Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Historie - Vigelsø

Vigelsø navn

Vigelsø nævnes første gang i kong Valdemars jordebog fra 1231. Øen, som dengang tilhørte kongen, er omtalt som "Wigelsø". Man mener, den muligvis har fået sit navn efter en mand ved navn Wighisl.

I mange tusind år har mennesket udnyttet Vigelsøs muligheder. Den rige adgang til fisk, fugle og vildt trak allerede i stenalderen beboere til den lille ø i Odense Fjord.

Siden blev Vigelsøs jord brugt til græsning for kvæg, får og heste. En intensiv inddæmning fordoblede fra 1873 øens areal. I dag er en stor del af Vigelsø givet tilbage til naturen, og øen er – som resten af Odense Fjord – et vigtigt og EU-beskyttet fristed for fugle.

Oldtid

Vigelsø blev dannet under den sidste istid for ca. 12.000 år siden. Da isen smeltede og blev til Odense Å og Odense Fjord, lå en klump af moræneler tilbage midt den brusende flod. Det var Vigelsø.

Fund af flinteredskaber på den nordlige del af Vigelsø fortæller, at øen har været beboet siden jægerstenalderen for ca. 6.000-8.000 år siden.

Vikingerne samledes i Odense Fjord

I vikingetiden var Odense Fjord et centralt samlingspunkt for skibene, når vikingerne drog på togt. Trafikken af vikingeskibe har været tæt omkring Vigelsø, når de fynske vikinger rejste ud for at erobre verden.

Varer til Odense blev omladet på Vigelsø

Før kanalen fra fjorden til Odense blev uddybet i 1903, måtte alt gods sejles på pramme ad Odense Å det sidste stykke ind til byen. I 1579 gav Frederik II, som havde lejet Vigelsø ud til en rig storkøbmand, ham ordre til at bygge en færgebro og sørge for pramme til transporten. Købmanden drev også et hestestutteri på øen.

Bygningerne på Vigelsø

I 1793 opførte Vigelsøs daværende ejer en firelænget bindingsværksgård på øen. Den gule hovedbygning, hvor Naturskolen i dag holder til, stod færdig i 1891. Hestestalden er fra 1907.

Indtil 1873 var Vigelsø kun på 66 hektar. Syd for øen var et stort lavvandet område med de to små øer Store og Lille Ægholm. Ved at bygge diger mellem dem og Vigelsø lykkedes det at afvande og inddæmme så meget fjordbund, at Vigelsø voksede til det dobbelte – 132 hektar.

Det nyindvundne land blev i de første mange år brugt til græsning. De store flokke af fugle, som også dengang holdt til på Store og Lille Ægholm, lod sig ikke forstyrre, men overtog snart også det inddæmmede område. En gæst beretter fra et besøg i 1888, at man på Vigelsø "møder et Syn, som man kun meget få Steder i Danmark finder mage til. I Yngletiden findes Rede om Rede over hele Arealet, og Unger i Hundredevis vrimle omkring i Græsset."

Carl Nielsen holdt sommerferie på Vigelsø

1890’erne var muntre tider på Vigelsø. Komponisten Carl Nielsen (1865-1931) tilbragte mange somre her som gæst hos Holger Møller, der var søn af øens daværende ejer. Nielsen og Møller kendte hinanden fra Det Kongelige Kapel, hvor begge havde været musikere.

Mågeæg blev eksporteret til England

Vigelsø har altid været rig på vildt, især harer, agerhøns og fasaner. Men også de store fuglekolonier gav udbytte, der kunne sælges. I 1930’erne blev der indsamlet mågeæg i store mængder – op til 30.000 på en sæson. De fleste af æggene blev solgt til England.

Op gennem det meste af 1900-tallet blev Vigelsø drevet som traditionelt, blandet landbrug med kvæg, slagtesvin og forskellige afgrøder. Fjordklimaet er mildt, og under 2. Verdenskrig eksperimenterede man med dyrkning af tobak, hør og grønsager.

Fra 1969 var det dog slut med husdyrbrug på øen. Landbruget blev lagt om, og dyrene på markerne blev erstattet af afgrøder, især raps, hvede og rug. Den sidste bestyrer med fast bopæl på øen rejste i 1974. Herefter var Vigelsø kun beboet i høsttiden.

Vigelsø skulle være kullager for Fynsværket

Den gradvise afvikling af landbruget gav plads til nye ideer om, hvad Vigelsø så skulle bruges til. Under indtryk af energikrisen i 1970’erne foreslog Fynsværket og Odense Havnevæsen i 1980, at øen skulle være kullager.

For at få kullene frem til Fynsværkets kedler skulle der bygges et otte km langt, fast transportbånd tværs over fjorden fra Vigelsø til værket. Samtidig skulle sejlrenden fra fjordens udmunding ved Gabet uddybes, så kulskibe på 64.000 tons kunne gå direkte til Vigelsø med deres last!

Det var dog naturen, som løb af med sejren, da Vigelsøs skæbne blev afgjort. I 1990 købte Miljøministeriet øen for at gennemføre en omfattende naturgenopretning og give offentligheden adgang til den hidtil lukkede ø. Samtidig skulle der etableres en naturskole på Vigelsø. Landbrugsdriften blev gradvist afviklet og ophørte helt i 1997.

Nordøen plantet til med skov

Da staten overtog Vigelsø, havde næsten al øens jord været dyrket intensivt med gødskning og sprøjtning i mere end 20 år. I dag er Vigelsø givet tilbage til naturen. På den nordlige del af øen er 25 hektar plantet til med skov. De valgte arter af træer og buske har det til fælles, at de alle har vokset i Danmark siden stenalderen.

Genopretningen af de 66 hektar inddæmmet fjordbund strakte sig over en årrække. I 1993 blev Store Ægholm skilt fra Vigelsø ved en omlægning af diget. Frem til 2005 forsøgte man at opretholde adskilte områder med saltvand og ferskvand. Men vandstanden og saltindholdet svingede for meget til at opretholde et stabilt fødegrundlag for fuglene.

Vandforholdene er nu ændret, så hele vådområdet på Sydøen overskylles af saltvand. Ved højvande løber vandet ind ved Vesterhoved. Ved lavvande løber det ud ved Store Ægholm.

Odense Fjord er et vigtigt raste- og yngleområde for vandfugle. Derfor blev hele fjorden i 1996 gjort til vildtreservat med særlige regler for jagt, sejlads og færdsel. Reservatet omfatter også den sydlige del af Vigelsø med vådområdet. Her er der adgang forbudt hele året. Fuglelivet kan dog opleves fra fugletårnet ved grænsen til reservatet.

Læs mere om dyrene og planterne på Vigelsø

Naturskole og informationscenter i de gamle bygninger

Bygningerne på Vigelsø var i 1990 stærkt forfaldne efter at have været lejet ud i en længere årrække. Nogle blev revet ned, mens man valgte at renovere hestestalden og bevare maskinhuset. Den gule hovedbygning med de takkede gavle blev forvandlet til naturskole, mens det gamle fodermesterhus ved anløbsbroen er indrettet som informationscenter for besøgende på Vigelsø.