Danmarks nationale friluftspolitik

Danmark har i 2015 fået sin første nationale friluftspolitik. Friluftslivet styrker vores sundhed og livskvalitet, skaber mere fællesskab, gør os klogere på naturen og kan fungere som social løftestang. Danskernes friluftsliv er også en milliardindustri, der giver beskæftigelse til over 37.000 personer.

Friluftspolitikken sætter retning for samarbejdet mellem borgere, myndigheder, organisationer, fonde og virksomheder på friluftsområdet. Den er en fælles referenceramme og en ledestjerne for udviklingen af friluftslivet og samarbejdet om det.
Friluftspolitikken er:

• bredt forankret – ikke mindst har den medejerskab hos alle centrale aktører på friluftsområdet,
• målrettet - giver indholdsmæssig retning for udviklingen,
• afbalanceret – afspejler hensyntagen til de forskellige interesserer på området, og
• operationel – kan omsættes til konkrete initiativer, partnerskaber mv.

Foto: Gonzales Photo - Ivan Riodan Boll (Polfoto)

Friluftspolitikkens dokumenter

Friluftspolitikken består af "Alle tiders friluftsliv - Redegørelse om Danmarks friluftspolitik" til Folketingets Miljøudvalg samt publikationerne "Friluftslivets idékatalog - 125 forslag fra ni netværk" og "Friluftslivets samfundsværdi - Oplevelser og aktiviteter i naturen er vigtige goder".

Friluftspolitikken læner sig desuden op ad "Friluftslivets nationaløkonomiske fodaftryk" fra Københavns Universitet.  

Friluftslivets nationaløkonomiske fodaftryk

Friluftspolitikkens pejlemærker

1. Friluftsliv er for alle

Alle både på landet og i byen skal have friluftslivet tæt på.

Naturen tilbyder noget til alle: Et sted, hvor man kan få mange gratis oplevelser, nyde roen eller udfordre sig selv hver eneste dag, både til lands, til vands og i luften. Uanset hvor man bor, eller hvor gammel man er, så er mulighederne for at dyrke friluftsliv sjældent langt væk – og de kan findes med et klik med musen eller en hurtig søgning på mobiltelefonen.

Friluftslivet er ikke kun noget, der begynder, når skoledagen eller arbejdsugen slutter. Det er også et grønt frirum, hvor du kan spise din madpakke i fred og ro, eller du kan cykle igennem for at hente børnene i børnehaven.

Vi skal alle have let adgang til friluftsliv, oplevelser, motion og grønne øjeblikke.

2. Vi skal lære i naturen

Både børn og voksne skal have naturen ind under huden. Alle skal opdage den, glæde sig over den og lære at passe på den.

Et aktivt friluftsliv giver en masse oplevelser og erfaringer, som er værdifulde for både børn og voksne. Vi skal lære af naturen og lære i den. For når vi først får naturen ind på kroppen, bliver vi samtidig bedre til at passe på den, så også de kommende generationer kan få glæde af den. Naturens grønne klasseværelse, fitnessrum og legeplads ligger lige uden for døren. Det skal vi benytte os af.

Vi skal skabe friluftsmuligheder, der vækker nysgerrighed og lyst til at lære.

3. Friluftsliv skaber engagement og fællesskab

Friluftslivet er med til at skabe aktive borgere, der på frivillig basis og i fællesskab engagerer sig og tager ansvar for det, de brænder for.

Foreninger, fællesskaber og frivillige gør en kæmpe forskel i naturen og i friluftslivet. Mountainbike-ruter bliver anlagt, hølaug slår græsset på enge og volde, og naturlegepladser bliver vedligeholdt og udbygget af frivillige over hele landet. Det giver mennesker mulighed for at engagere sig og tage ansvar for lige netop det, de brænder for.

De muligheder skal vi skabe flere af med nye partnerskaber og samarbejdsformer.

4. Friluftsliv giver sundhed og livskvalitet

Et aktivt friluftsliv styrker både den mentale og den fysiske folkesundhed, for i naturen er der plads til både løb, leg og afslapning.

Med vores moderne livsstil bliver flere og flere ramt af livsstilssygdomme og psykiske lidelser. Naturen og friluftslivet giver plads til motion, meditation og inspiration, og er derfor en vigtig kilde til bedre trivsel og bedre livskvalitet for hele befolkningen.

Så når vi skaber gode muligheder for friluftsliv, er vi også med til at forebygge og behandle livsstilssygdomme og psykiske lidelser. Det skal vi have særligt øje for.

5. Friluftsliv skaber vækst og arbejdspladser

Naturoplevelser og friluftsliv kan være afsæt for iværksætteri og nye arbejdspladser.

Muligheden for at komme ud i naturen for at røre sig eller for at få særlige naturoplevelser er i høj kurs. Det har flere iværksættere set, og de har skabt initiativer med afsæt i friluftsliv og natur, hvor nye arbejdspladser følger med. Mødre med barnevogne bliver til motionsforeningen ”PushyMums”, der ruller gennem københavnske parker, surfere fra hele verden sætter surfboardet i sandet ved ”Cold Hawaii” i Klitmøller ved Vesterhavet, og turister kommer til Vadehavet for at se ”sort sol”.

