Velling Skov og Snabegård Skov

Velling skovene består af Velling Skov og Snabegård Skov der tilsammen udgør en langstrakt skov ca. 6 km lang, op til 1 km bred og godt 500 ha.

Velling Skov er enestående ved at have landets største bevoksning af 250-300 årige bøge, som får lov at ligge urørt hen. Her kan du få en fornemmelse af, hvordan skovene så ud, dengang der fandtes urskov.
Skoven ligger på de nordvendte skrænter ned mod Salten Å. De dramatiske formationer, der præger terrænet, stammer fra slutningen af sidste istid, hvor smeltevandet skar dybe kløfter ind i land og delte skrænten op i en række adskilte knolde – såkaldte koller. Nedenfor bakkerne bliver området mere fugtigt og her ligger en række moser og søer, der medvirker til skovens store naturværdi.
Det stejle terræn og de mange kildevæld gør, at området aldrig har været egnet til landbrug, og det formodes at der altid har stået skov her.
I dag er det meste af Velling Skov udlagt som naturskov. Det betyder, at døde og væltede træer får lov at blive liggende for at bidrage til et rigere dyre- og planteliv i skoven.

Snabegård Skov ligger umiddelbart vest for Velling Skov. Den blev anlagt i første halvdel af 1800-tallet og præges af nåletræer. Med tiden er mindre arealer med løvskov vokset op, og kun omkring Snabe Igelsø findes områder med gamle løvtræer. Landskabet omkring Snabegård Skov er præget af tunneldale. Søerne Langsø, Kvindsø og Kulsø ligger i en tunneldal, og ved Kulsø deler dalen sig i to løb gennem Snabegård Skov.


Pas på når du færdes i gamle skove, da det sker at grene falder ned. Det frarådes at gå i disse skove i stærk blæst.

Søer og moser

Velling- og Snabegård Skove rummer flere smukke søer, moser og kær.

Snabe Igelsø ligger midt i Snabegård Skov. Det er en ren og næringsfattig sø uden afløb eller tilløb. Her kan du finde sjældne planter som brasenføde og tvepibet lobelie. Om foråret kommer i tusindvis af skrubtudser herned og lægger deres æg, og sommeren igennem svømmer stimer af sorte haletudser langs bredden, indtil de i august går på land som små nye tudser.

I Velling skov går skoven ned i dalen og omfatter her et lang strækning med moser og søer.
Mod vest ligger først I den vestlige del af skoven ligger den gamle højmose Langkær. En gang gravede man tørv her, men store dele af mosen er stadig intakt. Her gror sjældne planter som kødædende soldug, den smukke gule lilje benbræk, klokkelyng, hedelyng og sidst på sommeren også tranebær.
Mellem lyngtuer og græs solbader hugorme og skovfirben, og ved små vandpytter kan du træffe Danmarks største edderkop, den smukke mørkebrune moseedderkop med sine to hvidgule striber ned ad ryggen.

Videre østpå ligger Velling Igelsø. Både omkring Igelsø og i Langkær græsser husdyrkvæg, så området forbliver lyst og åbent. Uden græsning ville det hele gro til. Jorden er sumpet, men du er velkommen til at gå ind i hegnene.

Ud til Øst ligger Bregnemose. Indtil for få år siden var det en ret dårlig fyrreskov, men nu er den ryddet og drænene er blevet lukket. I stedet er det blevet til en våd mose, hvor tuer og åbne vandflader konstant veksler. Om sommeren er området hvidt som sne, når kærulden står med sine hvide frøstande. Mosen er ynglested for grågås og har skovens største bestand af spidssnudet frø. Længst mod øst kommer du til Hund Sø, hvor der er rig mulighed for at bade.

Vandretur

  • Vandreturen i den østlige ende af skoven omkring Hundsø er overvejende af gode skovveje uden voldsomme stigninger.
  • Velling Kalv i vestenden give den smukkeste udsigt og turen fører igennem nogle af de mest spændende områder med gammel bøgeskov. Ruten er noget mere bakket, og der er altid risiko for væltede træer.
  • I Snabegård Skov kan stierne kobles sammen med naturstien Horsens-Silkeborg af den gamle jernbane og med vandrerute gennem Tingdalen og Vrads sande.

læs mere: