Naturvejledning

Undervisningstilbud 

Alle forløb tilpasses efter elevernes niveau og kan også læne sig op af eventuelle emner, som klassen arbejder med i forvejen.


Daginstitutioner

Søens liv

Fjordens liv

Smådyrssafari

Hjælp til fuglene

Dyrespor

Koen og mælken

Indskoling:

Undersøgelse på det lave vand - fjorden, 0.-2. kl.

Undersøgelse af livet i søen, 0.-2. kl.

Fuglen udenpå og indeni - dissektion, 0.-2. kl.

Fisken udenpå og indeni - dissektion, 0.-2. kl.

Dyrene om vinteren - dyrespor, 0.-3. kl.

Koen og mælken, 0.-2. kl.

Mellemtrinet:

Fjorden - levestedsundersøgelse, 3.-6. kl.

Søen - levestedsundersøgelse, 3.-6. kl.

Klassifikation i den nære natur - Tip en 13'ner, 3.-6. kl.

Svalernes lange rejse, 3.-6. kl.

Fuglens tilpasninger - dissektion, 3.-6. kl.

Fiskens tilpasninger - dissektion, 3.-6. kl.

Avnøs dyr - vinterstrategier, 3.-6. kl.

Robinsonade 1.0, 4.-6. kl.

Naturløb med GPS, 4.-6. kl.

Koen og mælken, 3.-6. kl.

Udskolingen:

Biotopundersøgelse - fjorden, 7.-10. kl.

Biotopundersøgelse - søen, 7.-10. kl.

Klassifikation på Avnøs forskellige biotoper - Tip en 13'ner, 7.-10. kl.

Fuglens fysiologi - dissektion, 7.-10. kl.

Fiskens fysiologi - dissektion, 7.-10. kl.

Snorkling i Avnø fjord, 7.-10. kl.

Robinsonade 2.0, 6.-10. kl.

Naturløb med GPS, 7.-10. kl.


Søens liv

Udstyreret med net, lupdåser og terrarier undersøger vi i fællesskab dyrelivet i søen. Alle sanser kommer i brug, når vi skal mærke, lugte og smage på vandet, lytte til frøerne og insekterne og selvfølgelig fange dyr. Børnene lærer at håndtere levende dyr og bevæge sig hensigtsmæssigt omkring en sø (våde tær er en del aflæringsprocessen). Vi sætter navne på de dyr vi finder, og prøver om vi kan bevæge os ligesom dem. Sammen undersøger, sanser og undres vi over søens fantastiske liv.

Børnehave | ca. 2 timer | marts-august      Tilbage til toppen


Fjordens liv

Iført vaders og udstyret med rejehov undersøger vi i fællesskab dyrelivet i fjorden. Alle sanser kommer i brug, når vi skal mærke, lugte og smage på vandet, lytte til bølgerne og fuglene og selvfølgelig fange dyr. Børnene lærer at håndtere levende dyr og færdes hensigtsmæssigt på stranden og i vandet iført vaders. Vi sætter navne på de dyr vi finder, og prøver om vi kan bevæge os ligesom dem. Sammen undersøger, sanser og undres vi over fjordens fantastiske liv.

Børnehave | ca. 3 timer | maj-oktober      Tilbage til toppen


Hjælp til fuglene

Hvordan klare fuglene sig om vinteren? Vi kigger efter fuglene, snakker om hvad der kan være svært for dem om vinteren og hvordan vi kan hjælpe dem. Vi laver fuglekugler og kigger på hvad fuglene og vi selv har brug for at mad. 

Børnehave | ca. 2 timer | november-marts      Tilbage til toppen


Dyrespor

Hvad er et spor? Først skal vi finde spor på en lille bane. Her har vi smidt, hængt og gemt op mod 20 ting der ikke hører til i naturen. Børnene får lov at gå banen igennem flere gange, og vi øver os i at bruge øjnene, være stille og opmærksomme. Når alle børnene har set de fleste ting, samler vi dem sammen, og så snakker vi om naturlige spor. Både efter dyr og mennesker. Hvilke spor kan vi måske finde? Vi går en tur og leder efter spor sammen. Det er en undringstur, hvor vi sammen prøver at finde ud af hvem der har efterladt de forskellige spor. Ofte møder vi muldvarpeskud, fuglefjer, rævelorte, harelorte, uglegylp, hestepærer, kogler der er spist af, forskellige aftryk i jorden og måske også affald efter mennesker.

