Forstå Vadehavssprog

Banker er forhøjninger i Vadehavet - det kan være sandbanker eller muslingebanker.

Bunddyr er dyr, som lever på eller i havbunden - fx orme, snegle, muslinger og krebsdyr.

Dige er op til 7 meter høj jordvolde, der skal beskytte mod oversvømmelser ved stormflod.

Dyb er tidevandsrender i Vadehavet. Grådyb, Knudedyb, Juvredyb og Listerdyb er op til 30 m. dybe, og to milliarder kubikmeter havvand passerer gennem dem hvert døgn. De er også nødvendige for skibene, men til gengæld farlige for badende pga. kraftig strøm.

Ebbe er tiden frem mod lavvande. Man kan kun køre på ebbevejen ved lavvande.

Faskiner er bundter af grene, der bruges til at bygge hegn til at indvinde nyt land i fx slikgårde.

Flod er tiden frem mod højvande.

Grøbling er render i marsken, og de ligner næsten en pløjet mark. Grøblerne skabes med gravemaskiner, hvor det opgravede materialer placeres mellem de parallelle render. Der er normalt 6 meter mellem hver rende.

Høfde eller bølgebryder er en form for passiv kystbeskyttelse og er betegnelsen for en konstruktion, der går vinkelret på kystlinjen. Det har vist sig at høfder ikke løser problemet med erosion, som blot flyttes længere ned af kysten, så derfor bygges der ikke længere høfder. Eksisterende konstruktioner bliver dog vedligeholdt.

Kog er et marskområde beskyttet af diger.

Klæg er fugtig sandjord blandet med ler.

Klæggrav er det vandhul, der opstår, når man graver klæg op til bygning af diger.

Lå (eller lo) kaldes også for en tidevandsrende. Det er et vandløb på landjorden, men et vandløb som tømmes for vand ved lavvande.

Marsken er det flade land, som er dannet af havet langs med kysten.

Priler er vandløb (strømrender) i havet, vandløb som kun kan ses ved lavvande. Ved højvande fungerer de som underjordiske floder, som løber ud i dybene og igen tømmer Vadehavet for vand ved ebbe.

Slik er en blanding af sand, silt og bunddyrsekskrementer, der aflejres i Vadehavet. Når det udtørrer kaldes det klæg.

Slikgårde er kvadratiske indhegninger i marsken eller langs dæmninger, hvor man vil fremme bundfældningen af det materiale, som tidevandet bringer ind.

Springflod - se tidevand.

Tidevand er havets stigen og falden, der følger et månedøgn på 24 timer og 50 minutter med to høj- og lavvander. Der er altså 6 timer og 12 minutter mellem lavvande og højvande. Ved fuldmåne og nymåne ses de højeste højvander, der kaldes for springflod. Ved halvmåne ses de mindste højvander, der kaldes for nipflod.

Vaderne er de ca. 60 pct. af Vadehavet, som står under vand ved højvande, men som bliver tørt under lavvande.

Værft er en jordhøj, som man byggede husene på for at sikre sig mod oversvømmelse ved stormfloder.

Til toppen af siden