Historie - Vrangeskov

Historien om Vrangeskov

Vrangeskov med de forvredne bøgetræer har været et populært udflugtsmål for indbyggerne i Ringsted i mere end 150 år. Fra 1970 til 2009 fik københavnerne en del af deres drikkevand fra Haraldsted Sø for foden af Vrangeskov. I dag er skoven rammen om et alsidigt friluftsliv med masser af aktiviteter for børn og voksne.  

Skoven ligger på kanten af en tunneldal

Vrangeskov og Haraldsted Sø ligger i en tunneldal fra sidste istid for ca. 15.000 år siden.

Under en kilometertyk gletscher løb en flod af smeltevand, som gravede sig ned i landskabet. Smeltevandsfloden løb fra Haraldsted Sø mod vest gennem Gyrstinge Sø til Store Åmose. Jordbunden i Vrangeskov består især af grus, som er ført hertil med smeltevandet.

Is og smeltevand skabte også højderyggen Køge Ås, som går fra Haraldsted Sø til Køge. Den er ca. 20 km lang og en af Danmarks længste åse. Åsen består af grus, som er aflejret af smeltevandet. En del af den er i dag forsvundet pga. grusgravning.

Masser af oldtidsminder i omegnen

Egnen omkring Ringsted har været beboet siden stenalderen. I Store Bøgeskov sydvest for Gyrstinge Sø findes flere end 15 gravhøje og stendysser. Hagbardshøj nær Sigersted vest for Ringsted er knyttet til Saxos fortælling om Hagbard og Signe og deres ulykkelige kærlighedshistorie. Ifølge sagnet havde Signes far, kong Sigar, sin kongsgård ved Sigersted.

Læs mere om Hagbard og Signe på denstoredanske.dk

Voldanlæg fra jernalderen ved Haraldsted Sø

Valsøgård Voldsted, også kaldet Ridebanen, ligger ved Haraldsted Sø øst for Vrangeskov. Anlægget stammer formentlig fra jernalderen.

Se seværdigheder i Vrangeskov

Grevens Fejde gik ud over Valsøgård

På pynten, der rager ud i søen, lå engang borgen Valsøgård. Den blev bygget i middelalderen og var under Grevens Fejde 1534-36 centrum for dramatiske begivenheder. Grevens Fejde var en strid om kongemagten. Adelen ønskede Frederik I’s søn Christian som konge. Modparten – borgere og bønder – ville have den fængslede Christian II tilbage på tronen.

På den tid sad den myndige og modige hofmesterinde Anne Meinstrup (ca. 1475-1535) på Valsøgård. Ved et møde på tinget i Ringsted i januar 1535 talte hun imod tilhængerne af Christian II og blev overfaldet og myrdet af en gruppe borgere fra København. Hendes to børnebørn, som også var til stede, måtte søge tilflugt i kirketårnet. Og Valsøgård blev plyndret og brændt af. Mordet vakte opsigt selv i en blodig tid. Da der i 1536 blev udstedt en generel amnesti, gjaldt den ikke Annes mordere. To blev dømt og henrettet for drabet.

Efter Anne Meinstrups død opførte hendes arvinger et renæssanceslot på Valsøgård. Det endte som kongeligt jagtslot, men var i 1587 så forfaldent, at det blev revet ned.

Læs mere om Grevens Fejde på danmarkshistorien.dk

Kildekonen holdt kilden ren

Den ældste del af Vrangeskov er fra 1730’erne. På den tid hørte skoven under Skjoldenæsholm Gods. Det gamle traktørsted fungerede oprindelig som bolig for kildekonen. Hendes job var at holde kilden ren og skænke vand op til tørstige rejsende.

Borgerne fra Ringsted kom til Vrangeskov for at feste og slappe af

I 1840 fik kildekonens udskænkningssted status af kro. I de næste 150 år var Vrangeskov Kro med den idylliske beliggenhed et populært udflugtsmål for borgerne i Ringsted. En lille færge sejlede i sommerhalvåret i rutefart tværs over Haraldsted Sø og satte passagererne af neden for kroen. I dag er landgangsstedet markeret med en bådebro. Den sidste forpagter af kroen flyttede i 1996. I dag fungerer bygningerne som skole- og kursuslokaler for de studerende på naturplejeuddannelserne på Vilvorde under Roskilde Tekniske Skole.

Søerne skulle forsyne København med drikkevand

I 1966 var københavnernes vandforbrug blevet så stort, at Københavns Kommune måtte kigge længere ud på Sjælland for at finde nye reserver. Kommunen fik ved en kendelse retten til at indvinde drikkevand fra Haraldsted Sø. I 1970 blev der bygget en rørledning til den nærliggende Gyrstinge Sø. I samme forbindelse blev Haraldsted Sø delt i to ved hjælp af en dæmning. Den store sø, også kaldet Haraldsted Langsø, leverede drikkevand til hovedstaden. For at holde vandet rent var adgangen til både søen og bredderne stærkt reguleret. Friluftslivet foregik i og omkring ”Tivolisøen” vest for dæmningen.

Indvindingen af drikkevand fortsatte frem til 2009. Da var københavnerne blevet så gode til at spare på vandet, at der ikke længere var brug for de ekstra reserver. Samtidig ville man gerne standse tilsætningen af klor til drikkevandet, som typisk bruges ved indvinding af overfladevand. Sø og bredder tilhører i dag Ringsted Kommune.

Vrangeskov købt af staten i 1978

Vrangeskov har siden 1978 tilhørt staten. Skoven rummer store naturværdier, især skrænterne med de mange kildevæld ned mod Haraldsted Sø. Her har jorden af praktiske grunde aldrig været opdyrket. Skoven langs søbredden har passet sig selv i de 45 år, der blev hentet drikkevand i søen, og har status af urørt skov. I parken omkring det gamle traktørsted findes eksemplarer af næsten alle tænkelige skovtræer. Træerne er plantet som forsøg, da skoven tilhørte Skjoldenæsholm.

Læs mere om planterne i Vrangeskov

Masser af friluftsliv i skoven

I dag er Vrangeskov rammen om masser af friluftsaktiviteter for både børn og voksne.

Langs søbredden løber en oplevelsessti med træbroer over de mange vandløb, balancebane og en hemmelig sti for børn. Oplevelsesstien er første etape af et større anlæg på i alt 24 km. Når stien efter planen er færdig i 2017, vil den gå gennem hele Ringsted Kommune.

Læs om aktiviteter i Vrangeskov