Børnehave | ca. 2 timer | november-marts      Tilbage til toppen


Undersøgelser på det lave vand - fjorden

Iført vaders og bevæbnet med rejehov undersøger eleverne dyrelivet på sandbunden. Hvilke dyr lever, hvor vi normalt bader? I fællesskab kigger vi på fangsten og eleverne lærer om dyrenes tilpasninger, deres kendetegn og hvordan man bedst håndterer dem. Det er et forløb, hvor alle sanserne kommer i brug.

Eleverne lærer om begreber som videnskabelig undersøgelse, biotop/levested og hypotese. Inden vi går til stranden opstiller vi i fællesskab en hypotese om dyrelivet i fjorden. Eleverne lærer at håndtere levende havdyr, og at tage hensyn til dyr i naturen samt hvordan man færdes hensigtsmæssigt på stranden og i vandet iført vaders. Vi undersøger sammen den nære natur og eleverne udfører selv indsamlingsmetoden med simpelt udstyr. I fællesskab kigger vi på de dyr vi fanger, og eleverne lære dyrenes navne, deres kendetegn og at henfører dem til grupper (systematik). Vi snakker om hvordan de forskellige dyr er tilpasset deres levesteder og fødeemner samt gennemgår enkelte dyrs opbygning. Eleverne bliver introduceret til enkelte fagord. Vi slutter af med at sammenholde de indsamlede dyr med vores hypotese og gennemgå dem.

0.-2. kl. | ca. 3 timer | maj-oktober      Tilbage til toppen


Undersøgelser af livet i søen

Udstyreret med net, lupdåser og terrarier undersøger eleverne i par dyrelivet i søen. Det er en enkel feltundersøgelse, hvor vi indsamler dyr fra vores sø. I fællesskab sorterer og klassificerer vi så fangsten og eleverne lærer om dyrenes tilpasninger til levesteder, deres livsbetingelser og kendetegn. Det er et forløb, hvor alle sanserne kommer i brug.

Eleverne lærer om begreber som videnskabelig undersøgelse, biotop/levested og hypotese. Inden vi går til søen opstiller vi i fællesskab en hypotese om dyrelivet i søen. Eleverne lærer at håndtere levende dyr, og at tage hensyn til dyr i naturen samt hvordan man færdes hensigtsmæssigt omkring en sø. Vi undersøger sammen den nære natur og eleverne udfører selv indsamlingsmetoden med simpelt udstyr. I fællesskab kigger vi på de dyr vi fanger, og eleverne lære dyrenes navne, deres kendetegn og at henfører dem til grupper (systematik). Vi snakker om hvordan de forskellige dyr er tilpasset deres levesteder og fødeemner samt gennemgår enkelte dyrs opbygning. Eleverne bliver introduceret til enkelte fagord. Vi slutter af med at sammenholde de indsamlede dyr med vores hypotese og gennemgå dem. 

0.-2. kl. | ca. 2 timer | marts-august      Tilbage til toppen


Fuglen udenpå og indeni - dissektion

Hvad er en fugl, hvordan er de tilpasset deres forskellige liv (sammenligning mellem fasan og and), hvordan ser de ud udenpå og indeni og hvordan adskiller de sig fra hinanden og os mennesker? Det er nogle af de spørgsmål vi besvare under dette forløb, hvor elever i små grupper skal undersøge, dissekere og smage fasan og/eller and.

