1. Udsigtspunktet Velling Kalv

En bænk markerer Velling Skovs flotteste udsigt. Fra det 119 meter høje udsigtspunkt, Velling Kalv, har du 180 graders panorama over Salten Ådal. Mod øst ses et frodigt morænelandskab, mod vest de mere sandede jorder med lyngheder, overdrev og nåleskove, og i horisonten Skærbæk Plantage, hvor det er let at spotte cirklende rovfugle på jagt. I bunden snor Salten Å sig gennem det åbne landskab, hvor der tidligere var mange dambrug.

2. Urskov ved Velling Gavl

Velling Gavl er afslutningen på bakketoppen, og selv om du nu er oppe i 130 meters højde, er udsigten begrænset af høje nåletræer. Nåletræerne vil blive fældet om nogle år, hvorefter området skal udvikle sig til urørt skov. Hvis du fortsætter ad gul sti ned ad højderyggen, vil du opdage den egentlige attraktion: En 250-300 år gammel bøgeskov. I Danmark kommer man ikke meget tættere på en urskov, for her på de stejle skråninger har det været for krævende at fælde skoven. Bøgetræer bliver ikke meget ældre end 250 år, og derfor ses mange væltede, knækkede og mosbegroede træer, samt rådne træstammer med store svampe-udposninger og insektangreb. Ser du godt efter, vil du også opdage ramsløg, som har fundet en smule muldjord i skovbunden - ellers skal man 40 km østpå for at ramsløg er almindelige.

3. Smukt skovbryn langs Vellingkollervej

Vellingkollervej forbinder de mange gamle bøgetræsbevoksninger, som har stået på skråningerne fra 130 til næsten 300 år. Skovvejen følger skovkanten med flade marker til den ene side, der afslører, at skrænterne er såkaldte falske bakker, fordi de er skabt af regnvand og kun opleves som bakker i bunden af Salten Ådal. Langs skovbrynet ses det gamle dige ud til markerne og kæmpestore bøgetræer, hvor af en del er krogede efter stævning. Det vil sige, at man blot fældede stammerne, og lod nye skud vokse op fra stubbene.

4. Picnic ved Lystrupminde Naturskole

Alle er velkomne til at besøge den dejlige grund ved Lystrupminde og måske spise madpakken i Savværkshallen, som er indrettet til et stort spisested med borde og bænke. Bag Savværkshallen ses Lystrup Å med et lille vandfald og det stemmeværk, der engang har drevet savene. Der er en faldhøjde på over 4 meter. Det er et populært gydeområde for fisk, og man kan følge fiskenes vej op ad den godt 100 meter lange, cirkelformede fisketrappe.

5. Vrads Station og Danmarks smukkeste jernbane

Vrads Station er endestation for den 5 km lange veteranjernbane, der i sommerhalvåret kører mellem Bryrup og Vrads. Oprindeligt åbnede jernbanen i 1899 mellem Horsens og Bryrup, og den blev i 1929 forlænget til Silkeborg. Den blev kaldt for Danmarks smukkeste jernbane, men i 1960’erne købte familien Danmark bil, og jernbanen blev nedlagt i 1968. Skinnerne blev taget op, på nær på strækningen fra Bryrup til Vrads, hvor borgere i området lige siden har drevet Veteranbanen på frivillig basis. Bevaret er også den gamle Vrads Station, der nu fungerer som en hyggelig restaurant og med historiske fotos fra jernbanens storhedstid.

Ved Vrads Station ligger i øvrigt en primitiv lejrplads med borde/bænkesæt, bålplads og shelters til 30 personer.

6. Snabe Igelsø - en idyllisk skovsø

Selv om man aldrig helt kan være sikker på Snabe Igelsøs udseende, så er det den smukkeste plet i Snabegård Skov. Skovsøen har hverken tilløb eller afløb, og det er især grundvandsspejlet, som bestemmer vandhøjden, der varierer ganske meget. Der er en del gedder og aborrer i søen, men det er forbudt at fiske.

Skovsøen åbner skoven på et sted, hvor der både er nåleskov og løvskov. Især birketræer har indtaget det flade område langs skovvejen, mens gamle nåletræer står på bakkerne på søens vestside, hvor der er vandresti gennem den over 100 år gamle nåleskov. Mange cyklister kommer automatisk forbi Snabe Igelsø, når de ”afspores” af Veteranbanen mellem Bryrup og Vrads Station og tvinges lidt væk fra den ellers nedlagte jernbane, Naturstien Horsens-Silkeborg.

7. Picnic og badning ved Hundsø

Skoven åbner sig smukt omkring Hundsø, hvor sceneriet kan nydes fra bænke og evt. med en madkurv på bordene. Skovsøen har hverken tilløb eller afløb, og normalt er vandet så rent, at man sagtens kan bade. Hop i vandet ved badeskiltet og ikke fra hængesækken, som er det bløde område mod syd, hvor man let gør skade på den sårbare natur. Søen har mange skrubtudser og frøer, foruden aborrer og gedder. En vandresti fører rundt om søen, og der er en primitiv overnatningsplads ved vestbredden af Hundsø. Ifølge et folkesagn har søen sit navn fra en flok røvere, som blev udskældt som hunde og druknet i søen. Røverhistorien kan du læse her [link til historie].

8. Røverstuen – et mystisk hul i skoven

På en grønbevokset sten ved skovvejen, Gl. Rye Landevej, står der indgraveret: Røverstuen. Stenen kan let overses, men den markerer en sti, der fører gennem en tykning til et mystisk, stort åbent hul. Her kan børnenes fantasi få frit løb, for hullet skulle være resterne af landevejsrøveres hule i skoven, som siden 1600-tallet er kollapset. Røverhistorien kan du læse her [link til historie].

9. En dyb kløft og en portal af lindetræer

En overset plet i Velling Skov er den stejle kløft med væltede og skæve bøgetræer, hvor en lille bæk og mange kildevæld har gravet sig gennem landskabet på vej ned til det flade, åbne område ved Krude Vandmølle. Her er der tale om urørt skov, hvor bøgetræerne er ved at rådne væk, mens ædel- og rødgran får fodfæste. Der ses også et par flotte, gamle lindetræer ved jordvejen ned mod Krude Vandmølle. I stenalderen var lindetræer meget almindelige, men nu er de blevet sjældne og nærmest udkonkurreret af bøg. Du finder kløften ved at gå gennem rydningen i skoven nord for Fuglsangvej.

10. Langkær mose

Langkær mose ved Igelsø er en gammel højmose, hvor man tidligere har gravet tørv. En stor del af mosen er stadig intakt, og her gror sjældne planter som kødædende soldug, den smukke gule lilje, benbræk, foruden rosmarinlyng, sphagnummos, dunhammer, tranebær m.fl. Hedelærken ses ofte i området, og det er i det hele taget et godt sted at observere fugle.