Madopskrifter med vilde planter
Skovlyst Naturskole har samlet en række opskrifter på mad med vilde planter
Skovsyrepandekager
4 æg
4 dl. mælk
100 g. mel
2 spsk sukker
lidt salt
1 håndfuld grofthakkede skovsyrer
Bland ingredienserne sammen og steg pandekagerne i smør.
Grillet fisk med skovsyre
Fisk (fx frisk makrel, foreller ell. lign.)
Skovsyre
Salt og peber
Bugen på den rensede fisk gnides med salt. Nykværnet peber strøes på. Dernæst fyldes bugen op med skovsyre og lukkes med et par tandstikkere. Pensel fiskens skind med olie og gennemsteg den herefter på grillen.
Forårssalat, med nye skud af
Mælkebøtter
Skvalderkål
Vejbred
Tusindfryd (blade og blomster)
Skovsyre
Bøgeblade
Løgkarse
Skær urterne i mindre stykker og bland dem i en salatskål. Pynt med tusindfrydblomster og hæld en marinade over lavet af olie, citron, salt og hvidløg.
Stuvet Natur-"spinat"
Vejbred
Brændenælder
Tusindfrydblade
Skvalderkål
Salt
1 dl. Fløde
Urter, fløde og salt koges til urterne er møre. Serveres fx til røget fisk.
Gransaft
½ kg nyudsprungne rødgranknopper (af hensyn til træets fremtidige vækst bør man undlade at plukke de yderste skud!)
3 l vand
350 g. sukker
Saft af 2 citroner
Kog granknopperne i vandet i 15 minutter og si derefter granen fra. Bring saften i kog igen og tilsæt sukkeret og citronsaften. Lad det afkøle. Saften fortyndes og serveres med isterninger.
Lækre urtefrikadeller
Skvalderkål
Vejbred
Brændenælder
Blade fra tusindfryd
Løgkarse
1 æg
1 revet løg
cornflakes
salt og peber
Pluk en god portion af ovenstående urter og giv dem et kort opkog i saltet vand. Klem herefter vandet ud af urterne og hak dem fint. I en skål blandes de hakkede urter med æg og løg, salt og peber og massen samles med cornflakes til den får en farsagtig konsistens. Form dem som frikadeller og steg dem på en lun pande.
Urteboller bagt på grillen
500 g. mel
120 g. smør
2 tsk salt
1 pk gær
3 dl mælk
brændenælder, skvalderkål, vejbred, mælkebøtteblade, skovsyre, løgkarse oa. urter.
Bland ingredienserne og lad dejen hæve 1 time. Formes som flade boller og steges på grilles. God som tilbehør til vanlig grillmad (grillede pølser, kød mm).
Jeg håber at dette lille udpluk af opskrifter på mad og drikke af vilde blomster og planter kan inspirere til at du selv prøver. Det smager godt! Rigtig god fornøjelse med opskrifterne.