Eleverne lærer om fasanen og/eller andens form (morfologiske tilpasninger) – hvorfor er fødderne forskellige, hvorfor er næbbene forskellige, hvad med tænder, og hvorfor er kødet forskelligt i farven? Vi kigger på sanserne og ser på hvordan fuglene er tilpasset til deres liv henholdsvis på jorden og i vandet. I par dissekerer eleverne en fasan eller en and og undersøger deres anatomi. Vi sammenligner med den modsatte fugl samt menneskets anatomi for at finde forskelle og ligheder. Eleverne får sat navn på de forskellige organer og kropsdele. Inden dissektionen har vi skåret kødet fra fuglene og vi slutter af med at tilberede det over bål enten stegt eller i ragout. Fasan og/eller and nydes sammen med madpakken.

0.-2. kl. | ca. 2 timer | Hele året      Tilbage til toppen


Fisken udenpå og indeni - dissektion

Hvad er en fisk, hvordan er den tilpasset til livet i vandet, hvordan ser den ud udenpå og indeni og hvordan adskiller de sig fra os mennesker? Det er nogle af de spørgsmål vi besvare under dette forløb, hvor elever i små grupper skal undersøge, dissekere og smage en fisk.

Eleverne lærer om fiskenes form (morfologiske tilpasninger) – hvorfor er nogle fisk flade, andre lange og tynde og andre igen tykke og runde? Vi kigger på sanserne, sammenligner med vores sanser og ser på hvordan fiskene er tilpasset livet under vand. I par dissekerer eleverne en fisk og undersøger dens anatomi. Vi sammenligner med menneskets anatomi for at finde forskelle og ligheder. Eleverne får sat navn på de forskellige organer og kropsdele. Efter dissektionen renser og skylder vi fiskene og tilbereder dem over bål i rygekasser. Fisken nydes sammen med madpakken.

0.-2. kl. | ca. 2 timer | Hele året      Tilbage til toppen


Fjorden - levestedsundersøgelse

Iført vaders og bevæbnet med rejehov undersøger eleverne dyrelivet på sandbunden. Det er en enkel feltundersøgelse, hvor vi indsamler dyr fra Avnø fjord. I fællesskab sorterer og klassificerer vi så fangsten og eleverne lærer om dyrenes tilpasninger til levesteder, deres livsbetingelser og kendetegn. Det er et forløb, hvor alle sanserne kommer i brug.

Eleverne lærer hvad en videnskabelig undersøgelse er, hvad en biotop/levested er og at opstille en hypotese. Inden vi går til stranden opstiller vi i fællesskab en hypotese om dyrelivet i fjorden. De lærer at håndtere levende havdyr, og at tage hensyn til dyr i naturen samt hvordan man færdes hensigtsmæssigt på stranden og i vandet iført vaders. Vi undersøger sammen et lokalt naturområde og eleverne udfører selv en feltundersøgelse med simpelt udstyr. I store baljer på stranden sorterer vi de indsamlede dyr, og hver elevpar får 2-3 dyr som de skal kategoriserer og klassificerer ved hjælp af bestemmelsespapirer. Eleverne lærer dyrenes navne, deres kendetegn og at henfører dem til grupper (systematik). Vi snakker om hvordan de forskellige dyr er tilpasset deres levesteder og fødeemner samt gennemgår enkelte fødekæder. Eleverne bliver introduceret til enkelte fagord og biologiske begreber.  Vi slutter af med at sammenholde de indsamlede dyr med vores hypotese og gennemgå dem.

Hvis I har to dage, er det oplagt at foretage en undersøgelse af søen den anden dag.

Forslag til efterbehandling: Eleverne kan hjemme på skolen beskrive mundtligt og/eller skriftligt det naturområde (sandbunden) de selv har været med til at undersøge (brug faktorer der beskriver området og dyrene).

3.-6. kl. | ca. 3 timer | maj-oktober      Tilbage til toppen


Søen - levestedsundersøgelse

Udstyreret med net, lupdåser og terrarier undersøger eleverne i par dyrelivet i søen. Det er en enkel feltundersøgelse, hvor vi indsamler dyr fra vores sø. I fællesskab sorterer og klassificerer vi så fangsten og eleverne lærer om dyrenes tilpasninger til levesteder, deres livsbetingelser og kendetegn. Det er et forløb, hvor alle sanserne kommer i brug.

