Sov i skovbunden - uden telt

Du må gerne overnatte i skovbunden på Naturstyrelsens arealer - i en sovepose, med et tæppe eller et regnslag eller i en hængekøje i et træ eller lignende - dog uden at beskadige træer, f.eks. deres bark, som især er sårbar om foråret. Hvis du ønsker at sætte et regnslag eller en tarp op, så den får samme funktion som et telt, må det kun ske i skovene med fri teltning eller på en af lejrpladserne.