Ild
Bålpladsen skal have en vis størrelse så mange børn kan være omkring det på en gang. En aflang form giver mulighed for at der kan være bål i midten og gløder i siderne.
Flyttelige siddepladser som trætriller er gode når bålets varme ændrer sig.
Siddepladser på store sten eller stammer.
Læ skabt af et krat eller hegn giver mere hygge omkring bålet, hvor børnene ofte vil være længe. Eventuelt kan pil eller flettet pil bruges.
Huggepladsen hvor børnene selv kan kløve brænde skal helst være så stor at den kan rumme mange børn og der er god afstand mellem huggeblokkene. Da det ikke er ufarligt for små børn at bruge økser skal økserne medbringes hjemmefra, således at der altid er en voksen tilstede når øksen svinges.
- Forandre – ild forandrer materialer og giver derved barnet nye muligheder
- Blive overrasket – ild er uforudsigelig, pludselig meget voldsom, flotte gnister
- Gøre "farlige ting" – det kan gå galt, så det kræver mod at arbejde med ild
- Undersøge/eksperimentere – rigtig mange muligheder for at undersøge om hypoteser holder
- Samarbejde – et godt bål kræver indsats fra mange, flere børn kan inspirere til at ekperimentere på flere måder
- Høre-, se-, føle- og lugtesansen – hvis der også bliver lavet mad over bålet er der noget for alle sanser omkring ilden