Eleverne lærer hvad en videnskabelig undersøgelse er, hvad en biotop/levested er og at opstille en hypotese. Inden vi går til søen opstiller vi i fællesskab en hypotese om dyrelivet i søen. Eleverne lærer at håndtere levende dyr, og at tage hensyn til dyr i naturen samt hvordan man færdes hensigtsmæssigt omkring en sø. Vi undersøger sammen et lokalt naturområde og eleverne udfører selv en feltundersøgelse med simpelt udstyr. Ved søen sorterer vi de indsamlede dyr, og hver elevpar får 2-3 dyr som de skal kategoriserer og klassificerer ved hjælp af bestemmelsesduge og opslagsbøger. Eleverne lærer dyrenes navne, deres kendetegn og at henfører dem til grupper (systematik). Vi taler om hvordan de forskellige dyr er tilpasset deres levesteder og fødeemner samt gennemgår enkelte fødekæder. Eleverne bliver introduceret til enkelte fagord og biologiske begreber. Vi slutter af med at sammenholde de indsamlede dyr med vores hypotese og gennemgå dem.

Hvis I har to dage, er det oplagt at foretage en undersøgelse af fjorden den anden dag.

Forslag til efterbehandling: Eleverne kan hjemme på skolen beskrive mundtligt og/eller skriftligt det naturområde (søen) de selv har været med til at undersøge (brug faktorer der beskriver området og dyrene).

3.-6. kl. | ca. 3 timer | marts-august      Tilbage til toppen


Fuglens tilpasninger - dissektion

Hvad er en fugl, hvad er forskellen på fasan og and, hvordan er de tilpasset jeres forskellige liv, hvordan ser de ud udenpå og indeni og hvordan adskiller de sig fra hinanden og os mennesker? Det er nogle af de spørgsmål vi besvare under dette forløb, hvor elever i små grupper skal undersøge, dissekere og smage fasan og and.

Eleverne lærer om fasanen og andens morfologiske tilpasninger (form) – hvorfor er fødderne forskellige, hvorfor er næbbene forskellige, hvad med tænder, og hvorfor er kødet forskelligt i farven? Vi kigger på sanserne og ser på hvordan fuglene er tilpasset til deres liv henholdsvis på jorden og i vandet. I par dissekerer eleverne en fasan eller en and og undersøger deres anatomi. Vi sammenligner med den modsatte fugl samt menneskets anatomi for at finde forskelle og ligheder og hvad de forskellige organers funktion er, især med fokus på åndedrættet og blodkredsløbet. Eleverne lærer betegnelsen på forskellige organer og kropsdele. Inden dissektionen har vi skåret kødet fra fuglene og vi slutter af med at tilberede det over bål enten stegt eller i ragout. Fasan og and nydes sammen med madpakken.

3.-6. kl. | ca. 3 timer | Hele året      Tilbage til toppen


Fiskens tilpasninger - dissektion

Hvad er en fisk, hvordan er den tilpasset til livet i vandet, hvordan ser den ud udenpå og indeni og hvordan adskiller de sig fra os mennesker? Det er nogle af de spørgsmål vi besvare under dette forløb, hvor elever i små grupper skal undersøge, dissekere og smage en fisk.

Eleverne lærer om fiskenes morfologiske tilpasninger (form) – hvorfor er nogle fisk flade, andre lange og tynde og andre igen tykke og runde? Vi kigger på sanserne og ser på hvordan fiskene er tilpasset livet under vand. I par dissekerer eleverne en fisk og undersøger dens anatomi. Vi sammenligner med menneskets anatomi for at finde forskelle og ligheder og hvad de forskellige organers funktion er, især med fokus på åndedrættet og blodkredsløbet. Eleverne lærer betegnelsen på forskellige organer og kropsdele. Efter dissektionen renser og skylder vi fiskene og tilbereder dem over bål i rygekasser. Fisken nydes sammen med madpakken.

