Forår
Om foråret vågner grævlingerne af deres vintersøvn, og men da det er nataktive dyr, er det sjældent, man ser dem. Sidst på foråret og ud på sommeren kan man dog være heldig at se dem omkring skumringstid. Deres huler er i Brokgrave, men man kan se dem over hele skoven.
Under bøgene pibler de hvide anemoner frem i skovbunden, og der er masser af fuglesang fra bogfinken og andre af skovens mange småfugle.
Der yngler både natugler og skovhornugler i Vindum Skov, og æggene klækkes tidligt på foråret. I maj kan man i skumringen være heldig at se unger, der er i gang med at lære at flyve.