Forår

Den travle tid i naturen, både for mennesker og dyr. Først i april trækker skrubtudser til ynglepladserne, særlig Hundsø og Snabe Igelsø, hvor der er meget store bestande. Kommer man der om natten, formelig myldrer det med tudser i skovbunden. Senere på sommeren kan man opleve sorte stimer af haletudser langs søbredden. Skrubtudser kan yngle i søer med fisk, fordi deres haletudser er giftige, og når der er en stor bestand, lærer fiskene, at haletudser ikke kan ædes. Frøerne holder mere til i de mindre damme.

Der kommer gang i fuglesangen. Tager man regelmæssigt ud i naturen om foråret, kan man høre, at der hele tiden kommer nye fuglestemmer til. De gamle bøgeskove er gode steder at opleve spætter og andre hul-rugere. Her kan både ses og høres stor flagspætte, grønspætte og sortspætte. Omkring Langkær kan man regelmæssigt opleve hedelærke og ofte også rødrygget tornskade.

Ved moserne kan man være heldig at finde både snog og hugorm, der solbader. Ved pytterne her træffes også Danmark største edderkop: moseedderkoppen. Et prægtigt mørkebrunt dyr med to hvidgule striber ned ad ryggen. En moseedderkop kan spænde over 5-6 cm inkl. benene.

Sidst i april springer bøgen ud, og skoven bliver langsomt mørkere.

Foråret er den bedste tid at samle spiselige urter i skoven. De er friske, og det er altid hyggeligt at komme hjem med en pose mad til køkkenet efter skovturen.

Sommer

Den gode tid at dovne. Bare lad oplevelserne komme til dig. Gå evt. til en skovsø og tag en dukkert - Hundsø kan anbefales.

På denne årstid står skoven fuld grøn, og der er gang i produktionen. Træerne danner de knopper, der skal blive til blade og blomster næste år. Skoven er fuld af unger fra hjorte, ræve og fugle, så færdes med varsomhed.

Midsommer er det lyst næsten døgnet rundt, og det er værd at overveje en nat på den primitive lejrplads ved Hundsø. Man kan opleve mindst tre arter af flagermus, der flyver over søen. Man kan høre ugleungerne lange, pibende tuden, der oversat betyder: MAAAAD!

Flere steder i skovene er der grævlingegrave, og en stille rundtur i skumringen eller i daggryet giver en fair chance for at få dem at se. Og ellers ser man garanteret noget andet.

I de næringsfattige moser, bl.a. Langkær og Katkær, kan man finde den kødædende plante soldug, og i august bliver partier helt gule, når den lille lilje benbræk blomstrer.

Snart starter også bærsæsonen. Så husk altid en lille bøtte, hvis man skulle komme forbi et godt sted med bær. Her er mange blåbær, og især langs banen i Snabegård er der godt at plukke tyttebær.

Efterår

Høsttid er også i skoven for folk og fæ. Der er endnu ganske mange blomster, og sommerfugle flyver stadig på dage, hvor solen skinner. Hvis bøgen har blomstret i år, begynder det nu at drysse med bog. Alle elsker bog, når de er der, ædes de af rådyr, mus, egern, duer, skovskader, bogfinker og mange flere.

Bær kan stadig plukkes. Tranebær er faktisk først klar til plukning nu, og de skal findes i de fattige moseområder. Der vil stadig kunne findes tyttebær i lysninger i skovene. Ellers starter svampesæsonen for alvor nu. Naturstyrelsen medarbejdere plejer at plukke bunker af tragtkantareller, rørhatte, skørhatte, og alle er velkommen i konkurrencen om at komme først til de gode steder. Men pas på, flere steder i skoven er der både skønfodet rørhat og galderørhat. De er ikke giftige, men de smager afskyeligt. En enkelt i maden, og man må smide det hele ud.

I efteråret kan man også være heldig at høre brunstkald fra både krondyr og dådyr. Kommer man i skumringen, kan man også være heldig at høre et dybt ”BUuuu”. Det er den store hornugles kald, og den yngler regelmæssigt i skovene.

På en dag med let nordvestlig vind, er det godt at besøge Velling Kalv. Ikke på grund af udsigten (den er altid god), men fordi der dannes lette, opadgående vinde langs skovkanten. Dem benytter musvåge, hvepsevåge, duehøg og ravn som transportbånd, og man kan så opleve de store fugle komme svævende langs skovbrynet.

Sent på efteråret falder bladene, og skoven bliver gennemsigtig. Det er som manna fra himlen, der drysser ned i hovedet på svampe, regnorme, tusindben og alle de andre små skabninger, der lever af døde blade.

Vinter

Den stille tid i skoven. Vinteren er god, når man vil opleve dyr. Uden blade kan man gennemskue skoven og se dyrene på afstand. De efterlader tydelige fodspor i mudder, på skovveje eller i sneen.

Hvis du endnu ikke har fået samlet julepynt som mos, kogler og smukke svampe, er det måske tid at få det gjort nu.

Læs mere om, hvad du må samle i skoven

Få gode ideer til juledekorationer under Jul i naturen

Langs skovbækkene - især ved Lystrupminde Naturskole og Lystrup Å - kan man opleve vandstæren. Ved naturskolen lige nedenfor faldet er der altid stor aktivitet af gydende ørreder. Se efter store lyse pletter af grus, som er blevet endevendt.

Velling Skov og Snabegård Skov er også gode steder at finde sjældne laver og mosser. Disse er oftest lettest at spore om vinteren, hvor det meste andet er borte. Eksempelvis er lungelav udbredt i mange af de gamle bøgebevoksninger, og i afløbet fra Velling Igelsø er der fundet bæk-rademos (Fissidens pusillus), som et af få steder i Danmark.