3.-6. kl. | ca. 2 timer | Hele året      Tilbage til toppen


Avnøs dyr - vinterstrategier

Hvordan klarer Avnøs dyreliv sig om vinteren og hvad gør de for at overleve? Hvor er frøerne, når søen er frosset til? Hvad med svalerne? Hvordan får rådyrene mad, når græs og blade er væk? Og hvad med havørnen? Alt dette undersøger eleverne efter vi i fællessakb har fremsat en hypotese. I små grupper skal eleverne lede efter spor fra de forskellige dyr og se om de kan undersøge deres hypotese om hvor dyrene er og hvordan de klarer vinteren.

Eleverne lærer at undersøge dyrs vinterstrategier ud fra egen hypotese. Vi taler om de forskellige strategier dyrene kan have og eleverne skal selv komme med forslag til hvorfor de er gode, for hvilke dyr. Eleverne får viden om dyrenes tilpasninger til naturen og årstiderne. De undersøger dyrenes levesteder og livsbetingelser og vi taler om de forskellige gruppers (systematik) startegier. Til sidste fortæller eleverne hvad de har fundet ud af og der kan arbejdes videre med dyrene hjemme på skolen. Vi sammenholder de forskellige dyrs vinterstrategier med hvordan vi mennesker har overlevet ekstreme vejrforhold. Eleverne bliver introduceret til enkelte fagord og biologiske begreber. 

3.-6. kl. | ca. 2 timer | november-marts      Tilbage til toppen


Robinsonade 1.0

Overlevelse på en ”øde” ø - eleverne udfordreres på deres samarbejdsevner, opfindsomhed og madkundskab. Her skal eleverne igennem en række stationer, hvor de skal hugge brænde, lave bål, finde/fange mad i naturen og forarbejde det. Vi taler om hygiejne og sammensætning af et sundt måltid og slutter af med en fælles frokost i det grønne.

3.-5. kl. | ca. 4 timer | Hele året      Tilbage til toppen


Biotopundersøgelse - fjorden

Iført vaders og bevæbnet med rejehov undersøger eleverne dyrelivet på sandbunden i fjorden. Det er en enkel feltundersøgelse, hvor vi indsamler dyr fra Avnø fjord. I fællesskab sorterer og klassificerer vi så fangsten og eleverne lærer om dyrenes tilpasninger til levesteder, deres livsbetingelser og kendetegn. Vi taler om vandets kredsløb, salinitet og dets betydning for dyrene (salt/vand balancen i organismerne). Det er et forløb, hvor alle sanserne kommer i brug.

Eleverne lærer hvad en videnskabelig undersøgelse er, hvad en biotop er og at opstille en hypotese. Inden vi går til stranden opstiller vi i fællesskab en hypotese om dyrelivet i fjorden. De lærer at håndtere levende havdyr, og at tage hensyn til dyr i naturen samt hvordan man færdes hensigtsmæssigt på stranden og i vandet iført vaders. Vi undersøger sammen en lokal biotop og eleverne udfører selv en feltundersøgelse med simpelt udstyr. Vi taler om forskellige indsamlingsmetoder, forskellen på kvalitative og kvantitative undersøgelser og hvordan de kan udføres. Vi tømmer rusen, der er opsat dagen før, så vi også får de større fisk med. I store baljer på stranden sorterer vi de indsamlede dyr, og eleverne skal kategoriserer og klassificerer dem ved hjælp af bestemmelsespapirer. Eleverne lærer dyrenes navne, deres kendetegn og at henfører dem til grupper (systematik). Vi snakker om hvordan de forskellige dyr er tilpasset deres levesteder og fødeemner samt gennemgår enkelte fødekæder. Eleverne bliver bekendte med fagord og biologiske begreber.  Vi slutter af med at sammenholde de indsamlede dyr med vores hypotese og gennemgå dem.

Forslag til efterbehandling: Eleverne kan hjemme på skolen nuanceret beskriver mundtligt og/eller skriftligt den biotop (fjorden) de selv har været med til at undersøge. Fx forklare undersøgelsesmetoderne og indsamlingen, beskriver dyrene og deres morfologiske tilpasninger til levestedet.
Eleverne kan sammenligne de indsamlede data med et dataark over dyr indsamlet på ålegræs. Diskuterer dyrene livsbetingelser på de to forskellige biotoper og hvad der adskiller dem. Find dyrene fx på nettet og beskriv de morfologiske forskelle og tilpasninger til de to biotoper.

