Naturbeskyttelsesloven

- tilladelse til naturlegeplads

Afhængig af karakteren af naturlegepladsen og de enkelte redskaber vil der skulle indhentes tilladelser i følgende tilfælde:

• Naturlegepladser må ikke etableres på heder, moser, strandenge og ferske enge, hvis pladsen ændrer tilstanden på disse naturtyper – hvad den oftest vil kunne gøre i kraft af f.eks. slid på naturetypen. Forbudsbestemmelsen (§3) administreres restriktivt. Dispensation søges hos myndigheden.
• Naturlegepladser må afhængig af karakter/udforming typisk ikke placeres indenfor en beskyttelseslinie på 150 m fra strande, større søer, åer, fortidsminder og skove. Især frit udsyn til stranden og fortidsminderne administreres restriktivt.
  Dispensation søges hos myndigheden, bortset fra dispensation fra sø- og åbeskyttelseslinien (§ 16) og skovbyggelinien (§17) i byzone og sommerhusområder, hvor dispensation søges hos kommunen.
• I klitfredede områder vil det normalt ikke være tilladt at etablere naturlegepladser/-redskaber.
  Naturstyrelsen kan oplyse om et arealet er klitfredet, ligesom styrelsen i givet fald skal give dispensation.
• Fredninger har vidt forskelligt indhold, og der kan derfor ikke siges noget generelt om, hvorvidt etablering af naturlegepladser er i strid med en fredning. Evt. dispensation fra den konkrete fredning søges hos det pågældende fredningsnævn.