Sdr. Vosborg Hede

Indtil for nylig var Sønder Vosborg Hede i Vestjylland lukket land for offentligheden. Men nu er der adgang for alle.

Hede

Her i foråret kørte en traktor rundt på Sdr. Vosborg Hede og skar brede stier ind i terrænet med en slagleklipper. Det var en situation, der havde været helt utænkelig for få år siden, hvor heden her var et af de sidste steder i Danmark, urfuglen holdt til.
Man havde gjort alt muligt for at opretholde bestanden. Men det var forgæves. Urfuglen forsvandt fra Danmark i 1998, og derfor kom traktoren for nylig på arbejde.
Nu kan man gå rundt i et landskab, der førhen var lukket land for almindelige mennesker. Vandrestien er afmærket med rødmalede pæle, og det er ikke nogen dårlig ide at følge dem. Sdr. Vosborg Hede er 170 hektar bakket eventyrlandskab spættet med indlandsklitter, og man kan hurtigt miste stedsansen mellem dem.
Man kan også miste pusten, og det er absolut umuligt at medbringe barnevogn, kørestol eller lignende.
Landskabets patchwork af farver afslører, at hede er meget andet end lyng. Revling – også kaldet sortebær – kæmper om pladsen med rønnebærtræer, stargræs, enkelte bjergfyr, grønne tyttebærplanter og enebærbuske på størrelse med minibusser.
Vil man lave kryddersnaps, anbefaler skovfoged Vagn Kristensen enebærrene.
“Det er noget af det bedste at lave snaps af, hvis man kan holde nallerne fra det to-tre år.”

Man kan være heldig at se harer, ræve, hugorme, råvildt, kronvildt og et utal af fugle på heden, men den største attraktion er nok selve landskabets dramatisk kuperede karakter, som indlandsklitterne sørger for. Her på heden aflives enhver forestilling om, at Vestjylland bare er flad.

Lyng og bær må gerne tages med hjem, men de mere sjældne planter, man kan være heldig at støde på, må ikke pilles op.

Rygning er absolut forbudt. Sidste år brændte en del af heden, formentlig fordi en forbipasserende bilist smed sit skod ud ad vinduet.

Der er direkte adgang til vandrestien fra P-pladsen på Filsøvej eller P-pladsen, hvor Springbjergvej møder Paradisvej.

Den smukkeste udsigt over heden får man fra en slags bakkekam af indlandsklitter, der ligger et stykke inde på heden. Herfra ser man tydeligt, hvordan de fleste klitter er lukkede, det vil sige groet til med marehalm og lyng.
Sandfygningen var nemlig et alvorligt problem for de omkringliggende marker, og derfor blev lokale bønder i 1800-tallet kommanderet ud for at beplante klitterne.
Dog er der enkelte åbne klitter tilbage, som sandet fyger så stærkt fra i stormvejr, at man må gå baglæns op ad dem for ikke at blive helt mørbanket i ansigtet. I mindre ekstremt vejr lyser sandet op i landskabet, men det vil nok blive overstrålet af lyngen, når den blomstrer i august og september.

Se også:

Ny vandretur i Lystbæk, Nymark og Sdr. Vosborg Hede