7.-10. kl. | ca. 3 timer | maj-oktober      Tilbage til toppen


Biotopundersøgelse - søen

Udstyreret med net, lupdåser og terrarier undersøger eleverne i par dyrelivet i søen. Det er en enkel feltundersøgelse, hvor vi indsamler dyr fra vores sø. I fællesskab sorterer og klassificerer vi så fangsten og eleverne lærer om dyrenes tilpasninger til levesteder, deres livsbetingelser og kendetegn. Vi taler om vandets kredsløb, salinitet og dets betydning for dyrene (salt/vand balancen i organismerne). Det er et forløb, hvor alle sanserne kommer i brug.

Eleverne lærer hvad en videnskabelig undersøgelse er, hvad en biotop er og at opstille en hypotese. Inden vi går til søen opstiller vi i fællesskab en hypotese om dyrelivet i søen. Eleverne lærer at håndtere levende dyr, og at tage hensyn til dyr i naturen samt hvordan man færdes hensigtsmæssigt omkring en sø. Vi undersøger sammen en lokal biotop og eleverne udfører selv en feltundersøgelse med simpelt udstyr. Vi taler om forskellige indsamlingsmetoder, forskellen på kvalitative og kvantitative undersøgelser og hvordan de kan udføres. Ved søen sorterer vi de indsamlede dyr, og eleverne skal kategoriserer og klassificerer dem ved hjælp af bestemmelsesduge og opslagsbøger. Eleverne lærer dyrenes navne, deres kendetegn og at henfører dem til grupper (systematik). Vi snakker om hvordan de forskellige dyr er tilpasset deres levesteder og fødeemner samt gennemgår enkelte fødekæder. Eleverne bliver bekendt med fagord og biologiske begreber. Vi slutter af med at sammenholde de indsamlede dyr med vores hypotese og gennemgå dem.

Forslag til efterbehandling: Eleverne kan hjemme på skolen nuanceret beskriver mundtligt og/eller skriftligt den biotop (søen) de selv har været med til at undersøge. Fx forklare undersøgelsesmetoderne og indsamlingen, beskriver dyrene og deres morfologiske tilpasninger til levestedet.
Eleverne kan sammenligne de indsamlede data med et dataark over dyr indsamlet i fjorden. Diskuterer dyrene livsbetingelser på de to forskellige biotoper og hvad der adskiller dem. Find dyrene fx på nettet og beskriv de morfologiske forskelle og tilpasninger til de to biotoper.

7.-10. kl. | ca. 3 timer | marts-august      Tilbage til toppen


Fuglens fysiologi - dissektion

Hvad er en fugl, hvad er forskellen på fasan og and, hvordan er de tilpasset jeres forskellige liv, hvordan ser de ud indeni og hvordan adskiller de sig fra hinanden og os mennesker? Det er nogle af de spørgsmål vi besvare under dette forløb, hvor elever i små grupper skal undersøge, dissekere og smage fasan og and.

Eleverne lærer om fasanen og andens morfologiske tilpasninger (form) – hvorfor er fødderne forskellige, hvorfor er næbbene forskellige, hvad med tænder, og hvorfor er kødet forskelligt i farven? Vi kigger på sanserne og ser på hvordan fuglene er tilpasset til deres liv henholdsvis på jorden og i vandet. I par dissekerer eleverne en fasan eller en and og undersøger deres anatomi. Vi sammenligner med den modsatte fugl samt menneskets anatomi for at finde forskelle og ligheder og hvad de forskellige organers funktion er, især med fokus på åndedrættet og blodkredsløbet. Eleverne lærer betegnelsen på forskellige organer og kropsdele. Inden dissektionen har vi skæret kødet fra fuglene og vi slutter af med at tilberede det over bål enten stegt eller i ragout. Fasan og and nydes sammen med madpakken.

