankommer i juni-september, når de er på vej sydpå og igen i marts-april, når de er på vej mod ynglelokaliteterne. En del fugle bliver i Danmark og overvintrer, hvis vinteren er mild, og omkring 300 par yngler her i landet.

Antallet af stor regnspove faldt både i Danmark og generelt i Nordeuropa op gennem 1960’erne-1980’erne, og derfor blev arten helårsfredet i 1994.

Læs mere om stor regnspove i Miljøstyrelsens artsleksikon

Kystklittens planter

På de yderste klitter finder du den hårdføre plante, hjælme, som har så stort og kraftigt rodnet, at den binder sandet. Planterne ’fanger’ sandet, når det er på vej ind over land.  Det er netop ideen med at plante hjælme – de skal holde på sandet. Hjælme er i familie med græs og ligner også lidt meterhøjt græs med seje, grågrønne blade, der er rullet mere eller mindre sammen. Sammen med hjælme vil du ofte se marehalm.

Læs mere om planterne i Miljøstyrelsens artsleksikon

Klithedens planter

Vangså og Aalvand Klitheder henholdsvis nord og syd for Tvorup Klitplantage udgør i europæisk sammenhæng en meget sjælden naturtype. Her kan du se hedelyng, klokkelyng og revling. Og du kan plukke tranebær, porse og mosebøllebær, som i Thy kaldes blåbær.

Naturstyrelsen arbejder flere steder på at genskabe den oprindelige klithede ved at rydde bjergfyr. Klithederne plejes ved afbrænding og holdes fri for uønsket trævegetation ved nedskæring.