Forår

Sanglærken – en rigtig forårsbebuder – ankommer, og på en solskinsdag kan man høre dens glade triller på Ulkerup Overdrev. Martsviolen blomstrer. Den står langs skovens diger og yderhegn.

På varme dage kan man høre spætmejsen med sit store udvalg af højlydte stemmer. Spætmejsen holder ofte til i de store gamle bøge, og den er en af de få fugle, der klatrer ligeså godt ned som op ad stammen, mens den søger efter føde.

Læs mere om spætmejsen på dofbasen.dk

Anemonerne myldrer op og spreder sit hvide tæppe ud over skovbunden. Salamandersøen i den nedlagte Ulkerup landsby er levende af salamandre, både stor og lille vandsalamander, der parrer sig og lægger æg i det lave vand. Den store vandsalamander er let at kende. Den er 10-16 cm lang og har en orange bug.

Skovbryn med slåen, vilde æbler og mirabelle blomstrer i skyer af hvidt. Trækfuglene vender tilbage. Heriblandt hulduen, som man kan høre i den gamle skov, når den sidder og kurrer for at markere sit territorium og for at lokke hunnen til. Den yngler i huller i de gamle træer.

Bøgen springer ud og gør skoven lysegrøn. Fuglesangen er på sit højeste. Nu skal de finde en mage og passe territoriet. Prøv om du kan høre bogfinken synge ”det-kan-jeg-da-sige-ligeså-tit-det-skal-være” om og om igen.

I slutningen af maj kommer nattergalen, og du kan høre dens sang fra krat omkring søer og vådområder. Sangen er især tydelig om aftenen og om natten, men den kan også høres om dagen. Frøer og tudser har forladt ynglestederne i moser og vandhuller.

Sommer

Skoven er blevet helt grøn, nu hvor egen også er sprunget ud. Rådyrene har fået lam, og rævehvalpene leger uden for rævegraven. Hylden blomstrer, og du må gerne plukke til din egen produktion af hyldeblomstsaft. Grågæssene i søen nord for Mantzhøj har allerede halvstore gæslinger. Du kan se dem i søen eller græssende på overdrevet.

Skoven er mørkegrøn og stille. Fugle og dyr har travlt med at fodre unger. Ved Ulkerup-sjælene blomstrer orkideen skovhullæbe, og langs Ulkerupvej blomstrer de vilde løg.

Det er højsæson for hindbær og kirsebær. Hindbær vokser på de åbne arealer i skoven. Kirsebærrene skal du finde i skovbryn og i de levende hegn på Ulkerup Overdrev.

Efter en nat med regn kan du opleve, at skovvejen forbi Mantzhøj er levende af tudseyngel, som er på vej væk fra vandhullet nede ved marken. De vandrer nu ind i skoven, hvor de lever, indtil de er kønsmodne.

Ungerne til stor vandsalamander går på land. Både voksne og unger bliver på land indtil næste forår. De overvintrer under sten, rødder og andre fugtige steder. I skovbunden kan du finde kantareller, hvis det har regnet tilstrækkeligt.

I lysningerne rundt omkring i skoven kan du se sommerfugle. Blandt andet den store flotte kejserkåbe, som flyver rundt sammen med admiralen, dagpåfugleøje og nældens takvinge. I lidt fugtige lysninger, hvor planten hjortetrøst vokser, er der nærmest sommerfuglegaranti i sensommeren.

Efterår

Nu er det rigtig svampetid. I skovene er der stadig kantareller, og du kan finde mange velsmagende rørhatte. I den gamle bøgeskov kan du også finde løgbruskhat. En lille hvidlig svamp med en sort stængel. Den lugter og smager tydeligt af hvidløg. En enkelt eller to er godt at krydre din svampestuvning med. Men ikke flere.

Det er også nu, du kan plukke hyldebær til hyldebærsaft, og der er stadig brombær at samle. Det er for alvor blevet høsttid, og du må frit tage frugter til eget forbrug.

Skoven ifører sig sin efterårspragt, og en solskinsdag i oktober er måske det allerbedste tidspunkt at gå en tur i skoven. Dyrene har travlt med at spise sig fede for at overleve vinteren. Egern og mus samler nødder og agern, og du kan høre dem pusle i underskoven.

Hvis det har været en varm sommer, kan du selv gå på jagt efter spisekastanjer i Annebjerg Skov. Der står to store træer tæt ved skovvejen i den nordligste del af skoven. Men du skal være hurtigt ude, for der er rift om kastanjerne. Både grævlingen og rådyrene elsker spisekastanjer.

Naturen gør sig klar til vinteren. De sidste grågæs trækker sydpå, og de sidste blade falder af træerne. Det er nu, du kan se rådyr under de gamle ege- og bøgetræer, hvor de spiser bog og agern. De skal have opbygget et godt fedtlag, så de kan modstå vinterens kulde og sult.

I skovbunden kan du stadig finde tragtkantareller, og du kan høste slåen til slåensaft eller kryddersnaps. Bærrene skal helst have et par frostnætter for at få den rette sødme.

Vinter

Det er tid til at gå ud og lede efter kogler, mos og grene til dine egne juledekorationer. Du må tage alt, hvad der ligger på jorden, men du må ikke klippe grangrene af træerne.

På frostklare nætter kan du høre natuglen tude. Du kan også spænde langrendsskiene på og tage en tur igennem skoven, hvis der er sne. 

Januar er et godt tidspunkt at gå i skoven. Her er læ, men husk alligevel at klæde dig godt på. Uden blade på træerne er der masser at se. Rådyrene går i spring. Det vil sige, at de går helt op til 20 stk. i en flok og er lette at få øje på. Du kan også gå på sporjagt. I sneen er det nemt at følge dyrenes spor.. Måske finder du blodspor og fjer eller pelsrester. Er det ræven, der har været på jagt?

Læs mere om dyrespor i vinterlandskabet

De første trækfugle ankommer og varsler foråret. Viben er en af de første.

I skoven kan du høre ravnen, der har travlt med at markere sit territorium og måske smide ungerne fra sidste år ud. Som regel holder et ravnepar sammen livet ud, men unge hanner kan være på jagt efter en mage.

Det er rævenes parringstid. Ræven roller, siger man. En aften i januar-februar kan du være heldig at høre rævens parringskald. Det er en skinger gøen ”wow-wow-wow-woooow”. Det er hannen og hunnen, der kalder på hinanden, og man har fundet ud af, at hvert kald er unikt, så rævene kan genkende hinanden på lang afstand.