7.-10. kl. | ca. 3 timer | Hele året      Tilbage til toppen


Fiskens fysiologi - dissektion

Hvordan er fisk tilpasset til livet i vandet, hvilke fysiologiske forskelle er der på fisk og mennesker, hvilke fysiologiske tilpasninger er nødvendige hos henholdsvis saltvands- og ferskvandsfisk og hvorfor? Det er nogle af de spørgsmål vi besvare under dette forløb, hvor eleverne to go to skal undersøge, dissekere og smage en fisk.

Eleverne lærer om fiskenes morfologiske tilpasninger til forskellige biotoper og levevis – hvad kan vi sige om føde og levested udfra formen og farverne? Vi kigger på sanserne og ser på hvordan fiskene er tilpasset livet under vand. I par dissekerer eleverne en fisk og undersøger dens anatomi og undervejs lærer de om de forskellige organers fysiologi. Vi sammenligner med menneskets anatomi og fysiologi for at finde forskelle og ligheder, herunder forskellige organers funktion og ekskretionsorganerEleverne bliver introduceret for en række fagord og biologiske termer. Efter dissektionen renser og skylder vi fiskene og tilbereder dem over bål i rygekasser. Fisken nydes sammen med madpakken.

7.-10. kl. | ca. 2 timer | Hele året      Tilbage til toppen


Snorkling i Avnø fjord

Livet under havoverfladen opleves bedst ved at være der selv. Iført snorkeludstyr og våddragter tager vi eleverne med på en spændende undervandstur i fjorden. Her ser vi nærmere på de kystnære biotoper og de organismer der er knyttet hertil. Undervejs indsamler vi forskellige dyr og tangplanter, og vi slutter af med en gennemgang ude i vandet. Hvis vi er heldige kommer sælerne og hilser på.

Eleverne lærer om en lokal biotop, hvilke planter og dyr der er kendetegnet ved fjordens liv. Eleverne får viden om planlægning af en friluftsaktivitet i vand, sikkerhedsprocedurer i forbindelse med snorkling og lær at beherske snorkling. De får en grundig introduktion i brugen af maske og snorkel og oplever på egen krop hvordan det er at svømme med våddragt.

Eleverne skal have badetøj, håndklæde og varmt tøj med. Alt udstyret lånes af Avnø. Eleverne får ikke bly på, og vil derfor flyde i vandoverfladen pga. af dragternes opdrift. Dragterne er 7 mm tykke.

7.-10. kl. | ca. 2-3 timer pr. gruppe | maj-september      Tilbage til toppen


Robinsonade 2.0 (2 dage)

Overlevelse på en ”øde” ø - her arbejder vi med at eleverne skal planlægge en række friluftsaktiviteter, hvor de udfordres på deres samarbejdsevner, opfindsomhed, selvstændighed og madkundskab. I den hemmelige opgave skal eleverne i grupper hugge brænde, lave bål, finde/fange mad i naturen, dissekere fasan/fisk og tilberede maden. Alle svar koster point og til sidst har vi en vinder.

Eleverne lærer at samarbejde, planlægge og udfører en række friluftsaktivitet. De skal planlægge, sammensætte og lave et måltid mad fra bunden. Eleverne skal selv udvikle opskrifterne, strukturere og udfører dem. De får viden om forskelligt grej og arbejdsprocesser i tilberedningen af maden. På dag 1 sendes grupperne ud til en række poster, hvor de skal indfange mad, tænde ild og bygge et ly for natten. Der tjenes points på dag 1 som veksles til AvnØer, der kan anvendes på dag 2. På dag 2 får hver gruppe et bord med diverse udstyr hele fisk og fugle samt andre råvarer til et måltid mad, der skal tilberedes over bål. Efter kort instruktion skal grupperne klare sig selv. Hvis de gerne vil have svar på et spørgsmål eller mere udstyr end det udleverede, koster der AvnØrer. Der serveres smagsprøver til de hårde men uretfærdige dommere (lærerne eller naturvejlederen). Til sidst opgøres regnskabet og vindergruppen fejres.

6.-10. kl. | ca. 2 x 5 timer | april-oktober (hele året)      Tilbage til toppen