Når ildsjæle sætter handling bag tanken, kan det skabe vækst og velfærd for hele samfundet. Det skal vi bakke op om, og vi skal blive bedre til at udvikle og bruge det potentiale, som friluftsliv og naturoplevelser giver for at skabe arbejdspladser og turisme.

6. Vores byer skal indbyde til friluftsliv

Vi skal skabe spændende og attraktive byer, hvor der er plads til friluftsliv.

De fleste danskere bor i byerne, og de bliver hele tiden flere. Derfor skal vores gader, pladser og parker indbyde til friluftsliv og give frirum i hverdagen. Her kan man gå en tur, lege og motionere og opleve, at friluftsliv ikke kun behøver foregå i skoven eller ved stranden.

Vi skal gøre byrummet til et aktivt rum, der inviterer til udfoldelse og oplevelser der, hvor man er til daglig.

7. Vi skal bruge naturen som social løftestang

Friluftslivet og naturen giver gode muligheder for at hjælpe sårbare og socialt udsatte grupper i samfundet.

Naturen giver særligt gode muligheder for at invitere alle grupper i samfundet til at være en del af fællesskabet, fordi naturen har højt til loftet og kan rumme alle. Udviklingshæmmede kan blive skovhjælpere og få et meningsfuldt arbejdsliv i trygge omgivelser.

Udsatte børn og familier kan få positive oplevelser sammen med andre i samme situation og få styrket deres sociale relationer.

Vi skal sprede de gode eksempler og tænke nyt, så vi kan hjælpe endnu flere socialt udsatte med at få en bedre hverdag.

8. Nytænkning giver mere friluftsliv

Fremtidens friluftsliv skal tænkes ind i nye sammenhænge, så vi kan nå flere mål på én gang.

Når vi skal løse samfundsmæssige problemer som klimaforandringer og støj, kan der opstå nye muligheder for friluftsliv. Et opbevaringsbassin for vandmængderne fra skybrud kan også fungere som skaterbane, når det ikke regner. En støjvold, der skærmer boliger for motorvejsstøj, kan bruges til udfordrende motion. Og på toppen af et stort forbrændingsanlæg kan der skabes en skibakke.

Vi skal have flere af den slags løsninger, hvor man får mere friluftsliv ved at tænke nyt.

Politik på en ny måde

Friluftspolitikken er blevet til i en proces, der involverede både nye forskningsresultater, engagerede ildsjæle fra friluftsområdet og idéer fra rigtig mange danskere.

Efterår 2012: Aktiv miljødialog – åbent ministerium

Tidligere miljøminister Ida Auken iværksatte ’Aktiv miljødialog – åbent ministerium’ – en ny måde at kortlægge interessenter, og fandt på den måde frem til mere end 500 engagerede interessenter på friluftsområdet - og de er sidenhen vokset til 700. Alle er vigtige ambassadører for friluftslivet, og med dem er der skabt gode muligheder for nytænkning og for nye samarbejder.

30. november 2012: Kick-off workshop for en ny national friluftspolitik

En stor workshop i Bella Center skød den 30. november 2012 arbejdet med en national friluftspolitik i gang. Over 350 ildsjæle og interessenter på friluftsområdet deltog i workshoppen. Deltagerne gav input til pejlemærkerne for den nationale friluftspolitik.

Februar 2013 – januar 2014: Idéstorm

På Idéstorm kunne alle danskere komme med idéer til, hvordan vi skaber velfærd eller arbejdspladser med friluftslivet som ramme. Det var også muligt at hjælpe andre med at udvikle deres idéer ved at kommentere på dem. Idéstorm fungerede desuden som et vigtigt maskinrum for de netværk, der arbejdede med friluftspolitikken.

April 2013: Fremtidsværksted og netværk

Den 11. april inviterede miljøministeren til et fremtidsværksted for de ni netværksgrupper, der skulle arbejde med friluftspolitikken. Der var et netværk for hvert af de 8 friluftspolitiske pejlemærker og ét for temaet Viden. Netværkenes vigtigste opgave var at udvikle og indsamle idéer og forslag til konkrete projekter, der kan give pejlemærkerne liv og føre dem ud i virkeligheden.

Juni 2014: Idékatalog

Alle netværkenes forslag blev samlet i et idékatalog til miljøministeren, hvorefter netværkenes arbejde var slut. Der var afsat mere end 15 mio. kr. til at virkeliggøre udvalgte idéer. Derudover vil også Miljøministeriets naturområder kunne bruges som laboratorium for afprøvning af konkrete udvalgte forslag fra idékataloget.

April 2015: Den friluftspolitisk redegørelse til Folketinget

Daværende miljøminister Kirsten Brosbøl oversendte Danmarks første nationale friluftspolitik til Folketingets Miljøudvalg. Det skete i form af redegørelsen "Alle tiders friluftsliv - Redegørelse om Danmarks friluftspolitik", der sammen med netværkenes idékatalog og forskernes undersøgelser af friluftslivets samfundsværdi udgør den ny friluftspolitik.

Pressemeddelelse fra den 23. april 2015

Materiale fra workshoppen:

Se billeder fra workshoppen på Flickr.com

Se video fra workshoppen på Youtube.com