Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

1. Huul Mølle

1. Huul Mølle

Huul Mølle er sammen med Klæstrup Mølle de eneste bevarede af de syv vandmøller, der gennem århundreder har udnyttet vandkraften i Binderup Å. Møllen er nævnt første gang i 1440 under navnet Gudtzgift Mølle og tilhørte da Viborg Domkapitel. Huul Mølle har to mølledamme, en gammel himmerlandsk tradition, der betød, at man kunne opstemme i den øverste dam, mens man brugte vandet i det nederste. Disse mølledamme blev i 2010 genetablerede, og området omkring de dammene er nu offentligt tilgængeligt med stier, broer og bænke. Den gamle vandmølle Huul Mølle kan beses fra vejen og stierne, men der er ikke offentlig adgang til selve møllebygningen. Ved møllen er opsat en infotavle. 

Læs mere om Huul Mølle i historie

2. Binderup Å

2. Binderup Å

Binderup Å er i dansk sammenhæng helt unik, fordi den har bevaret et ureguleret, naturligt og dynamisk forløb på en godt 13 km strækning fra Kalstrup til udløbet i Nibe Bredning, kun afbrudt af opstemninger ved fire dambrug og Klæstrup Vandmølle. Den strækning af Binderup Å, der løber langs Vokslev Kalkgrav, er en af de bedste strækninger af åen, da insekter og ørreder her har optimale forhold. I 2010 blev åens opstemning og en dårligt fungerende fisketrappe, erstattet med et cirka 160 m langt stryg, som kan rumme hele åens vandføring, også ved store afstrømninger. Alle fiskearter og smådyr kan nu vandre forbi Huul Mølle. Denne faunapassage, det rene vand og grødebanker med vandranunkel og vandstjerne, der skaber fysisk variation og danner fiskeskjul, betyder, at denne strækning er tæt på at være det perfekte vandløb. Det er også en af Danmarks bedste gydepladser for ørreder. Der er gode muligheder for lystfiskeri ved åen.  

3. Vokslev kalkgrav

3. Vokslev kalkgrav

Vokslev Kalkværk har gravet kalk på begge sider af Huulmøllevej, men kun kalkgraven på Natur-styrelsens ejendom er tilgængelig i dag. Kalkgraven er af international betydning, da det er et af de få steder, hvor man kan studere grænselaget, der ligger imellem Kridttidens bløde skrivekridt og Tertiærtidens hårde bryozokalk. Dette lag er aflejret i havet for 65 millioner år siden og indeholder sjældne grundstoffer og mineraler, der normalt ikke findes på jordens overflade, men derimod kendes fra nogle meteorer. En videnskabelig teori lyder, at kloden blev ramt af en kæmpe meteor for 65 millioner, som betød, at halvdelen af alle dyr og planter uddøde pludseligt, herunder dinosaurerne. Naturstyrelsen har frilagt fundamenterne af den del af det gamle kalkværk, der rummede kalk- og teglovnen. Ved kalkgraven findes også en lille udstilling om stedets geologi og historie.

Kalkoverdrevene, som man i Danmark næsten kun finder i Nordjylland, har en speciel plantevækst med mange arter, der enten har forkærlighed for en kalkrig jordbund eller særlig evne til at overleve i det specielle miljø.

I Vokslev Kalkgrav er der desuden mulighed for at finde forstenede søpindsvin og andre fossiler, men skrænterne i kalkgraven er farlige, fordi de kan skride. Specielt ved skiftende frost- og tøvejr og i perioder med meget regn vil der være særlig risiko for skred eller nedfald af større eller mindre kalk- og flintblokke. Kig derfor altid op, før du kigger ned! 

Læs mere om kalkgraven i historie

4. Binderup ådal

4. Binderup ådal

Binderup Ådal er en af Himmerlands smukkeste ådale med et markant landskab og flotte udsigter. Fra den nyanlagte Vokslev-sti der går igennem ådalen, kan man opleve mange forskellige plantesamfund såsom kalkgravens frodige krat, løvskov og det åbne afgræssede kalkoverdrev på ådalens skrænter.

Den bedste udsigt får man måske fra Storkebakken, hvor man kan se ud over de gentablerede mølledamme, digerne, stierne og det nye vandløb

På toppen af Storkebakken finder man en stensætning opført af Jokum Jensen, der bestyrede og senere blev ejer af Vokslev Kalkværk. I de fire yderste sten i stensætningen er indhugget citaterne:

  • Tycho Brahe: Ikke at synes - men at være
  • Cisterciensermunkene: Bed og arbejd
  • Søren Kierkegaard: Aldrig færdig - altid på vej
  • Rasmus Rask: Vort Fædreneland - Skylder man alt, hvad man kan udrette

Inskriptionerne på stenene opfordrer til flid, gudfrygtighed og patriotisme, og er udtryk for den ånd, der opstod efter 1864, hvor Danmark mistede Sønderjylland. Tidens ånd er udtrykt i det kendte udsagn: ”Hvad udad tabes skal indad vindes,” der blev lanceret i 1872.

På den 5. sten i midten af stensætningen er indgraveret årstallet 1920, samme år som stensætningen blev rejst, og Sønderjylland blev genforenet med Danmark.


Mere om Vokslev Kalkgrav:

Aktiviteter Dyr og planter Året rundt Historie Praktisk